Flatstatus og min hjerne

Jeg kom hjem til en "bad break-up scene": Jackie er flyttet ud og smækkede i den grad med døren, til stur stur frustration for Barbie og Ken. Jeg søgte ly i den nærmeste pub mens skænderiet stod på. Heldigvis var der good reggae-vibes på anlægget, ingen røg eller nærgående mandslinger.

Da jeg så kom hjem igen blev jeg anklaget for medskyld i noget støj en fuld Jackie pludselig synes det var sjovt at lave tirsdag aften, fordi nu var hun jo alligevel på vej ud. Tak for lort, tænker man så.

Jeg tror aldrig jeg har været så tæt på at lave hundeøjne. Det er ellers ikke noget der står på mit mimiske repertoire. Jeg tror jeg er lidt for... stolt.. nej... voksen?
*yrk*

... og nu vi snakker om mig, for jeg Er jo i sandhed et godt emne, så har jeg fået bekræftet en gammel anelse:
Min hjerne fungerer mere som en (typisk) mands end som en (typisk) kvindes. Det har jeg fået bevist ved hjælp af denne test på BBCs hjemmeside. Testen er ret omfattende, tager 20-30 minutter at tage, så det er selvfølgelig fuldkomment ubestridige fakta jeg er kommet i besiddelse af!
Vi bringer her beviset på min macho-hjerne: et screenshot af mit overordnede resultat.

Apropos mænd, så faldt jeg i øvrigt over denne side, hvor man kan læse "De internationale konventioner for Manddom". Altså om stereotypiske mandfolk, der bl.a. ikke tuder. Der er nogle ret gode pointer i blandt:

23: Never allow a telephone conversation with a woman to go on longer than you are able to have sex with her. Keep a stopwatch by the phone. Hang up if necessary.

For at vende ilbage til Barbie (der, som bekendt, ikke er en rigtig mand, hverken på den stereotype måde eller i dansk målestok) - det lykkedes mig vidst at overbevise ham om min uskyld uden brug af hundeøjne.
Men nu er der i øvrigt kun en dag og en nat til jeg skal på påskeferie, så dette får mig nu ikke ned med nakken. Jeg er heldigvis ikke så sårbar over for hysteriske Barbie når jeg ikke lige har et essay hængende over hovedet.

Fik i øvrigt (endnu en gang) fedtet mig uden om en student presentation, men dagens undskyldning var nærmest rimelig: de fleste andre tøser har jo brillieret ved at spille laaaange eksempler fra operaer på DVD. Og det lykkedes desværre ikke mig at skaffe den DVD jeg er på udkig efter. Ikke endnu, i hvert fald.

Så er jeg i øvrigt kommet på YouTube. Se mine pt. to videoer her. Der er en af Julie fra Judo som rækker tunge på kunstnerisk vis, og en af tangopapa Octavian der fejrer sin fødselsdag ved at gå på omgang blandt damerne i tangobaren. Det er en fin tradition, og jeg regner med selv at afkræve en tur i tango-karusellen i anledningen min endelige afrejse til DK i slutningen af maj.

Flere tango-videoer følger. Ellers any requests?

Prøver at præstere en presentation...

Jeg prøver p.t. at få en student presentation op at stå, ja, det var den jeg skulle ha' lavet til sidste uge.

Det skrider riiimelig sløvt frem med arbejdet... kommer for sent ud af fjerene, og så skal der jo lige ryddes op og checkes mail osv... men nu er min deadline altså i morgen, så i dag bliver jeg nødt til at få noget fra hånden.

Jeg vil jo gerne, som de andre piger, sige meget få ord og så spille eksempler på halve timer, men det lader til at de opera-DVDer jeg er interesseret i ikke kan hjemlånes. Derfor bliver jeg rent faktisk nødt til at kunnne sige noget begavet i morgen... yrk!

Mens jeg arbejder kan I muntre Jer med følgende:
ca. 70 småforstyrrende animationer (bedst med lyd). Prøv at klikke på manden, hvis der ikke sker noget.
Enjoy!

P.s. en anden veninde

I dag er det min søsters fødselsdag - hurra, hurra, hurraaaa!
(Hun har godt nok stillet stiletterne, men vi fejrer hende stadig!)
Det er en smuk dag med mildt vejr og solskin gennem smoggen, herovre.

