Kor

Påske

Lidt (for) små skridt i den rigtige retning

Jeg læste i "Den Gode Opgave" (en god bog!) at en skriveblokering bl.a. kan skyldes følgende:

- skribentens manglende tolerance over for skrivningen som en proces, hvor man er tvunget til at gennemskrive samme tekststykke flere gange pga. erkendelsesprocessens uransagelige veje

(øøøøøh... CHECK!)

- for høje forventninger til niveauet i det nedskrevne

(Ja, check, det er et speciale, ikke en dansk stil i 8. klasse..)

Efter jeg fik hængt disse tanker op på væggen på kontoret så lykkedes det mig at undertrykke perfektionismen og modviljen til utallige gennemskrivninger. Fik klemt fire sider ud. Og de tæller, omend de blot er en blanding mellem afskrivning, referat og parafrase. Der er altså ikke skyggen af en selvstændig tanke derbag, men i det mindste en rimelig bevidst udvælgelse på baggrund af, hvilke teoretiske begreber jeg tror jeg skal bruge i min analyse. - Igen er analysen min bedste indgang til teorien, selvom jeg egentlig ikke har lavet den endnu.

Åh, hvor jeg dog længes efter analyse-fasen.

Heldigvis holder jeg (i dag) hovedet koldt og læser videre, selvom tastaturet ikke er rødglødende, når det burde være det. Jeg har skudt mit møde med vejlederen frem til torsdag, og jeg er spændt på, om han kan hjælpe mig med at lave en ordentlig problemformulering. Det ville bestemt være skrive-stimulerende.

Jeg læser p.t. en bog om Funk og funk-rytmer, og den er smækfuld af musikeksempler, den handler nærmest ikke om andet (med undtagelse af et par musik-kultur-historiske afsnit). Men følger der en plade med? Næ... Og det er sådan noget gammel funk, som ikke ligger på youtube. James Browns og the Parliaments gamle plader. Tsk tsk. Jeg ville jo fatte bogen meget nemmere, hvis jeg havde adgang til den musik der analyseres ned til mindste detalje. Musikanalyse er jo helt sort uden lyden.

Jeg ville tage fat, hvis jeg vidste hvor!

Jeg sidder - stadig - med en deadline - der skal afleveres 15 siders teori og metode i næste uge, og jeg bruger ikke min tid på at skrive den brødtekst, for jeg ved sgu ikke, hvad der skal stå.
I stedet for læser jeg og tager notater - så er jeg tilbage ved hvad jeg konstaterede var tidsspilde for 10 dage siden. Jeg ved ikke, hvad fanden jeg ellers skal gøre for at komme i skrivehumør.

Hvor skal det komme fra?

Jeg skrev en panikslagen mail til min vejleder fra et tilsvarende fortvivlet sted i min proces i sidste uge, og fik hurtigt svar. Nu vil jeg prøve at se, om de der svar kan få mine øjne op for noget, som kan sætte gang i "fødslen" af brødteksten.

Specialeblog? .. overtrætte overvejelser

Jeg skulle ellers lige til at erklære min blog død, eller råbe "hvad drikker møller" for at se, om der nogen der stædigt holder ved at vente på nye beretninger fra min side. Men så fik jeg forslaget at skrive en specialeblog.
Jeg kan godt lide idéen, men jeg ved ikke, om jeg får det gjort. Det eneste jeg vil sikre mig jeg får gjort er selve specialet.
Jeg har også virkelig svært ved at forestille mig hvem (ud over mor) der skulle ha' interesse i at læse, hvordan jeg brydes med disciplinen - omend processen bliver lærerig så garanterer jeg ikke med noget helstøbt slutprodukt... men ok, indblik i "processen" er vel netop der, hvor blogs appellerer på "reality"-måden.

Hm.

Nå, men jeg skriver om Björks rytmer, for at gøre en lang historie kort (og selvfølgelig undgå problemet med at forklare, hvad problemformuleringen er osv - den er endnu ikke klemt ud).
Skriver på side 1, og alt hvad jeg skriver ned ser bøvet ud, og kalder ikke på opfølgning eller uddybning. Men sådan er det vidst på side 1.

Ugens citat, om kærlighed

"I kærligheden ved du, at hvis han har penge, så har du også. Hvis nogen generer dig, så generer de også ham, og han vil gøre gengæld. Det, der betyder noget, er, at man har levet sammen og kender hinanden. Jeg tror, det er Jakob Knudsen, der har sagt, at man går ud og ind af hinanden, åbner og lukker døre og vinduer ved hinanden. Det er som et hus, man bor i."

Der er af Jens Hougaard. Der var et rigtig fint interview med ham i Information i sidste uge i anledningen af at Hougaard udgiver en eller anden fem-binds sag(a) om kærlighed.

I øvrigt: sidder på specialekontor, og det går godt. Weekenden gik med kollegie-hygge og -generalforsamling. Det er et herrrligt sted. Håber at kunne flytte i kollektiv til næste år (efter speciale-aflevering).
Var i øvrigt i teateret og se "Bitterfissen", og det var kanon: egentlig et surt (men tiltrængt) opstød på ligestillingsfronten, men pakket effektivt ind i Ditte Hansens charme og lune. Se det!

Jeg må tilbage til arbejdet.