P.s.

Mit besoegstal naermer sig et skarpt hjoerne:

1100!

Hvis du bliver nr 1100 og kan kvittere med et screenshot saa (vank)er der fodvask fra undertegnede! Se i dette indlaeg hvorfor jeg praemierer nr. 1100 og ikke nr. 1000.

Se i oevrigt et smukt digt om tandpine Mr. Burns har lagt som kommentar til mit foerste indlaeg om min tandpine.

Jubiiiiii! (held i uheld)

Der er ikke noget der er saa skidt, at det ikke er godt for noget:

Min tand-i-kaebe-situation har gjort mig berettiget til en udskydelse af essayets deadline med to dage! Hvis man holder i frisk erindring at jeg i sidste uge producerede 2/3 af et essay paa selve deadline-day saa er to dage oceaner af tid. Og dem vil mit essay nyde godt af.

Jeg er dog i disse dage skiftevis
1. uarbejdsdygtig af smerter
og
2. hoej paa smertestillende piller

Men i sidstnaevnte perioder faar jeg en hel del fra haanden, og det er fedt! Jeg foeler efterhaanden at jeg er ved at finde hvad jeg har ledt laenge efter:

en oprigtig interesse for og fordybelse i mit fag.

At jeg pludselig synes filosoferen over musikanalysens rolle i studiet af musikalsk opfoerelsespraksis er haarrejsende interessant kunnemaaske ogsaa ha' noget at goere med mit indtag af medicin.

Uanset hvad det er, saa vil jeg nu ride videre paa den naervaerende boelge af arbejdsduelighed og -lyst, og faa noget reelt fra haanden.

Aaaav for s.. yv stegte spegesild i smoersauce!

Min visdomstand besluttede sig for at faa akut storhedsvanvid i morges ml 3 og 8. Den lod mig ikke sove laengere. Jeg tog straks til tandlaegen for at faa hevet skidtet ud, men det viser sig at den skal fjernes kirurgisk (sidder indkapslet i kaebe paa hoejst upraktisk facon), saa det har desvaerre lidt lange udsigter. Indtil da maa jeg klare mig med lidt ibuprofen.

Oev. Nu forstaar jeg bedre hvorfor babyer goer saa meget vroevl over at faa taender.

Naa, men saa kan det jo vaere at tanden kan holde mig vaagen til deadline i morgen, saa jeg kan faa skrevet mit essay. *suk*

Mere foelger om hvad essayet gaar ud paa, og hvad musikvidenskab egentlig er for noget stads. Englaendere er heldigvis meget aerlige mht. til at bekende at de ikke aner hvad musikvidenskab er, saa det har foert til en del gode spoergsmaal fra dem og en del halvgode svar fra min side.

Jeg forestiller mig, at danskere er paa ligesaa bar bund som briterne, saa jeg maa lige stikke hovedet sammen (med mig selv og mine indre stemmer og andenstemmer) og faa gjort musikvidenskaben mere konkret for Jer. Ik' nu dog, det kommer!

I mellemtiden:

Aaauv! *suk*

One down, one to go!

Saa har jeg afleveret mit foerste essay paa engelsk (det andet er til naeste onsdag). Mit ambitionsniveau er desvaerre lavt: jeg haaber paa at bestaa. Jeg fik nemlig som saedvanlig skrevet 2/3 i sidste oejeblik (paa dagen), og det kan ikke undgaa at blive andet end lidt usammenhaengende.

Jeg har faktisk alligevel vaeret en artig pige, har faaet en fed rutine med at tage paa bib hver dag i mindst et par timer.
(Blev faktisk lidt aergerlig over ikke at kunne komme paa bib i dag, fordi jeg har forelaesninger. Men det er heldigvis spaendende i dag.) Men jeg har bare ikke kunne koncentrere mig. Har siddet paa biblioteket og stirret ud i luften og skrevet dagbog og stirret lidt mere ud i luften.

I performance studies gaar vi nu ind i et "musik og politik"-tema, og vi snakkede i dag om tekster der handlede om musik i NY city efter 9/11, om et stykke shakespeare engang har skrevet om en joedisk karakter og en tekst om musik som vold, som magt. Meget syret.
Her i eftermiddagens forelaesning i music & musicology skal vi hoere om Musik i Tibet, om hvordan regeringen (den kinesiske, tror jeg) paavirker musiklivet osv.