Smukke, triste veninde (how can I help you?)

Jeg har en veninde kaldet Jenny, som jeg kender fra tango. Jenny er slank som et siv, er evig velklædt, har dådyrøjne og er en genial tangodanser. Hun er pigen man elsker at hade, hvis man har tendens til misundelse. Når man så snakker med hende finder man ud af, at hun er så mild og god, som dagen er lang. At kende hende gør det ærlig talt lidt svært at hade hende, heldigvis da.

Men man kan nu alligevel godt undre sig lidt over Jenny. Jenny betroede sig til mig, i et anfald af spontan fortrolighed i efteråret. Hun fortalte, at et lys var gået op for hende:
Jenny var involveret i et kæresteforhold, der var skidt for hende, og efter fire år var det nu tid til at komme ud. Hun ville bare lige vente et par uger, til hendes eksamen var overstået.

Det gav mening, tænkte jeg. Da hun så stadig ikke var kommet ud af forholdet før juleferien, og efter eksamen begyndte jeg at undre mig. Hun kom så med endnu en erklæret målsætning om at ville slå op efter jul. Tror dog heller ikke det er blevet til noget.

Hun har ikke haft flere anfald af spontan fortrolighed for nylig, men jeg synes faktisk hun lugter langt væk af stadig at være involveret i noget hun ikke er glad for. Jeg tænker at jeg måske kan gå hende på klingen og opfordre hende til at rubbe neglene med det opbrud... any suggestions?
(KMMK)

En tur ud af osen

Jackie og jeg
tog en tur
til Brighton
for at besøge hendes ven Rob


og hans dejlige have,
hans hus,
og hans søde kæreste.

Om aftenen var der fest
og nogle fik lidt inden for vesten
hvilket førte til tømmermænd for nogle
...men ikke alle.
(Slut, prut, finale!)

Hvad i alverden

betyder dette skilt, der står ude på min vej?
(i øvrigt taget uden blitz)

Bare lige for at vise hvor godt mit kamera er uden blitz, så bringer vi lige samme billede med blitz:

Inkonsekvens i hjemmet, samt Anmeldelse: Nando's

Så var jeg på Nando's i går for første gang og få meget stærk kylling. Mine judovenner har pisket en stemning op om Nando's, og om hvor lækker deres kyllling var (især lige før vi blev vejet i fredags, hvor alle havde sultet det meste af dagen, mig ekskl.). Så mine forventninger var urealistisk høje. Det kunne kyllingen selvfølgelig ikke leve op til, så det var kun en middel oplevelse for mig. Kødet var lækker mørt, men alt for stærkt uden samtidig at være aromatisk.
Vennerne efter et veloverstået måltid. N.B. 4 ud af 6 er ingeniørstuderende...
Til gengæld var det billigt! Man kan, i fald man kommer en 10-12 stykker, som vi var i går, bestille hele kyllinger, og det bringer prisen ned på omkr. 2 pund pr. mand for et stort måltid bestående af 90% kylling (proteiner) og 10% pommes friter.

Så har jeg i øvrigt rengøringsturnus i denne uge, og selvom der er hysterisk rent i køkkenet så gælder det ikke for hele huset. Faktisk er rengøringsordningen noget pak. Jeg skal støvsuge to gange ugentligt, hvilket jeg synes er totalt unødvendigt, da det er begrænset hvor meget skidt vi slæber ind, når vi ikke har sko på indendørs. Derudover skal jeg smide vores badeværelsesmåtter til vask, hvilket vist heller ikke er nødvendigt efter en uge i brug.
En overset kontakt

Samtidig er der en hel masse ulækre steder der får lov at gå ubemærket hen, mens jeg bruger tid på at skrubbe noget der var rent før jeg startede.
Vi nævner i flæng: panelerne - støvede og fedtede, kontakter og vægge - fedtede, vinduer - skal pudses og renses for (mug)svamp.
Det kunne selvfølgelig være cool at reformere deres turnus (gøre en forskel, og gøre rengøringen meningsfuld), men som sagt er det ikke sikkert at jeg kan forvente at blive lyttet til. Der er lidt et motto i hytten, som går a la "We like to keep things the way they are!".
En overset dør

Kom nu ind i kampen, venner! (den internettuelle)

Jeg reklamerede for nylig for Ansigtsbog, men I har vist ikke helt forstået, så vi gentager lige:

Facebook er en nem måde at netværke med folk fra f.eks. samme firma, samme universitet eller med samme fritidsinteresse. Jeg bruger selv facebook til at dele billeder med mine engelske judomennesker. Derinde er jeg så blevet opsporet af en pige fra mit Londonske universitet, samt en gammel korveninde fra DK.

