Afsted, afsted!

Kæresten er på Hesselø på spejdertur, og jeg smutter på Roskilde Festival om en times tid. Vi skal ud og stå i kø hele natten for at kunne få en god campingplads i morgen tidlig kl 8.

P.s. (for prins Knud)

Jeg har bestået mine sidste to essays ved RHUL. Jeg fik henholdsvis 50 (igenigen) og 56 (svarer igen til et sekstal med pil op... whopee!!). Hermed er mit studieår retmæssigt afsluttet derovre.
Nu skal jeg bare sende en erfaringsrapport, et budget og et underskrevet bevis for, at det rent faktisk var mig som tog til London og tilbage, til det internationale kontor.

Kæresteri

Så har jeg været på skt. Hans-udflugt og i sommerhus med kæresten, og det har været tre dejlige dage. Dejligt ikke længere at skulle have dårlig samvittighed over at tage hans tid. Jeg er faktisk næsten overrasket over, hvordan han tilpassede sig fra en 08-23 arbejdsdag til ikke at lave noget, overhovedet.

Når man er oppe i vores sommerhus går det meste af dagen med at spise, kigge ud over vandet, gå tur, sove eftermiddagslur, stene foran pejsen, og spise lidt mere. Nu og da laver vi havearbejde deroppe, men vejret var ikke rigtig til det i denne omgang. Gåtur blev det heller ikke til, vi havde for travlt med at skynde os langsomt og med ikke at vide hvad klokken var.

Vi blev ikke ét med naturen med det samme: kort efter vi ankom lagde vi os ud på et tæppe i græsset for at kigge lidt op i himlen, og så var jeg så uheldig at punktere en tudse under tæppet med min albue (ja, sådan lød det altså). Så så man lige os to sarte byboere rynke på næsen over flad tudse og blod på tæppet.
:)
Da var vi ret sølle.

Til gengæld klarede vi to døgn på landet uden at tænde for TV'et en eneste gang. Det var kvalitetstid!

Siden kæresten har afleveret sit PEP så har jeg anstrengt mig for ikke at stille spørgsmålet alle andre stiller, nemlig "Hvad skal du så lave, nu da du er færdig?". Men det betyder jo ikke, at jeg ikke er spændt på at se, hvad han finder på. Det fik vi heldigvis lejlighed til at sludre om. Jeg kan afsløre, at han ikke har en fasttømret plan endnu, da der er mange muligheder for sådan en Kim Igård som ham (sig navnet på engelsk, og sesam vil lukke sig op). For I der kender ham kan jeg kun sige, spørg ham selv. Eller rettere, lad være. Lad ham lige få en fod til jorden.

I morgen skal vi to dage til det mørke Jylland for at ønske lillebroren tillykke med HTX-huen. Jeg forudser, at sheiken (og jeg) går amok af rastløshed over for lang ferie mens vi er derovre (på fredag har den varet en uge!). Måske kan vi aflede rastløsheden med TV og computerspil.

Jeg glæder mig i øvrigt vanvittigt til
- Roskilde Festival
- besøg af Martine (fra london) i Juli
- jazzfestival og gensøg med Jazzpapa ved samme lejlighed

Mor har i øvrigt mindet mig om, at jeg skal tage sangtimer. Ikke helt irrelevant, når jeg går og siger (især til mig selv) at jeg vil lære at synge...
Tak, mor.

Boksebold

Efter at have været lidt ked af det går jeg nu rundt og er lidt gnaven (og jeg kan hurtigt feje det ind under "London-akklimatiserings-efterveer"). Men heldigvis har vi klaver i kælderen, og det er dejligt at afreagere på. Jeg har lige været dernede og give det tæsk, så nu er jeg ligevægtig.

Hvor er det fedt, at kæresten har lidt mere tid og lyst til at ses nu.
Den næste uge skal vi i to sommerhuse, en tur med hans gang, og en tur alene/sammen i min families sommerhus, og siden skal vi til Holstebro for at ønske sheikens lillebror tillykke med HTX-eksamen. Det ligner en rigtig hyggelig ferie-uge foran os.