Min blaerbare gik kold i gaar, og nu kan jeg ikke taende den! Det er ret frustrerende, for jeg ved jeg kommer til at punge ud for at faa den fikset. Det er ogsaa kun muligt for mig at skrive de sidste 2000 ud af 3000 ord igen paa onsdag hvis jeg kan goere det med maskinskrift. Ville aldrig kunne klare det i haanden.

Det er selvfoelgelig planen at jeg gaar i gang her i weekenden, men statistikken for hvor tit jeg er gaaet igang i god tid taler for sig selv. *suk*

Jeg er nu ved at begynde at bonde mere med folk fra mine to kurser, og det er rigtig hyggeligt. Der er en rigtig soed New Zealandsk pige (med en lidt uforstaaelig dialekt) og en myreflittig soed engelsk pige.

Sidstnaevnte var den eneste som pligtskyldigt havde holdt sig vaagen i nat for at laese til i dag, efter hun som alle os andre har skrevet essay hele det foregaaende doegn. Og uden hendes indsats havde dagens faglige diskussion vaeret temmelig monologisk fra forelaeserens side.

Desuden ser jeg stadig den foernaevnte tjekkiske pige med det forfaerdelige engelsk.

Hun har ogsaa afleveret 3000 ord paa engelsk for foerste gang i gaar, men kun fordi hendes kaereste har oversat hendes tjekkiske ideer til engelsk over skype et par timer hver nat op til deadline (ja, manden arbejder om dagen, forstaas). Gud vaere lovet for internettet, skype og soede kaerester (i dette tilfaelde nu med engelskkunskaber)!

Saa blev det alligevel mig!

Jeg taeller jo mine besoegende her paa bloggen, og havde glaedet mig lidt til at fejre nr. 1000. Men saa blev det alligevel mig. Se billedet.

Paa den anden side er 100 af disse 1000 unikke besoegende nok mig selv og min mor der besoeger bloggen fra skiftende computere paa skoler, biblioteker og internetcafeer.

Derfor er der hermed udlovet en ikke naermere defineret praemie (maaske en eksklusiv fodvask af undertegnede!) til den der bliver nr. 1100! Tag et screenshot og send det til mig, hvis det bliver dig!

Visse individder kan desvaerre ikke deltage, da de nok skal faa foedderne vasket alligevel:
- abel spendabel
- sheiken
- kemidolph
Man kunne argumentere at jeg burde udelukke mor og mormor ogsaa, men de faar lov at vaere med, da man ikke skal undervurdere den kraftanstrengelse det tager for dem at finde ud af at tage et screenshot og vedhaefte det en mail.

Faas kun i London (Eller?)

I har måske hørt om, at der i visse større supermarkeder og indkøbscentre udsendes dufte der skulle stimulere kunderne til at blive hængende længere, måske endda til at lade sedlerne sidde lidt løsere. Ikke nogen dårlig idé, slet ikke hvis det rent faktisk virker.

Da jeg i går trådte ud på new cross station var det en sød sky af pot der kom mig i møde. En dealer stod ved udgangen da vi væltede 100 mennesker ud af tuben, og havde vist strategisk diskret placeret en heftigt pulserende kammerat / abe / sekretær i nærheden af indgangen, så røgen drev lige hen i hovederne på os alle, i det vi kom ud. Så kunne dealeren blot vente på at vi trådte ud i lyset og røgen, hvor han så bød os ”anyone for some cheap pot?”. Smart. Hvis jeg havde været sådan en der kunne finde på at købe og ryge den slags så havde jeg givetvis gjort det, der.

