Ok, så. Så et lille bitte indlæg. Om ommeren, fyren, jobbet.

Har længe ment at der ikke var noget at det berette når det STADIG gik dårligt med specialet. Selvom det ikke går meget bedre nu (kun lidt) så har jeg dog alligevel genvundet lidt lyst til at skrive blog (måske også lidt selvtillid). Kan ikke love, at det holder længere end dette indlæg.

Hvad booster da selvtilliden?
Er rigtig glad for mit arbejde som musiklærer, det kører, det er sjovt og ungerne er fantastiske!

Så er der noget om manden-i-metermål, lad os kalde ham Dre (så er han hverken anonymiseret eller totalt afsløret). En sød (og usædvanligt høj) fyr på kollegiet, der holder mig lidt ude af specialesumpen og også ude ad stress. Stress kommer af flere ting:

- jobbet. Kan sgu ikke rigtig lade det være, når jeg er kommet hjem efter endt undervisning. Der er altid flere interessante overvejelser at gøre, notater at tage, materiale at gennemse, forældre at skrive til, kollegaer at spørge til råds, møder at skrive ind i kalenderen, musiklokaler at rydde op og lave overblik i.

- fritiden. Har efter et godt forløb hos en socialrådgiver i studenterrådgivningen på KUA indarbejdet, at jeg kun arbejder på specialet 6 timer om dagen, hvilket efterlader en masse fritid. Denne fritid har jeg i første omgang udstoppet i bedste thanksgiving-kalkun-stil, men må sande (efter vink med vognstang fra Dre, mor m.fl.) at det bliver for meget. Kan sgu ikke arbejde på specialet hvis jeg styrter rundt i min fritid. Og een ting er at sande dette, en anden er at indrette kalendere efter erkendelsen... tsk tsk. Det er her Dre er behjælpelig med at få mig til at se skoven for bare træer.

- specialet. Ja, er sgu ikke blevet færdig efter et års ihærdige forsøg, så hvis ikke jeg var lidt stresset over det, så var der da noget galt... MEN der er sgu endelig også lidt grund til at være fortrøstningsfuld. Har jo besluttet mig for at starte helt fuckin' forfra for en måned siden nu. Skal nu skrive om solmisation (det er det der "do-re-mi") og dets anvendelighed som (transport)middel på rejsen mod nodekendskab i folkeskolens begynderundervisning i musik (og så kan den hurtige eller/og garvede negerfan måske regne ud hvorfor jeg lige interesserer mig for det).

Mit nye emne (og min ny start) er en grund til at glæde sig, min ny vejleder er en anden! Han virker meget konstruktiv og jordbunden, og han punker mig til at møde op til møde hver uge, så han går tilsyneladende slet ikke op i, at han kun får meget få vejledningstimer til at vejlede mig (og det først fra december / januar).

Nok om mig.

Har været til Pernilles begravelse i dag, hun har tabt kampen mod cystisk fibrose, lortesygdom. Jeg er nok alligevel ikke den eneste der også er lidt lettet over, at hun ikke skal æde flere piller eller hoste mere. Det var ikke et værdigt liv for sådan et smukt menneske!
Jeg var selv meget rørt men holdt heldigvis tårerne tilbage indtil efter jeg havde sunget denne sang. Jeg skælvede godt nok lidt i benene af samme trang til at græde. Efter min sang lod jeg mig opløse i gråd og snot og mere salmesang. En sanger fra det kgl. operakor var der som kirkesanger, og det var skønt at skråle salmerne med ham, og om kap med orglet. Har mødt denne sanger flere gange ved tidligere lejligheder og det var hyggeligt at det var netop ham der rakte mig køkkenrullen da jeg brød sammen.
Solen skinnede udenfor, en halv studentergaard var mødt op, kirken var fuld af kærlighed (for sorgen kommer deraf, som præsten sagde), det var smukt, pragtfuldt faktisk. En ordentlig afsked.

Lidt (for) små skridt i den rigtige retning

Jeg læste i "Den Gode Opgave" (en god bog!) at en skriveblokering bl.a. kan skyldes følgende:

- skribentens manglende tolerance over for skrivningen som en proces, hvor man er tvunget til at gennemskrive samme tekststykke flere gange pga. erkendelsesprocessens uransagelige veje

(øøøøøh... CHECK!)