Det smarte ved billeddelingen er, at der stilles ubegrænset plads til rådighed, og at man kan kommentere billederne. Desuden kan man sætte "etiketter" på billederne så man kan se hvem der er hvem, og herefter kan man så f.eks. finde alle billeder med en bestemt person.

Den eneste af mine virale venner der har fattet finten ved facebook hidtil, er min mor på 58 år! - og respekt til hende!

Nogle vil måske stadig have dette citat i baghovedet, men det skal I bare glemme! Facebook er der, det sker!
(Og hvis du alligevel spilder tiden foran computeren, så kan vi jo ligeså godt gøre i samme forum... det har selv mor fattet.)

(Hvis du vil have din tid røvet yderligere af det store stygge internet, så kan jeg også anbefale StumbleUpon. På denne side kan man få en add-on til Mozarella Firefox, som mormor kalder den, som fører dig gennem side efter side der relaterer til dine interesser. Det er gode sager!)

Lad mig i øvrigt reklamere, sheiken har shinet lidt op på sin hjemmeside, hvor der bl.a. nu findes forklaring på hvad det er han går og pusler med ude på DTU under overskrifterne "studium" og "eksamensprojekt", og billeder af manden ... *suuuuk*, samt et billede af en flok C60-molekyler (...?).
Sheiken

Hverdag: essay, anti-terrorkampen, søvn, mad, støj

Slap i dag let fra ikke at have forberedt en student presentation, om hvad jeg har tænkt mig at stille op med mit opera-essay. De piger der rent faktisk havde forberedt sig spillede nogle meget lange eksempler på operaopsætninger på DVD, og så gik der tid med det!

Savner kæresten helt enormt. Men det har det jo med at blive værre jo tættere jeg kommer på gensynet, så intet nyt på den front.

Så var jeg på musikbibliotek og rage bøger ned om opera og operaopsætninger. Jeg skal skrive et essay hvori jeg ”opstiller en model der kan bruges til analyse af operaopførelser”. Jeg er stadig i tvivl om hvorvidt det drejer sig om at opstille og afprøve
- et halv-abstrakt begrebsapparat, f.eks. ”Opera i forhold til DVD-mediet”
- en konkret kogebogs-model a la ”Vi kigger på kostumerne ud fra forfatter X's ideer, og på iscenesættelsen ud fra forfatter Y's ideer...”

Det fede ved det biblioteksbesøg var, at det mindede meget om at være på biblioteket med mor som lille. Jeg tog lige nøjagtig de bøger som jeg synes så mest lækre ud (for der var nok at tage af). Jeg tog de nyeste og de (ved første øjekast) mest relevante. Det skal dog nok vise sig senere at de fem bøger er relevante i ti forskellige retninger.

Gik straks i gang med at lystlæse i toget tilbage til byen, men faldt alligevel i søvn uden at ville det. Kombinationen af et vuggende tog og mit kritiske tidspunkt for ekstrem søvnighed (kl. 16-18) var en killer.

Apropos søvn. Jeg sover længe for tiden, og med god samvittighed. Nu må tiden godt bare flyve, så det kan blive påske i en frygtelig fart. Jeg har ellers stadig læsning nok til at tage på bib fra morgen til aften, men det må jeg lige tage fat på senere... i morgen skal der både gøres rent og købes ind, så der bliver ikke nogen heldagsudflugt til luksuslæderkontoret i morgen.

I øvrigt dukkede min danske forelæser op ud af det blå til min forelæsning på British Library i går. Småskræmmende. Men også fedt at få talt dansk i et par minutter.
Egentlig er dette ikke så sjældent, nu da man har internet, skype og headset derhjemme. Ved ikke hvordan jeg klarede mig uden tidligere.

Vi runder lige af med lidt billeder.

En helsidesannonce i en af gratisaviserne. Klik for at læse detaljerne.

Kampen mod terror fylder meget i medierne herovre, dette er bare et eksempel.
I øvrigt har London Transport fjernet alle skraldespande i undergrunden af frygt for at få dumpet bomber i dem. I dag var der artikler på forsiden af gratisaviserne om hvordan terrormistænkte har søgt om at få nye pas og har haft heldet med sig utrolig mange gange. Det kommer vist til at føre til, at man nu skal til interview hvis man skal have et pas.

Min ene flatmate, Paul/Ken skulle i sin ansøgning om britisk statsborgerskab angive hvor han har været henne (bortset fra UK), samt hvorfor og hvornår inden for de sidste fem år(!).
Nu skal vi ikke bare holde øje med andre der kunne mistænkes for terror. Nu skal vi også lede efter potentielle mistænksomme rejser i egen kalender!
Lidt syret, når man kommer fra lille trygge DK.

Og nu til noget helt andet.
Så troede man lige, at man skulle have sig en syltetøjsmad, men så fandt man denne skønhed af en mugblomst.

Og så til noget helt tredje. Vejarbejde foregår mellem 20 og 05 herovre, og p.t. uden for mit vindue. Det larmer og ryster hele bygningen, og deres biler kaster gule blink ind igennem mine vinduer. Det ser sådan ud.


Jeg håber at Barbie og Ken kan sove. Jeg har heldigvis talent for den slags.

Link til billeder af weekendens judo

Billeder af mig der holder en pige (og vinder derved) kan findes fra billede 473 i dette galleri, der er taget af en professionel fotograf.

Hvis du er på facebook.com så kan du se en masse af de billeder jeg selv har taget.

Dagens humørpille er fra Louise, og den kan findes under indlægget Afsted med mig. Vi siger tak.

Hvad foregår der ellers:
Lidt tango, lidt rengøringsturnus, spise nutellamadder, skal fremtrylle en student presentation om et opera-relateret emne til i morgen. Derfor, godnat.

Weekendens høst

Nogle gange kan et billede sig mere end 1000 ord.

Afsted med mig

Jeg skal til judokonkurrence i .... eh... jeg skal i hvert fald møde op et sted om en time, og jeg kommer tilbage sent søndag aften. Aner faktisk ikke hvor det er jeg skal hen, men jeg har hørt at det er sandsynligt jeg har op til flere modstandere! Det er kun anden gang i min judokarriere at jeg skal til konkurrence med modstandere, så jeg er spændt! Gad vide, om man måske kunne vinde en enkelt gang?

Så bloggen får i øvrigt lov at hvile til på mandag.

Dagens humørpille:
en dag skulle jeg sende en sms til min fætter der lød som følger: "ring til mig", hvorefter jeg trykker på "send"-knappen - og tager telefonen op til øret...
:D

Husk i øvrigt at drøne igennem spørgeskemaet (link ses ude til højre), hvis du ikke allerede har gjort det. Undersøgelsen løber vist kun til mandag.
Tak for de besvarelser jeg har fået hidtil!

God weekend til Jer!

Billeder fra hverdagens trummerum

De sidste 10 dages tid har jeg læst på British Library, og jeg tænkte at jeg lige ville vise Jer kontoret. Men før vi når dertil viser vi lige et atypisk billede fra rejsen til BL.
En tom tube-vogn! Måske har jeg emmet svagt af hvidløg?

Det her er mit foretrukne kontor på BL
Dette område er praktisk indrettet med store læderlænestole og -sofaer med indbyggede læselamper, brede armlæn (læs: bordplads) og stikkontakter til den blærbare.
Jeg har også prøvet at være inde på selve læsesalen, men det er faktisk federe for mig at sidde ude på den der gang, hvor der er lidt trafik og støj. Når jeg er på læsesal er der så uhyggelig roligt, at min hjerne begynder at larme med alle mulige strøtanker. Ude på gangen med læderkontoret er der lidt leben, og der tvinger jeg bedre mig selv til at være koncentreret og rolig i "orkanens øje".

Nogle gange kan jeg ikke komme til at sidde i de bedste stole, hvis jeg er kommet forsent afsted hjemmefra (der er selvfølgelig kamp og kø omkring disse arbejdspladser). Så må jeg sidde i nærheden, f.eks. her: Mit kontor (markeret med pil)
Klik for forstørrelse.
En del af udsigten fra hvor jeg sidder.