Læg i øvrigt mærke til, at jeg har ændre lidt på mine links.

To dage som daglejer

Så har jeg været to dage i Kalundborg og hjælpe min veninde og hendes mand med at sætte lidt skik på deres nye restaurant, Bispegården.
Restauranten Bispegården
Det var fedt at ha' noget manuelt arbejde at rive i, samt hyggeligt at have hele to dage til at "få det sagt".
Jeg har nemlig en del "opsamlingsdates" hvor jeg møder mine veninder m/k i en time eller to, og det er ret svært at indhente ni måneder på en time... Derfor var det dejlig ustressende at skrubbe, sludre lidt, pudse, pakke, sludre lidt mere og vaske.

Bispegården, som åbner 1/7 ligger i øvrigt lige ved denne her:
Vor Frue Kirke

Sidst, men ikke mindst kan jeg stolt berette, at min kærestes Polytekniske EksamensProjekt (PEP) er afleveret! Så skal det bare forsvares. Le proffessør er ude at rejse, så han har tvungen afspadsering indtil anden uge af juli. Og det har han rigtig godt af!

Trøst ... eller ... ?

Tja, efter at have hængt lidt med skuffen så er der muligvis gået inflation i skidtet. Eller med andre ord, jeg gør det måske værre end det i virkeligheden er, ved at sætte (adskillige) ord på det. Det har kæresten i hvert fald foreslået.

Det er jo ikke kun den Londonske ensomhed der spøger, jeg skal jo også lige finde mine Københavnske ben igen. Først og fremmest skal jeg ha' noget at give mig til, da jeg bliver vanvittig af ikke at have det (jeg har nemlig besluttet mig for at udskyde førnævnte opgave i skrivedidaktik).

Desuden skal jeg have gang i musikken igen. Jeg skal måske gå til kor og sang, dirigere et kor og/eller synge jazz. I hvert fald er der ikke nogen tvivl om, at jeg skal mucisere igen, da det er det jeg elsker mest, samt også det jeg er bedst til.

Det er meget syret når man sådan spejler sig lidt i sin kæreste. Jeg prøver at lære ham, at man kan lette tingene lidt ved at sætte en lille smule ord på det. Han siger, at man gør tingene værre ved at sætte for mange ord på.

Det er godt nok lidt pudsigt at få at vide at man skal tørre tuden og ta' en kiks når man er ked af det, men jeg kan ikke afvise, at det var det, jeg havde brug for at høre.

I got the blues and that ain't good

Familiemedlemmer er gode. Mormor har påpeget, at jeg ikke er rigtig glad, og det har hun gjort uden at have set mig siden påske. Desværre har jeg måttet give hende ret.

Jeg har (inderst inde) hængt med skuffen siden jeg kom hjem fra London. Til min overraskelse har Hysteriske Barbie rystet mig i min grundvold, ikke bare irriteret og stresset mig på daglig basis i fire måneder.

Jeg havde ellers troet, at jeg (som altid) ville kunne sluge kamelerne, vende den ene kind til, og siden den anden, være tolerant, overbærende, stærk. Men det er ikke lykkedes mig.

Jeg gik på tåspidserne for at gøre Barbie glad, og alligevel fik han nu og da et raserianfald, som han da rettede mod mig. Jeg anstrengte mig sådan for at liste rundt om natten, fordi jeg vidste han sov let, at jeg til sidst næsten ikke kunne høre mig selv trække vejret.

Jeg satte mig for, at jeg ikke ville skuffe dem, som alle andre flatmates havde gjort gennem tiderne (jeg tænkte ikke, at det ville komme til at koste mig så dyrt). Jeg ville forære dem en lille smule tiltro til mennesker, som de i den grad trængte til. Men det var som at prøve at bevæge sig lydløst over et 2 cm tykt lag af knaldperler.
Det er ret svært ikke at skuffe nogen som forventer at blive skuffet.