Da jeg gik lidt længere ned ad gaden gik jeg forbi en bar, hvor jeg kune høre et live band spillede. Jeg skævede lidt derind for at få et glimt af bandet, men blev så distraheret af en lidt besynderlig mand. Han kom syngede imod mig med en hvid hund i kæde, og da han også nåede hen til vinduerne foran førnævnte band standsede han op og gav sig til at danse med hunden. Jeg var nu selv standset helt og kiggede nu ind i baren, hvor det viste sig at være næsten mennesketomt, bortset fra bandet. Det virkede ret besynderligt, eftersom at det var fredag aften, og klokken var 22. Jeg havde regnet med at finde hver en bar proppet til randen. Det er de i hvert fald inde i centrum på den tid. Glad over at have et taknemmeligt publikum vinkede forsangeren ud til manden der nu dansede med hundens forpoter i hånden. Manden nikkede tilbage og dansede videre. Så vinkede forsangeren vist til mig. Jeg smilede til ham, og genoptog så min gåtur til busstoppestedet.

Tak, fordi I drikker Jer stive!

I går (torsdag) kom jeg sent hjem og fandt en fest i mit køkkenstuealrum. Katy og Dave havde to gutter og en pige på besøg, musikken var høj og røgen tæt (stemningen god, ikke mindst). Det var egentlig en skæg blanding af rolige hashrygere og ekstatiske coke-piger, men det fungerede egentlig godt, med de klassiske passionerede fuldemandsdiskussioner, denne gang over musikvidenskab og klassisk musik (ikke på mit initiativ, faktisk!). Så jeg slog mig ned, spiste min madpakke og lod joints og hvide snebaner passere forbi, alt i mens jeg konverserede lidt til højre og venstre.

Det var faktisk fedt at se Katy og Dave påvirkede, for stoffer og alkohol fremkalder jo angiveligt nogle andre facetter af deres personligheder, end dem jeg ser til hverdag. Eller, skal vi sige, for at være mere præcise, stoffer og alkohol giver dem et påskud for vise disse andre sider. Disse sider ser jeg gerne, for der er unægtelig højere til loftet når folk er høje.

Jeg nyder faktisk et selskab af mennesker, der - i kraft af rusmidler - har aftalt, at der nu er plads til improvisation, og de små sko er taget af. I dette Gøglerland føler jeg mig nogle gange bedre tilpas, end i ”den virkelige verden”. Og derfor må jeg sige følgende, og det er ikke noget man hører tit fra en ”afholdsengel” som jeg, men

Tak fordi I, mine unge medmennesker, drikker jer stive, så jeg kan lære jer lidt at kende.

Så kunne man måske ønske sig i julegave
1. Fra Katy og Dave
- at det ikke var nødvendigt at drikke sig stiv, ryge sig skæv OG sniffe koke for at slappe af i hinandens nærvær

2. Fra den brede ungdom derhjemme og her i udlandet
- at vi for fremtiden oftere slår os løs i hinandens gode selskab, fordi vi føler vi kan tillade os det, uden det sædvanlige adgangskort til Gøglerland (en gevaldig kæp i øret)

Uro i hjemmet, fremskridt i læsningen

Katy bad om, at vi opbevarer opvasken i opvaskebaljen i vasken, og ikke på køkkenbordet, for det ser mindre rodet ud. Så bad jeg straks om at hun vasker op efter sig, inden hun tager på weekend. Det tog hun desværre ilde op, men forhåbentlig fordi hun, inderst inde, ved jeg har ret. Desværre gik hun i defensiven og gav sig til at gøre optegnelse over præcis hvad hun havde efterladt sig. Det er jo egentlig sagen irrelevant. Så det kom vi lidt op at toppes over, og nu er hun fortrukket ind i sit gemak.

Nu har jeg også lidt mere mod på studiet. Jeg er ved at være gået i gang (så småt) med at planlægge noget litteratursøgning, læse lidt og tænke lidt over mine essays, og på høje tid, da det første essay skal afleveres om en uge og en dag.

Sjovt nok går jeg også til afledningsmanøvrerne med større ildhu i dag, jeg fik endelig ryddet op på værelset efter kufferten har brækket sig der inde, og jeg har fået nyt skab af fætter Christian.

Her er igen en lektie jeg har lært før: at læse inspirerer, og inspiration giver energi. Måske er det også fordi jeg har fået et reelt måltid i dag, i stedet for bare ost og cereal.