Ih, altså Barbie. + lidt musikvidenskab

Nu må jeg heller ikke lukke døren til stuen når jeg sidder derinde. Det er "unwelcoming".

Nå. I dag var jeg til forelæsning, og vi kom til at tale om musik som torturmiddel. Vores gæsteforelæser, Philip Bohlman er med i en amerikansk gruppe af etno-musikvidenskabsfolk. Denne gruppe har udgivet en statement hvori de fordømmer brugen af musik som tortur , der bl.a. findes i USA. Dette har afstedkommet en god del hademails til Bohlman og hans fagfæller...
Jeg har personligt svært ved at se hvad der er så forkasteligt ved at modstille sig tortur (deriblandt med musikken som redskab), men jeg ved at militærets metoder i kampen mod terror er et meget ombrust emne i US of A.
Jeg ville ønske jeg kunne sige noget klogt om det her, men jeg ved faktisk ikke meget om emnet. I kan til gengæld læse en længere musikvidenskabelig artikel om det her (tid og ordbog kræves).

Ham der Bohlman ved ca. alt inden for sit felt, men han evner ikke helt at formidle sin viden direkte (og verbalt). Både hans skrevne ord og hans talte ord har årets højeste lixtal, og det tager et hav af gentagelser før jeg rent faktisk forstår hvad der foregår. Til gengæld er mange af hans pointer anstrengelserne værd.

Men gid han havde gået på retorik som jeg, så han havde lidt mere begreb om hvordan man formidler hensigtsmæssigt. Måske ved han udemærket hvordan man gør den slags. Det kunne tænkes at han bevidst undgår at være for pædagogisk i sin formidling. Publikum skulle jo næppe føle sig talt ned til.
Den tanke kender jeg i øvrigt fra mig selv. Det kræver faktisk nosser at være pædagogisk, man skal turde at gentage sig selv og skære argumenter og tankerækker op i bidder.

Så har jeg snakket med far i dag for første gang i måske et halvt år eller mere. Det viser sig at vi får mulighed for at krydse klinger en enkelt dag i påsken!
Det kan godt være far bor langt væk, men jeg mærker hans tilstedeværelse i mine gener. Har bl.a. arvet musikmanien, ansigtstrækkene og distrætheden fra ham. Det bliver dog rigtig hyggeligt at mærke mere end genetisk tilstedeværelse.
Mor og far og negerinden. Jeg lader det være op til Jer hvem jeg ligner mest.

P.s. Feriemisundelse?

Jeg sætter faktisk pris på, at jeg ikke skal tage vanterne af i tolv graders frost, for at påføre mine ski endnu et lag voks, som alligevel ikke hjælper mig, fordi det er skiteknikken der er problemet...

Mor tager det dog pænt, hun er dog heller ikke sådan at få ned med nakken. Og skiteknikken fejler ingenting.

Klik for større udgave, det er et fedt billede!

Det tog vist i omegnen af 20 minutter at bestige bakken på billedet.

Post-deadline lettelse

Er glad og tilfreds - har begået endnu et essay. Det blev igen for kort, men jeg har virkelig brugt meget krudt på det denne gang, så det må være marginalt bedre end mine tidligere essays. Har i øvrigt lige fået mit forrige (forhastede) essay tilbage - jeg fik 56! Alt over 50 er blær, som mor siger. Hidtil har jeg fået 54 som svarer til 6 pil op, men 56 må vel cirka være et 7-tal med pil ned... blæææær!

Fejrede en veloverstået arbejdsproces med både judo og tango. Der var nogle begyndere til judo, som skulle have grundig instruktion, så det tog min veninde Julie og jeg os af, med det resultat at vi ikke selv fik forbrændt en eneste kalorie (ud over den der gik til en times almindelig vejrtrækning).
JudoJulie (den anden) øver en teknik til konkurrencen i Sheffield
Så Julie og jeg må på den igen i morgen, vi skal i form inden weekendens konkurrence! *piv*

Har ikke danset i en måned eller mere, så jeg var lidt usikker på benene, men hvor var det dog herligt at være tilbage i tangoens disney-scenarie, hvor piger har nederdel på, mænd er (ele)galante, lyset dæmpet og musikken pragtfuld.

Jeg har fået postkort fra Norge og jeg savnes deroppe, hyggeligt med en hilsen (tak!). Mor i et typisk landskab med løjpe
Jeg ville nu ikke være foruden den sidste uges tid i London, som har været min flittigste hidtil. Det siger selvfølgelig ikke så meget hvis man kender mig, men jeg har rent faktisk lavet en hel del!
... Og så er jeg sikker på at Norge ligner sig selv... vi bringer i den anledning billeder fra sidste år.
Forår i fjeldet: høj sol og 12 graders frost

Jeg plejer at følge forpustet i denne unge gazelles fodspor. Hm. Hun er i puberteten, så hun ligner sikkert slet ikke sig selv. Hun har sikkert mindst farvet hår eller skiftet tøjstil siden sidst... damn, det må jeg så gå glip af.

Det går ok i flat'en... gav den hysteriske italiener blomster i anledning af hans fødselsdag, det var utrolig hvor meget glæde jeg fik for de to pund.

I forbindelse med mit spørgeskema har jeg fået kommentaren ”vi vil se flere billeder”. Kan jeg få uddybet hvad eller hvem det er I vil se?

Essaysumpen og Familien Rundt

(da dette er direkte fra dagbogen saa kraever nogle ting maaske forklaring, men i saa fald maa I kommentere)

Jeg er snart ved at være tyndslidt mht. ikke at kunne bruge (alm. dansk) sund fornuft som hjemmel i mine flatdiskussioner. Fik et lille møgfald for noget helt uvæsentligt, gik helt på bagbenene og tog dem så på nakken.
Jeg tog først til Egham, og da jeg kom hjem igen gemte jeg mig en dags tid. To dage senere viste det sig at møgfaldet bare var et symptom på et frustrerende ophold på hospitalet, og så kan jeg jo bedre forstå det. Jeg må være ved at blive blød i bolden når jeg reagerer så voldsomt.

Jeg er ved at blive extension-junkie, er på min anden af slagsen til det samme essay, og har haft dårlig samvittighed over det, mest fordi den første extension blev berettiget på baggrund af en løgn ("jeg var syg"). Den anden extension fik jeg for at have rod i mine flat-følelser.

Sheiken er rar og forsikrer mig om, at systemet ikke er menneskeligt, og at det tæller som en hvid løgn når man gør noget af menneskelige årsager. Godt jeg har ham, for uden ville jeg sikkert stadig føle mig skyldig.

Mor er i Norge og stå på ski. Jeg håber der er sne, og selvfølgelig også en mand til at gøre hende rød i kinderne. Men jeg tror lidt der er dømt parudflugt, så det er nok urealistisk.

Morbror har fået afslag på en stilling han allerede er konstitueret i, fordi et recruiting firma ikke fandt ham ”slagkraftig nok”.
BS! - Siger jeg bare.
Min morbror sparker RØV, og jeg sparker gerne enhver som påstår det modsatte. Morbror er den mest hjælpsomme mand jeg kender, og ud over det har han humor, han er en god far, og han involverer sig intelligent og omhyggeligt i alle gøremål.

Det kan da godt være at de der recruiting firmaer er gode for noget og nogle, og indroemmet, jeg kan jo ikke selv bedoemme ham professionelt, men de skal sgu ikke komme og påstå at min morbror mangler slagkraft. Jeg synes nemlig der er væsentlig forskel på at emme af ”slagkraftig krudtkarl”, og på rent faktisk at være mand, af holdning og handling.

Dagens p.s. / humoerpille (ikke for sarte sjæle og svigerforældre)

Ja, det kan da godt være jeg kom tidligt ud af fjerene og på biblioteket i dag, men det er da lykkedes mig at vende g-strengen forkert. Jeg er steget ind gennem en af åbningerne til lårene...

Efterlysning: ekstrafamiliaere laesere?

Jeg ved mit publikum her paa bloggen primaert er
1. min mor 2. min mormor 3. min kaereste
Hvis du ikke er en af de ovenstaaende tre, saa efterlyser jeg et pip fra dig.
Jeg har nemlig tilmeldt mig undersoegelsen kaldet Blogtjek 2007, fordi jeg gerne vil vide lidt om mine laesere (saafremt der er nogen, overhovedet).
(ok, mormor, du maa da ogsaa godt klikke dig igennem, det vil vaere laererigt for dig, og sejt for mig at have dig med i statistikken, som Danmarks maaske aeldste bloglaeser)
Du finder linket til spoergeskemaet ude til hoejre, det tager ikke mere end et minut eller to at droene igennem, saafremt du kender og kan huske din alder, dit koen m.m.