På den måde følte jeg mig slet, slet ikke hjemme i mit (dyre) hjem, og fordi jeg gik og holdt vejret følte jeg mig til sidst ubeskriveligt ensom, usynlig.

Det er præcis den følelse der sniger sig ind over mig, når jeg sidder alene på mit kollegieværelse. Jeg kommer ind og går i stå. Jeg bliver trist, handlingslammet. Derfor har jeg haft rigtig svært ved at få ryddet ordentligt op, samt ved at arbejde pga. rodet efter jeg er flyttet ind.

Heldigvis har jeg en dejlig kæreste, der trods specialet gør hvad han kan for at mandsopdække mig fra ensomheden og tvinge mig til oprydning. Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden ham.

Venstre er jo på højrefløjen, det ved alle da... eller?

Jeg har ikke megen forstand på politik, men jeg er ret nysgerrig. Jeg fandt da
dette blogindlæg af Jens Balslev, der beskriver at venstre-højre skalaen ikke altid er lige sigende om forskellige partiers politik. Lidt interessant, synes jeg. Der er også en anden fyr, som væver lidt videre på Balslevs tanke.

Så er der også nogen snak om, at der ikke er rigtigt er nogen partier der virkelig er liberale. Nogle påstår, at de politiske partier forlængst har mistet deres nytteværdi. I den forbindelse tænkte jeg, at jeg lige ville spørge Jer:

Hjem(til)vendelse

En sætning jeg prøver at tænke til mig selv er følgende:

Det er måske ikke så vigtigt for modtageren at modtage budskabet, som det er for dig at ytre det.

Den er meget god at have i baghånden når man har hørt andre sludre om frustrationer, som man var ude af stand til at afhjælpe. Med sætningen i baghovedet overvejer jeg nu og da, om der virkelig er konflikt i luften, eller om det bare er mig, der pisker en stemning op, før jeg ytrer min diplomatisk formulerede holdning/galde.

Sætningen er også god når man selv er fuld af indtryk (der siger mig en masse), men som i deres overvældende detaljerigdom bliver ligegyldige for selv den største sjyli-fan. Jeg har opsnappet en masse indtryk, der tilsammen gjorde lydspor og billeder og menuen i min Londonske hverdag. Men der er jo ikke nogen pointe i at forsøge at fortælle det hele til danske venner.

Selv min danske hverdag er jeg jo nødt til at give et resumé af, ellers ville ingen overleve gennemgangen af en dag i mit liv med alle detaljer (mor har prøvet et par gange, men har måttet give fortabt). På resuméets vilkår prøver jeg altid at få så mange detaljer med, alligevel.

Men mht. London, så går det ikke nemt med at presse alt ned til et par resuméer. For en gangs skyld forbliver størstedelen af mine indtryk uudtalt.
Med andre ord, et sludrehovede giver op på forhånd, og føler sig mundlam for en stund.

Næsten ligegyldige bagateller

Om Fodbold Danmark - Sverige: Pinligt.

Så er der lidt billeder fra mine sidste dage i London. Der er blandt andet lidt fra en tur på Londons Design Museum, og lidt fra Julies lejlighed, hvor jeg boede de sidste par dage.

Det går ikke helt hurtigt nok med at få flyttet ordentligt ind, tingene ligger stadig på gulvet. Jeg er lidt sløv, selvom jeg nu er holdt op med at sove for meget, som jeg gjorde først på ugen.

I dag skal jeg lave madklub på min nye gang for første gang, det skal nok blive hyggeligt. Gangen har desværre lidt et dårligt rygte på gården (som værende en kedelig, dysfunktionel gang), men jeg vil ikke skue hunden på hårene. Jeg vejrer lige stemningen.

I dag var jeg i kirke for første gang siden påske, og det var dejligt. Orgelet bruste, salmerne blev skrålet og det blev hvisket mellem kirkesangerne ind i mellem amen'er og salmer, så det var business as usual.

Nu skal jeg i netto. *gab*