Kondenseret selvrefleksion/navlepilleri. Flere uddrag fra dagbogen

Jeg har taget en uge fri fra tango, fordi jeg skal skrive to essays. Savner det allerede, selvom det er bare tre dage jeg sidst dansede (nu er det fem). Savner at blive ført, at faa motion og se menneskene. De er faktisk en rigtig sød flok, de der tangomennesker.

Jeg brugte søndag eftermiddag på at læse i min dagbog fra de sidste 18 måneder. Det siges, at 97% af de tusindvis af tanker vi tænker hver dag er nøjagtig de samme som i går, og uf, det viser dagbogen fine eksempler på.

Den manglende passion for studiet, nærmere defineret, min manglende neurose med at stå op kl 5 hver morgen, for at styrte på læsesal i 12 timer har jeg klaget over flere gange. Jeg synes virkelig mit studie er spændende. Der er bare så uendelig langt fra drømmen om at læse, til rent faktisk at få det gjort.

Bortset fra den manglende evne til at faa noget fra haanden studiemaessigt er der en andre mangler der gaar igen i dagbogen. Jeg mangler min musik. Jeg har med vilje skaaret ned paa den for at faa tid til laesningen. Og nu da jeg ikke faar gjort nogen af delene foeler jeg mig godt nok lidt ved siden af mig selv.

Men jeg savner ikke bare musikken, jeg savner også min træning, sgu! Jeg er vist ikke helt færdig med judo alligevel! Hvis der bliver penge og tid til det så skal jeg både gå til tango og judo når jeg kommer hjem.


Dave er tilbage i huset (efter en weekend hos kaeresten), og han laver musik. Jeg har med vilje døren åben til stuen, så jeg kan høre hvad han laver. Det kan godt være at han drikker og lige i overkanten for min smag, er et svin i hjemmet og er for fattig til at betale gas, men det er fandema inspirerende at bo sammen med ham. Dave laver jo lige præcis det jeg ville ønske jeg havde tid til. Musik. Han sidder bare og jammer med sig selv (via PC, forstås), improviserer, optager, redigerer. Han får mig til at tænke på musik, og hvordan jeg ville lave den hvis jeg besad hans udstyr.

Jeg får så ekstremt meget blod på tanden.

Som om jeg ikke var distraheret nok af Dave’s musik og mine tanker om musik, så spiller de nu syv sange af Poulenc som jeg har sunget med Sokkelund i påsken i radioen, sunget af et ganske udmærket kor. De er godtnok lidt unge i klangen (der mangler lidt varme), men det er præcist arbejde, fortolket ret meget som MSJ gjorde det.

Det opsluger lige nu 96% af min opmærksomhed, de sidste 3% bruger jeg på at skrive disse ord, og den sidste procent går til at tænke trivielle tanker som, puh, jeg har igen spist for meget, og gad vide om man snart skulle kalde det en dag, selvom man alligevel knap er startet på dagens gerning.

Musik der lød som at blive kildet med en fjer. Uddrag fra dagbogen, d. 13/11

I lørdags var jeg til koncert med Richard Bona med mine tjekkiske venner. Det var en oplevelse, om hvilken jeg mangler ord. Men jeg prøver alligevel at ramme:

Et hamrende sammenspillet band (samlet om en fantastisk afrikansk sanger og elbassist) førte os igennem jazz, improvisation, salsa, funk, pop, soul og afrikansk musik. Vi lyttede med ørerne på stilke og et forundret smil om munden. Det var guddommeligt. Har aldrig hørt seks fantastiske musikere larme så utrolig lidt og alligevel udtrykke så meget. De var så funky! De spillede så tight og alligevel vildt, så nuanceret, så energisk og samtidig tilbagelænet.

Jeg har aldrig hørt noget lignende!

For de nysgerrige er der her et link til en af hans skiver som Amazon pusher. Der er nogle korte lydklip man kan lytte til som eksempel.

Less is More. Uddrag fra dagbogen, d. 12/11

Tænkte meget over i går, at jeg skal være ordentlig ved mine tjekkiske venner fra uni. Det er jo lettere irriterende for dem at jeg hele tiden retter deres engelske, men også nødvendigt (ja, de har bedt mig om det). For der er jo mange tidspunkter hvor de godt bare vil interagere, og ikke nødvendigvis blive bedre til engelsk.