- for høje forventninger til niveauet i det nedskrevne

(Ja, check, det er et speciale, ikke en dansk stil i 8. klasse..)

Efter jeg fik hængt disse tanker op på væggen på kontoret så lykkedes det mig at undertrykke perfektionismen og modviljen til utallige gennemskrivninger. Fik klemt fire sider ud. Og de tæller, omend de blot er en blanding mellem afskrivning, referat og parafrase. Der er altså ikke skyggen af en selvstændig tanke derbag, men i det mindste en rimelig bevidst udvælgelse på baggrund af, hvilke teoretiske begreber jeg tror jeg skal bruge i min analyse. - Igen er analysen min bedste indgang til teorien, selvom jeg egentlig ikke har lavet den endnu.

Åh, hvor jeg dog længes efter analyse-fasen.

Heldigvis holder jeg (i dag) hovedet koldt og læser videre, selvom tastaturet ikke er rødglødende, når det burde være det. Jeg har skudt mit møde med vejlederen frem til torsdag, og jeg er spændt på, om han kan hjælpe mig med at lave en ordentlig problemformulering. Det ville bestemt være skrive-stimulerende.

Jeg læser p.t. en bog om Funk og funk-rytmer, og den er smækfuld af musikeksempler, den handler nærmest ikke om andet (med undtagelse af et par musik-kultur-historiske afsnit). Men følger der en plade med? Næ... Og det er sådan noget gammel funk, som ikke ligger på youtube. James Browns og the Parliaments gamle plader. Tsk tsk. Jeg ville jo fatte bogen meget nemmere, hvis jeg havde adgang til den musik der analyseres ned til mindste detalje. Musikanalyse er jo helt sort uden lyden.

Jeg ville tage fat, hvis jeg vidste hvor!

Jeg sidder - stadig - med en deadline - der skal afleveres 15 siders teori og metode i næste uge, og jeg bruger ikke min tid på at skrive den brødtekst, for jeg ved sgu ikke, hvad der skal stå.
I stedet for læser jeg og tager notater - så er jeg tilbage ved hvad jeg konstaterede var tidsspilde for 10 dage siden. Jeg ved ikke, hvad fanden jeg ellers skal gøre for at komme i skrivehumør.

Hvor skal det komme fra?

Jeg skrev en panikslagen mail til min vejleder fra et tilsvarende fortvivlet sted i min proces i sidste uge, og fik hurtigt svar. Nu vil jeg prøve at se, om de der svar kan få mine øjne op for noget, som kan sætte gang i "fødslen" af brødteksten.

Specialeblog? .. overtrætte overvejelser

Jeg skulle ellers lige til at erklære min blog død, eller råbe "hvad drikker møller" for at se, om der nogen der stædigt holder ved at vente på nye beretninger fra min side. Men så fik jeg forslaget at skrive en specialeblog.
Jeg kan godt lide idéen, men jeg ved ikke, om jeg får det gjort. Det eneste jeg vil sikre mig jeg får gjort er selve specialet.
Jeg har også virkelig svært ved at forestille mig hvem (ud over mor) der skulle ha' interesse i at læse, hvordan jeg brydes med disciplinen - omend processen bliver lærerig så garanterer jeg ikke med noget helstøbt slutprodukt... men ok, indblik i "processen" er vel netop der, hvor blogs appellerer på "reality"-måden.

Hm.

Nå, men jeg skriver om Björks rytmer, for at gøre en lang historie kort (og selvfølgelig undgå problemet med at forklare, hvad problemformuleringen er osv - den er endnu ikke klemt ud).
Skriver på side 1, og alt hvad jeg skriver ned ser bøvet ud, og kalder ikke på opfølgning eller uddybning. Men sådan er det vidst på side 1.

