Jeg render i denne uge rundt ude på pløjemarken / Roskilde Festival og samler skrald. Det er fedt at have noget at stå op til, og fedt at have manuelt arbejde.
Jeg går så småt og vrisser ved tanken om mine sidste studieår, der venter: et halvt års retorik og et halvt års speciale (plus-minus 6 md).
(gad godt skrive speciale på 6md minus 6 md = ingen tid!)
Jeg har fået nok af at sidde og tyre svære bøger og være alene hele dagen. Det kommer til at trække tænder ud at få det her overstået.
*suuuuuuk*
Samtidig er jeg kanon forelsket, men i takt med, at jeg prøver at forklare kæresten hvor galt det er fat med mig, bliver jeg paranoid over, om jeg mon drukner ungersvenden i kærlighed. Man har jo hørt om den der bog: "kvinder der elsker for meget"... tsk tsk! Og det er svært for en "københavner" som mig, at underspille kærlighedserklæringerne helt ned hvor ham jyden kan være med.
Ud over det irriteres jeg over agurketide-nyhederne og -begivenhederne.
F.eks. er der
Socialdemokraternes nye velfærdsudspil om, at der skal være flere penge til børn, skoler, ældre og socialt udsatte. Det er jo gode nyheder, set fra en kommende lærers synspunkt. Men det er egentlig også gammel venstrefløjsvin på halvnye flasker. Eksperterne siger, at det har været nødvendigt for S at profilere i forhold til Venstre, og at det er lykkedes med dette udspil.
Så tillykke, Socialdemokrater!
Men der er noget der skurrer lidt i mine øjne: det er når formuleringen "ret til" går igen og igen (og igen!) i udspillet. Vi danskere skal f.eks. ha' "ret til et årligt sundhedstjek". Kan vi da ikke allerede gå frit til læge?
Det at overøse os med "rettigheder" fører i mine øjne til krævementalitet i befolkningen, begrebet bliver hurtigt synonymt med "krav, der ikke kan afvises, koste hvad det koste vil". Vi bliver døve for de involverede mennesker og processer der må løbe hurtigere (eller anerledes) for at få hjulene til at dreje, når vi får nye rettigheder, eller garantier.
F.eks. var der Foghs løfte om behandlingsgaranti til kræftpatienter. Det lød hammergodt, men viste sig muligvis at komme til at koste endnu flere liv, i det der ikke var taget højde for underskuddet af passende udstyr og specialuddannet personale til disse behandlinger.
En anden side af samme historie:
Der er hele det her overvågnings-hysteri, der bl.a. går ud over folke- og gymnasieskoler (og menneskerne herunder, især). Det lyder skidegodt, at alle elever skal testes oftere nu end før, og at man kan følge alle elevers individuelle læringsplaner. Men har dette påduttede præstationsnavlepilleri ikke netop ført til, at der er blevet mindre tid til eleven?
En ting er, at Venstre længe har været kendt for at føre "signalpolitik", som ser hammergodt ud, men som ikke nødvendigvis batter i den virkelige verden. En anden ting er, når Socialdemokraterne gør præcis det samme (med rettigheds-blændværket), i et udspil hvor de har chancen for netop at skille sig ud.
*suuuuuuuuuk*
Og tsk tsk!
Etiketter: politik, samfundsfag
.jpg)