Mon ikke man kan rette nogen konstant, bare på en smooth måde?

Det er ikke bare det (eller dem) det drejer sig om, jeg er generelt lidt for meget flodhest nogle gange, som en af mine seneste flammer også har pointeret. Mor, far og mormor siger nogenlunde det samme, at jeg ville ha' godt af lidt ydmyghed og lidt mådehold.

Ydmyghed og mådehold.

Klinger hårdt i mine ører. Jeg vælger - for nu - at fortolke det således: vær ikke doven i sociale sammenhænge. Brug overskudet til at stikke fingeren i jorden. Der er ingen grund til at drage alles opmærksomhed til sig hele tiden, eller til at tonse hen over folk når jeg kan nøjes med at antyde ting.

Less is virkelig more!

Oev, altsaa!

Jeg kan stadig ikke koncentrere mig i torsdagens anden forelaesning. To forelaesninger paa engelsk i traek er simpelthen mere end hvad min lille kyllingeprocessor (laes: hjerne) kan traekke.

Havde jeg mulighed for at vaelge kurser der laa paa hver sin dag, gjorde jeg det gerne. Men det loeb er vist koert, desvaerre. Jeg undersoeger alligevel mulighederne... Jeg vil jo gerne ha' det hele med, nu da jeg er kommet helt herover!

Det nytter jo ikke noget at glaede sig til at blive oplyst hele ugen og saa sidde torsdag eftermiddag og blive irriteret over hvor langsomt minutviseren snegler sig igennem min anden forelaesning.

Rytmesans soeges

Det eneste der gentager sig, uge efter uge er mine torsdagsforelaesninger. Derfor har jeg ikke laengere en klar fornemmelse af hvilken ugedag jeg er naaet til. Det er ikke rart! Jeg maa skabe min egen rytme og rutine, for jeg har brug for gentagelse, det giver trygge rammer. Frihed (og fritid) er bedst i noeje afmaalte doser.

Jeg har ikke ladet hoere fra mig i naesten en uge, og lad mig forsikre Jer om, at intet nyt er godt nyt. Jeg har tag over kroppen, toej i maven og mad over hovedet.

Jeg bliver stadig klogere paa min nye bolig, og hvilke ting der goer mig glad og ked af at bo der. Heldigvis er der stadig langt flest af de positive ting. Jeg skal undlade at gaa i detaljer med brok lige nu.

Manglen af internet og TV sparer mig ganske rigtig en hel masse spildtid som rent faktisk bliver brugt til at laese (hvem havde troet det?). Man kunne naesten fristes til at kalde min hybel "et hjem uden afledningsmanoevrer", men det ville alligevel vaere at spaende hjelmen for haardt. Jeg har jo stadig musik! Og det stroemmer uartigt inviterende ud af
- Daves vaerelse
- min computer
- radioen
- Kate's vaerelse
Og i alle tilfaelde kan jeg ikke laede vaere med foerst at lytte efter, saa rokke lidt med foden, saa skulderen, og siden synge hoejt med - hvormed studie og laesning mv. pludselig er lykkelig glemt.
Det er sgu farligt, det stads! Sniger sig ind paa en som en tyv i natten og optager hele ens opmaerksomhed. Burde vaere ulovligt.

Hm. Det er det jo ogsaa til dels i Iran(se et tidligere blogindlaeg). Maaske har de fat i noget dernede.

P.s.

Nu ved jeg hvad der er "gaaet galt" i min hjerne mht. manglende "shopping-gen" (har aldrig kunne faa mit ris i kog over at koebe toej, hverken ude eller hjemme):

Saadan som mange andre piger har det med Magasin o.l. netop
Saadan har jeg det med Tesco!

Det forklarer vist min oplevelse beskrevet i forrige indlaeg.

Naa, godaften!

HURRA! Saa er jeg flyttet!

Det skulle egentlig foerst havde vaeret efter weekenden, men jeg kunne sgu ikke vente laengere, og saa passede det daarligt at flytte baade i dag og i morgen. Jeg skulle jo gerne kunne flytte mit gods via offentlig transport, og skulle jeg goere det i dag eller i morgen saa maatte det blive i peak hours. Det nytter jo ikke noget at forsoege at koere med tuben i myldretiden med en kaempe kuffert!