Ugens citat, om kærlighed

"I kærligheden ved du, at hvis han har penge, så har du også. Hvis nogen generer dig, så generer de også ham, og han vil gøre gengæld. Det, der betyder noget, er, at man har levet sammen og kender hinanden. Jeg tror, det er Jakob Knudsen, der har sagt, at man går ud og ind af hinanden, åbner og lukker døre og vinduer ved hinanden. Det er som et hus, man bor i."

Der er af Jens Hougaard. Der var et rigtig fint interview med ham i Information i sidste uge i anledningen af at Hougaard udgiver en eller anden fem-binds sag(a) om kærlighed.

I øvrigt: sidder på specialekontor, og det går godt. Weekenden gik med kollegie-hygge og -generalforsamling. Det er et herrrligt sted. Håber at kunne flytte i kollektiv til næste år (efter speciale-aflevering).
Var i øvrigt i teateret og se "Bitterfissen", og det var kanon: egentlig et surt (men tiltrængt) opstød på ligestillingsfronten, men pakket effektivt ind i Ditte Hansens charme og lune. Se det!

Jeg må tilbage til arbejdet.

Tillykke, verden! Gooo O-B-A-M-A!

Jeg har fulgt valgkampen tæt og kan nu udtrykke min gevaldige lettelse over, at det ikke blev McCain, men Obama!
Hurra!
Tænk sig, hvad det ikke kan gøre ved det amerikanske samfund og ved international politik at have en mand ved roret, som har noget mellem ørerne, og som tilmed har en række holdninger, som jeg kan tilslutte mig, heriblandt hans valgløfter. Tillad mig at citere Obama:

"We can't drive our SUVs and eat as much as we want and keep our homes on 72 degrees at all times... and then just expect that other countries are going to say OK. That's not leadership. That's not going to happen."

"We have an obligation and a responsibility to be investing in our students and our schools. We must make sure that people who have the grades, the desire and the will, but not the money, can still get the best education possible. "

Og sidst, men ikke mindst:

"Why can't I just eat my waffle?"

I øvrigt har jeg udvalgt min egen nyheds-buket på internettet (det er jo sådan, man gør nu om dage). Jeg er spændt på at se hvordan det går med denne profeti om, at Obama vil skuffe europæerne. Derudover har jeg været rigtig glad for Real Clear Politics, da de linker til gode artikler fra mange forskellige nyhedsudbydere, heriblandt Obamas sejrstale, som min yndlingsprofesson Christian Knæk allerede har rost på berlingske.dk. Vi, pøbelen, er blevet stillet et godt spørgsmål, om Obama får succes som præsident. Der kan svares og læses svar ved at klikke på linket.

Det er ikke noget nemt tidspunkt at blive præsident på, så jeg er spændt på, hvordan det går. Og så håber jeg, at han ikke bliver skudt eller noget.

Så mangler vi bare at få fyret Fogh...

Til slut vil jeg dedikere dette stykke hjemmelavede kunst til negerpræsidenten in spe, gjort af 150+ på flaske-fløjt. I må meget gerne rate, favorisere og kommentere!

Tilløb til den store finale

Jeg skal til at skrive speciale, og jeg glæder mig egentlig, både fordi det er en unik chance for at fordybe mig i noget, som jeg synes er fedt (Björks musik), men også fordi det nu er til at se lys for enden af tunnellen mht. at blive færdig med sin videregående uddannelse efter 7 år. Hur-fuckin-ra for det!

Jeg har fået skaffet mig en vejleder, og det er fint! Det er Morten Michelsen.

Resten af tiden går for tiden med tango, kollegiehygge, svømning, joggeture og at stemme klaveret. Jeg er i øvrigt ved at komme på talefod med min ekskæreste igen, og det varmer i den grad mit hjerte.

Jeg er nu og da lidt mismodig med specialet, fordi jeg endnu ikke helt ved, hvordan jeg skal gribe det an, og denne følelse fik mig til at hænge med skuffen allerede inden jeg var nået ud af sengen i morges. Jeg skulle dog til svømning som det første, og så var jeg så heldig at få ros for flere af mine svømmestilarter (heriblandt min fly(!) ), og det hjalp betragteligt på kampgejsten i forhold til resten af dagen.

Vi bringer lige et par Björk-videoer til almen oplysning og fornøjelse: