Synssansens forbandelse

Mor og jeg spiste på Dans le Noir? i torsdags, og det var en kanon oplevelse. Konceptet går ud på, at man indtager sin french cuisine i absolut mørke. Tjeneren er blind, og kender derfor lokalet bedre end du gør, som gæst.

Man kommer ind den oplyste foyer og bestiller sin menu. Her kommer man så senere tilbage for at betale, og for at gætte hvad man fik at spise. Midt i mellem er man i den blinde tjeners hænder, og det er en god tillidsøvelse.

Oplevelsen at spise og falde i snak med fremmede i totalt mørke gjorde stort indtryk, så stort at jeg stadig tænker over hvor afhængig jeg er af min synssans. Set med denne vinkel så er synssansen jo en velsignelse. Men jeg tænker især på hvor meget jeg dømmer folk ud fra hvad jeg ser, og i dette lys er synssansen en forbandelse.

Jeg husker flere gange hvor jeg har skruet op for charmen over for en fyr - bare fordi han så godt ud. Jeg er heldigvis tidligere blevet opmærksom på uvanen.
Ja, det må egentlig være småfrustrerende at være drønlækker:
Når fremmede henvender sig til en, kun med henblik på at få lov at stå og lappe synet i sig længst muligt, så kan den slags vel ikke undgå at blive trivielt i længden.

Og dermed har vi velsignelsen i at være gennemsnitligt lækker (i mit tilfælde på den lidt specielle (neger)måde): Når fremmede taler til en kan man forvente, at de rent faktisk lytter, og ikke bare kigger.

Min middag i blinde gjorde mig opmærksom på, hvordan jeg stadig dømmer folk efter folks udseende, og hvor svært det er at handle efter idealet: ikke at dømme.

Siden da har jeg tænkt
- man burde gå i byen i burka oftere (især hvis det betød at man var fri for at blive dømt og objektificeret af folk og fæ)
- man burde date mere med bind for øjnene (man lytter bedre)
- godt man ikke er alt for lækker
- tænk hvor mange penge man kunne spare i tesco hvis man var blind
- tænk hvor ordentligt man blev nødt til at indrette sig
Vi bringer her billedet fra middagen i blinde...

Mens I venter ...

...på flere blogindlæg bringer vi lige lidt billeder, her med tango tema. De er alle taget på VD, altså sidste onsdag.

Der har vi jo Negerdamen med en lille kaukaser.

Fra en tango performance

Mere performance

Bemærk: Manden er en dame.

Tangopapa. Kun en tåbe frygter ikke tangopapa (og hans road rage)

Der var kun fem mænd og ca. 20 kvinder, så det var ikke så romatisk som nogle havde håbet.

Busy little bee

Jeg har travlt med at holde mor stangen. Heldigvis foregår hele turistcirkusset på hendes regning, så det er ret luksus for mig.

Vi har set to musicals, Chicago på Cambridge Theatre og Blood Brothers. Begge kan anbefales.

Chicago er sat op med masser af sange og velkoreograferet dans dertil. Der er kun få talte replikker, og derfor var jeg glad for at jeg havde set den på DVD (med undertekster). Det gjorde det unægtelig noget nemmere at hitte op og ned i det.
Musikken er utrolig iørefaldende, det er kun ganske få af sangene man ikke finder sig selv fløjtende i dagene derpå. Tror faktisk jeg vil prøve at skaffe den som CD.

Blood Brothers har flere talte replikker, og det er musicallens styrke. Det gør det nemmere at følge plottet når man kommer "ind fra gade", endda 10 efter forestillingens start, som vi gjorde i går. De spillede hammergodt, og det gjorde at der både blev knebet en tåre og grinet hjerteligt.
Musikken er desværre ikke noget at skrive hjem om. Der var alt for meget synthesizer efter min smag, for få iørefaldende melodier, for mange gentagelser af trivielle melodier.
Men skuespillet trak det op.

Så har vi været på Tate Modern, og det var superfedt. Vi så ikke specialudstilingen, det kostede knaster. Men til gengæld brugte vi 3½ time på at browse den faste udstilling igennem, og det var kanon. Vi købte multimedia guides (i form af en lille palm pilot med hovedtelefoner), og de fortalte os om mange af kunstværkerne i vores eget tempo. Så tog vi ellers en klapstol med rundt så vi kunne sidde ned og kigge.

Fra kærestebesøget

Ja, jo, Altså! Kæresten er nu tilbage i DK, og nu har jeg besøg af mor. Der er ikke meget tid til at blogge når man skal
1. læse
2. slås
3. danse
4. mandsopdække mor
5. gøre rent
6. spise
Derfor nøjes vi for nu med en lille foto-serie fra sidste weekend. Her var kæresten og jeg bl.a. på the Barbican og se en udstilling af en dansk kunstner ved navn Jeppe Hein. Kunstværket (der var kun et) bestod af en masse kugler der trillede rundt i et langt, langt forløb. Prinsen mente det var lidt Storm P-inspireret.
Fra Jeppe Heins udstilling
Så fik jeg vist grundigt rundt i Londons meget omfattende transportsystemer. Mens vi ventede på et DLR-tog så tog jeg det følgende billede.
Et blik på Canary Wharf (finanskvarteret)
På vej til National Maritime Museum kom vi til at gå lidt vild på Canary Wharf, til sheikens irritation. Følgende billede er fra museet. Lige efter jeg "skød" billedet fik jeg at vide, at jeg ikke måtte fotografere...
Et verdenskort tegnet i kolonitiden fra et meget engelsk perspektiv
Inspireret af søslag med mere blev der poseret som Nelson, som ledte den engelske flåde i et succesrigt slag ved Trafalgar.
Sheiken som Nelson

Senere spiste vi middag i Brick Lane, og på vejen faldt vi over denne pub:
En bar hvis navn flagfacisten og jeg fik fneset en del over...

En aften gik vi tur langs med Themsen. Der bliver i største miljø-ubevidste stil holdt lys i alle bygningerne ned til vandet, så det er ret flot om natten.
Tower Bridge med mørk model i forgrunden

Anti-Valentine's Day

Jeg synes Valentine's Day er noget opreklameret bras. Derfor har jeg sendt min kæreste et Anti-VD-e-card fra denne side, som kan anbefales.

Jeg kan ikke se hvorfor det er nødvendigt at bruge (så mange) penge på at erklære og/eller fejre sin kærlighed. Jeg forstår slet ikke, hvorfor det i mange reklamer er kvinden alene, der skal begaves. Hvad med manden? Er det ikke lidt middelalderligt at insitere på, at det er kvindernes dag? Og har VD så ikke uhyggeligt meget til fælles med Mors Dag, i virkeligheden?

VD havde dog lidt nytte i min privatsfære. Jeg bor jo sammen med det her søde homo-par, og jeg har filosoferet lidt over hvem der mon er henholdsvis "konen" og "manden" i deres forhold (ja, undskyld min noget stereotype tilgang til homoseksualitet). Jeg har da haft mine anelser, men i dag fik jeg stadfæstet troen:

Arturo fik en stor buket blomster (med røde roser i) og en meget lækkker lædertaske af Paul. Så er det slået på plads. Arturo vimser og pjatter også lidt mere og giver lyd af sig, hvor Paul er mere jordbunden. De er vældigt søde.

Min VD
Jeg tog en veninde under armen og tog til tango (som en slags anti-VD). Veninden har lige fyret filejsen i fredags, og er vist stadig ikke i humør til ny romance.

Tangopapa havde forsøgt at lave et VD-klæbrig-sukkersødt danseprogram, så det kunne være ekstra stemningsfuldt. Men det viste sig hurtigt, at folk hellere ville undervises, som om det var en helt almindelig onsdag. Ydermere manglede vi omkring 10 mænd først på aftenen, så det lagde en naturlig dæmper på romantikken.

Så det var fint (og forholdsvis romance-neutralt) at få danset en hel masse. Jeg glæder mig til at slæbe mor med i næste uge og se om hun kan flytte fødderne.

Bolig deluxe:

Nu også med internet, danske bogstaver og køkkenbog!

Jeg har købt en netadapter til puteren, så nu kan jeg komme online via min blærbare lige her på kontoret.

Jeg er i øvrigt igang med at implementere flere køkkensystemer hjemmefra, f.eks. blev køkkenbogen indviet i dag.

Billeder direkte fra min nye Canon følger.

En tiltraengt Saltvandsindsproejtning fra Noerrebro

(undskyld metaforen)
Helledusseda, han er godt nok dejlig, ham sheiken! Det blev en taarevaedet afsked i gaar. Savnede ham naesten allerede foer jeg slap ham.

Og splitte mine bramsejl, det er godt nok sundt at se en man elsker, for saa faar man lige sat sig selv og sine vaner i perspektiv, og det var tiltraengt!
Det inspirerer ogsaa til at se mig selv lidt i spejlet, nu da lillefar er vaek igen. Hvis ikke han er der til at holde mig til ilden, saa maa jeg jo selv goere det.
Ilden skal her forstaas som min mission i UK: at studere, fordybe mig.

Med sheiken kom ogsaa en helt ny verden af afledningsmanoevrer:

Meine neues Digital-Kamera. Und es ist Sehr Toll!
Det her kamera kan mere end hvad jeg kunne ha' forestillet mig (i mine vaadeste droemme), og der kommer nok til at gaa lidt tid med at udforske dets muligheder. The good part is, at min blog nu ogsaa faar lidt at se paa. F.eks. mig der danser tango og faar taesk i judo.
Billeder af min weekend med sheiken foelger. Og hermed er det slut med anonymitet paa bloggen. I've changed my mind about that.

Trommehvirvel udbedes!

Kaeresten traeder ud af lufthavnen om 9 timer!
Jeg glaeder mig saa vildt!

Om lidt skal jeg til forelaesning om Bartok...

For pokker da ogsaa! (post-deadline blues)

Jeg har lige afleveret endnu et forhastet essay som selvfoelgelig var vildt spaendende da jeg endelig fik naesen i stolesaedet og roeven i bogen, eller hvordan var det nu.

Det goer mig godt nok ked af det, at aflevere endnu et stykke arbejde, og bede til at jeg bestaar, naar jeg ved at jeg kunne goere det meget bedre, hvis bare jeg havde startet tidligere.

Jo jo, jeg kan da ganske vidst undskylde mig med mit boligkaos. Jeg flyttede jo her i weekenden, og foer jeg flyttede var jeg skiftevis graedefaerdig og edderspaendt rasende over mine flatmates, som har laert mig en trist lektie om min naive tillid til det gode i alle mennesker.

Men men, vi (som kender mig) ved jo godt, at det ikke kun er boligkaos der faar mig til at aflevere endnu et makvaerk. Det er jo ogsaa min manglende evne til at tage laesningen alvorligt til hverdag. Jeg vil saa gerne vaere en "ordentlig studerende", men har efter snart fem aar stadig svaert ved at faa omsat ideal til handling. Jeg er sgu for flink ved mig selv, og det betaler jeg nu (igen) prisen for.

Havde det bare vaeret korsang eller musikundervisning saa skal I nok se mig komme ud af starthullerne...

Oev. Er ikke stolt af mig selv lige nu.

Uddrag fra dagbogen (fra i nat)

Altså. Nu sidder jeg lige her og fordyber mig i 11. time før en essay deadline. Og jeg finder nogle pointer som jeg gerne havde vidst fra starten af mit studie (tak til Philip Bohlman!). Og så kan man ikke finde ud af om det er selvforskyldt eller MI's skyld, at jeg ikke har set dette lys noget før.

Ydermere er jeg lidt træt og ynkelig i humøret (mest pga. dette 11.time-arbejde, men også mine gamle flatmates) og savner alt derhjemme lidt mere. Og så er jeg begyndt at glæde mig til at komme hjem igen til juni:
Hjem til et land hvor jeg har en bankkonto. Hvor jeg stoler på sundhedsvæsnet. Hvor jeg ikke er bange for at vralte ned ad hovedgaden i kort kjole (og lidt for hoeje sko) på en tidlig søndag morgen. Hvor jeg kan overskue størrelsen af alting. Hvor min kæreste, mor og mormor bor. Hvor jeg kan tale mit eget sprog. Hvor jeg kan genoptage min hobby, sang.
(tudefjæs, for faen!)

Jeg har jo lige set lyset i en tekst af Bohlman, og jeg er så heldig også at skulle følge en forelæsningsrække med ham, omkring the Silence in Music.
(Kan ikke helt lade vaere med at taenke paa de Nattergales sketch over Penny Lane: "Jammen, det er da e' pauser der er det vigtigtste!")
Det bliver sindssygt spændende, og jeg ved, at det er det mine danske professorer kommer til at spørge til, når jeg kommer hjem. Så det er om at holde ørerne stive, og notaterne gode!

Jeg er i oevrigt spændt på hvor meget Jeppe-på-bjerget det bliver, når jeg kommer hjem.

Arbejdsprocessen

Min arbejdsproces har ogsaa i denne omgang foelgende form:
1. ikke-faglige afledningsmanoevrer (rydde op, goere rent, sove laenge, lave mad og spise)
2. faglige afledningsmanoevrer (soege litteratur man aldrig faar tid til at laese alligevel, laesning af litteratur som er ved at indse ikke er relevant alligevel)
3. laesning og essayskrivning

Jeg er nu naaet til pkt 2, proever at komme over i pkt 3.

Lase i mellemtiden sheikens blog om arbejdet som ingenioerstuderende.

Status

Jeg har travlt med et essay, der skal afleveres onsdag.

Jeg er flyttet til Brixton, og hurra for det! Mere om det i naeste nummer.

Har desvaerre ikke fundet nogen til mit vaerelse i NC, saa har desvaerre stadig ikke set klapskallerne for sidste gang.

Jeg har overfoert en generoes sum penge fra min danske konto til familien i London. Nu skal der spenderes. Ikke kun paa husleje, transport og mad.

Kaeresten kommer om 80 timer. Jeg taeller.