Saa nu er jeg flyttet, og det er fedt! Jeg har aabnet min kuffert og pakket naesten alt ud (Ah!). Det varmer saa utroligt meget at vaere i hus med nogle unge igen, naermest saa meget at jeg naesten oversaa det faktum, at der har vaeret ca. 5 grader i hytten siden jeg ankom.

Brrrrrrrrrrrr!

Varmen virker aabenbart ikke, og jeg ved ikke hvornaar vi faar det fikset. Heldigvis sov jeg fint under min nye termodyne fra Tesco, men det er lidt irriterende ogsaa at skulle blive i den naar man er vaagen.

Naa, men tilbage til Socialitetsjunkiens junk.
Dave spillede hoej musik som han selv har lavet via computeren og det loed helt vildt fedt, og der kom saa mange spaendende lyde ud af hans vaerelse at jeg var der inde ca. hvert 3. minut i en times tid. Det er bare saa hyggeligt!
:)

Jeg gik rengoeringsamok i koekkenet. Hos Mary blev koekkenet brugt til opmagasinering for mange forskellige ting, og det gjorde at der reelt var ca. en tallerkens plads at arbejde paa, ved hver af de to koekkendiske (altsaa, hvad hedder de egentlig, dem der man laver maden paa?). Det var vildt tilfredsstillende at se ca. 1,5 m2 koekkendiskplads titte frem, da jeg havde taget lidt af opvasken, skubbet resten til side og toerret bordet af. Saa skal der laves mad! Juhuu! (Jeg lagde haardt ud med en nedsat faerdigret fra Tesco.)

Jeg maatte en tur i Tesco (deres netto) og koebe daglivarer, dyne(150 kr) og sengetoej(50kr). Jeg kan godt li' at supermarkedets omfangsrige udvalg sparede mig endnu en tur til IKEA. Til gengaeld goer udvalget desvaere ogsaa, at jeg gaar totalt i turistmode derinde.

En indkoebstur ,der ville ha' taget 8,5 minut i netto, tager 65 minutter i Tesco fordi jeg ikke kan andet end at
- snegle mig afsted paa en lyseroed sky af droemme, med et svagt savlende smil om munden ved tanken om alle de fantastiske smagsindtryk man kan anskaffe sig
- standse og laegge nakken tilbage i hver af de 17 aisles og beundre at man ogsaa kan faa 300 forskellige udgaver af produktet der hoerer til netop denne korridor
(naeaeaeae... 298 slags kager! Iiiiih, 326 slags broed! Noej! 121 slags frisk fisk, koelet fisk og frossen fisk! Woow... 423 slags honningglaseret morgenmad (cereal), Uhm, 98 slags pizza! osv. etc.)
- tage mindst to varer op i hver aisle, checke prisen, vende og dreje dem for at lade mig suge laengere ind i en dagdroem om hvordan netop det ville smage

Afhaengig af om jeg gaar sulten eller maet i Tesco laegger jeg selvfoelgelig hovedparten af disse varer tilbage paa hylden efter et par stunder i NeverNeverland. I gaar var jeg maet, heldigvis.
Til gengaeld har jeg nu fundet ud af, at der findes hylder for nedsatte varer, og er der noget en gnier som jeg kan li', saa er det at goere en god handel! Inderst inde ved jeg jo godt, at man sparer alle pengene hvis man slet ikke koeber nedsatte varer, men der gaar nok lidt foer jeg laerer at leve efter den viden.

Der er ikke internet i min nye domicil, og der er vist lidt lange udsigter til vi faar det. Saa det giver tid til at laese. Jeg regner ogsaa med at skaere ekstremt ned paa tangoen for at faa laest noget mere. Har lige en uge der skal indhentes (den der blev vaek i boligsoegningen).

En sjælden fortrydelse nager, for i går blev jeg klogere

Kæresten pointerede at de ord man får sagt og de mails man får skrevet efter kl 23 er af en anden kvalitet end de, man får skrevet væsentlig før dette tidspunkt. Så langt så godt, det kunne jeg måske ha' tænkt mig til.