De største barbie-dukker jeg nogensinde har haft

Jovist, jeg er mht. flatmates kommet fra den ene ekstrem til den anden. Før skulle jeg gøre rent og vaske op, for overhovedet at kunne øjne køkkenbordet. Nu gør jeg rent og vasker op ustandselig, af frygt for at efterlade så meget som en krumme i køkkenet.

Og desværre er de (drengene, australieren til højre, italieneren til venstre) ikke bare renlige, men også hysteriske. De har desværre haft så mange dårlige oplevelser med at ha' folk boende, at de nu forventer det værste af alle. Denne mistro, dette hysteri, og "væren oppe på barrikaderne" kommer til udtryk i det daglige.

Egentlig ville jeg gerne feje det under gulvtæppet, for man må jo altid tolerere et minimum af særheder fra andre, når man deler en bolig med sådanne.
Desuden synes jeg at min blog længe har været en klagesang over flatmates, og jeg trænger i den grad til at vende tilbage til at skrive noget mere og andet.
Men mine nye flatmates særheder overstiger det nævnte minimum, så jeg har valgt alligevel at bringe et par glimt fra vores lille, sære verden:

- Den anden dag præsterede jeg at blive irettesat for at smide madaffald i skraldespanden (det lugter jo!)

- Den lille hidsige italiener (se foto) har erklæret, at han har angst for lange hår, og at han ikke vil kunne spise i flere dage, såfremt han finder et i sin mad. Derfor er han bl.a. irriteret på Jackie, fordi hun nu og da taber et hår. Hver gang han finder et af hendes hår, så sætter han det fast på hendes tandbørste... (manden fylder 33 år). Af frygt for at tabe negerhår over det hele har jeg til dags dato ikke taget bad i min nye hjem. Jeg bader til træning i stedet.

- Vi har længe haft problemer med vores fælles internet. Internettet og kabel-tv'et kører via en boks, der har for vane at brænde ned med jævne mellemrum. Vi bliver nødt til at slukke boksen en gang i mellem så den kan køle af, og siden den står inde hos drengene, så foregår det efter deres velbefindende. Derfor har Jackie og jeg begge spurgt, om der er noget tidspunkt i døgnet, hvor vi kan regne med at have internet (som vi betaler for). Dette har medført uforholdsmæssig stor irritation hos drengene, så stor at de nu nægter at besvare spørgsmål om dette emne.

- Jackie har, som sagt, fået nok af hysteriet og har meddelt, at hun flytter. Det afstedkom bemærkningen fra italieneren, at drengene også havde talt om, at det nok var bedst at hun flyttede. Sikkert et forsøg på at komme hende i forkøbet med "åbenbaringen".

- Apropos "åbenbaring" så har drengene endelig fået den idé, at tv og internet skal køre via to seperate bokse, og at internetboksen skal stilles ud på et fællesareal. Jackie har foreslået dette tidligere, og jeg var på vej til at gøre det samme, men gjorde det ikke, da jeg fandt ud af hvor betændt emnet er blevet i huset. Da Jackie foreslog dette afviste de blank, og nu introducerer de ideen som om det er den dybe tallerken, og naturligvis det eneste rigtige.

- En dag spurgte jeg italieneren om jeg måtte gå ind på deres værelse og tænde for internettet. Så fik jeg at vide "Dont ever ask that question again, 'cause I'm never gonna let you go in my room" ...

- Jackie og italieneren er slemme til at tale grimt om hinanden til mig, men i det mindste stopper Jackie, når hun tager sig i det. Så det er lidt ligesom at være tilbage i 8. klasse, med intriger for fuld hammer.

Skulle vi ikke bare sætte os ned og tage en snak, holde et lille møde, sikre os at alle bliver hørt og få det her ordnet, som voksne mennesker?
Jo, det synes jeg da bestemt!

Jeg tror bare ikke italieneren har den modenhed der skal til for at kunne lytte til modpartens beretning uden at fare i flint og afbryde.

Man kan også undre sig over, om de overhovedet vil sætte sig ned med os. For egentlig ser de det vel, som at det er os der bor hos dem, og at de dermed automatisk har ret i alt. Vi snakker her "to udlejere, to lejere" / "to forældre, to børn" -opstilingen. Dette overflødiggør jo den tiltrængte mægling mellem stridende parter, set fra drengenes perspektiv.

Jeg fortalte en (homo) ven om mine hysteriske flatmates, og vi kom til at tale om mænd og modenhed. I den forbindelse sagde han følgende:

"It's rare to find maturity in a man, and even more so among homosexuals. You see an ordinary, young man at 18, playing rugby and doing good.
But once he starts coming out (of the closet - red.) he goes in to this manic "Disco Barbie"-mode. And some homosexuals don't even move on from there, when they reach 30 they just become jaded disco barbies..."

Det klinger bekendt... *suk*

Men i det mindste er disco barbies suveræne til at indrette sig...

stuen, klik for stor udgave

Lidt at se på

Imens jeg skriver essay.

Tårn i King's Cross St. Pancras Station

Tårnet i British Library

Flatmate Jackie (desværre på vej ud pga. uoverensstemmelser med hysterisk homo

Fru og Hr Flatmate. Det er den hysteriske homo til venstre.

Pige i Tesco (desværre ikke på "reduced items"-hylden)

Der var i øvrigt også...

...en judolejr i weekenden.
De 22 hold (af fem-seks personer)

Det var en holdkonkurrence for studerende i Sheffield. Vi kom derop i bus og sov på judomåtten. Vældig hyggeligt. Min klub stillede to hold, London A og London B. London A fik sølvmedalje, London B, mit hold røg desværre ud i allerførste runde. Vi var så uheldige at komme i pulje med vinderne og bronze-holdet, så det gik stærkt.
And the winner iiiis London A

Jeg udmærkede mig ved at blive kastet af guldvinderpigen efter 1 sekund. Min og konkurrencens korteste kamp. Men det var nu også min første konkurrence med modstandere... piv...

London B i skuffelse over en kort karriere
En af London A gutterne sparker r**

Det sidste ny på e' net

Danmark og danskerne halter en smule bagefter når det gælder at udnytte internettets mange muligheder for at netværke og underholde sig selv og andre.

Jeg har f.eks. for nylig fundet ud af at der kun er omkr 25.000 bloggere i Danmark. Det er da for lidt! En blog kan bruges til .... ting! ... hvis ikke bare til at give et indblik i en stor uigennemsigtig monopolvirksomhed, eller i en lille tavs heavy metal fan fra Sønderborg der ellers ikke kommer til orde i det offentlige rum.
... eller i mig...

Jeg er stolt af at berette, at min blog har inspireret til oprettelsen af et par andre blogs. (At de så ikke bliver opdateret særlig hyppigt skøjter vi elegant hen over). Men blogs er jo ikke den eneste måde at skabe kontakt på tværs af landegrænser mv.

Tillad mig at slå et slag for et glimrende sted at danne netværk med ligesindede:
Facebook.
Her kan man oprette en gruppe for alle forskellige slags interesser, eller selvfølgelig tilmelde sig de grupper der eksisterer i forvejen. Det er som en blanding af telefonbogen, blå bog, groupcare og kødkataloget. Ret nyttigt, synes jeg.

Du tænker nok, at du lever lykkeligt videre uden, men hør lige: Facebook gør det noget nemmere at dele billeder med vennerne. Det er hurtigt og nemt at uploade billeder, og man kan også nemt tilføje titler og beskrivelser. Derfor vil jeg lægge en del af mine private billeder på Ansigtsbog. Og det får du jo ingen glæde af med mindre du er "med i klubben".

Og ja, Facebook udgør også en temmelig farlig afledningsmanøvre. Heldigvis er jeg rimelig motiveret til at studere i denne uge, så jeg bruger ikke alt for meget tid på afledningsmanøvrerne.

En anden afledningsmanøvre der kan anbefales til de, der synes det er sjovt at stille og besvare spørgsmål i alle mulige kategorier: Answerbag. Prøv det!

P.s. Vi nærmer os besøgende nr 2000. Tag et screenshot og scor en valgfri fysisk ydelse (tæsk, massage, kildetur, brillepudsning, nakkenuldring) fra mig.