Men at tage konsekvensen af denne viden og helt undlade at producere andet end smalltalk efter kl 23 (sheiken anbefaler 22.30!) er forhåbentlig mit næste skridt. Det er det jeg er ved at lære.

Den anden nat fik jeg skrevet en laaaaang mail til sheiken, og det fortryder jeg i den grad, nu hvor jeg kan se hvor tydeligt det er, at den er skrevet efter kl 23. Det hænger simpelthen ikke ordentligt sammen. Så kan jeg forhåbentlig lære det.

*gys*
Har på fornemmelsen af at 75% af bloggen er produceret efter 23...

Allerede nu vil jeg gerne ha' lov at modificere det indlæg jeg skrev om anonymitet i blog og kommentarer, det er nok et udslag af samme problematik.
Nåmenaltså, jeg skrev jo at man ikke skal lægge kommentarer der
1. indeholder nogens navn
eller
2. kun vedrører dig og jeg og mig (dvs. i alt 2 pers.)

I virkeligheden mener jeg at 2'eren er vigtigst. Hvis budskabet er personligt så hold det i privaten, tak!

Så kan I nævne jeres navne hvis I vil eller ej (bare ikke mit!). Men man skal nu ikke undervurdere effekten i et morsomt pseudonym!

negervikingen på udenlandstogt

Tilbage i flokken og solen, isolationens efterveer

I dag har jeg skrevet kontrakt med min nye Landlady, og det var lige efter bogen. Dejligt at have papir på sine rettigheder fra dag 1 (dag minus 5, faktisk). Så fik jeg også nøgler til hytten, og det var ret fedt. Jeg føler mig allerede hjemme selvom jeg sover hos Mary indtil weekenden.

Mit hummer hos Mary har aldrig helt været et hjem da værelset rummer for lidt skabsplads til tøj mv. Derfor har jeg ikke officielt pakket ud endnu. Mit kommende værelse har lige en halv m2 ekstra, og der glæder jeg mig til at lade min kuffert vende vrangen ud på sig selv.
Desuden har de uklare og skiftende betingelser for at bo der gjort, at jeg har følt mig som en gennemrejsende hele tiden.
Det bliver fedt at slå sig ned! Regner med at blive i New Cross det næste halve års tid! Jeg er klar til at ha' et hjem igen!

Jeg mistænker desværre mine sociale færdigheder for at være gået lidt i glemmebogen efter at jeg har levet lidt i isolation fra den øvrige ungdom i 5 uger. Jeg dummede mig f.eks. i dag i tuben, ved at snuppe et sæde lige for næsen af en lille pige der også trængte til at sidde ned.

Det var kun fordi hendes mors veninde kom med et forarget udbrud at jeg modvilligt rejste mig. Kunne ikke umiddelbart komme i tanke om hvorfor de der små blødknoglede hobitter har mere ret til et hvil end mig, men det kom jeg lidt i tanke om senere på turen. (er det ik' noget med, at når man har korte ben så bliver man hurtigere træt, eller sådan noget?)
Jeg trænger virkelig til at komme ud af den uhyggelige verden hvor der kun findes mig!

I weekenden skal jeg på landet med fætteren, konen og babyen for at fejre mormors 92års fødselsdag hos morbror og konen. Mormor kommer flyvende fra Ringsted til lejligheden (Ringsted - Stratford-on-avon over Kastrup, forstås). Det bliver bare superhyggeligt at se noget familie og snakke dansk!

I dag, da jeg var i mit nye nabolag (New Cross) gik jeg ned og lod mig registrere hos den nærmeste praktiserende læge, en såkaldt GP (General Practitioner). Det var pludselig slet ikke så svært som den lokale lægesekretær med stor succes gjorde det til i Shepherd's Bush.

Jeg fyldte ganske enkelt et par formularer ud og fik straks en tid til et almindeligt sundhedstjek på fredag. Ved samme lejlighed får jeg mit NHS-nr, som vist svarer til mig cpr-nummer. Sådan!
Intet har jeg dokumenteret, hverken adresse eller status som fuldtidsstuderende. Dejligt at det ikke behøver at være lige kompliceret hver gang.