Tur til Samsø

Sheiken og jeg var til 50års fødselsdag hos hans familie på Samsø. Det var en dejlig tur med (alt for) meget god mad, voldsom søgang på færgen derover og idyllisk solskin på færgen hjem. Da der var blæst og søgang oplevede jeg (for første gang, tror jeg) at færgen vippede bagover-forover, i stedet for fra side til side. Det gjorde at færgen nu og da kom lidt op at flyve med forenden, og det skabte et ordentligt drøn når færgen så maveplaskede ned i vandet igen. Et af disse drøn kan høres svagt på videoen, hvor der også kan ses skumsprøjt på vinduet. Ellers en temmelig kedelig video. Se resten af billederne her.

Kirkegang og psalmesang

Min kirke
I går var jeg i kirke, og der står man, som altid, og synger salmer som om det var ikea-kataloget. Vi kirkesangere går typisk ud under prædikenen eller begravelsestalen, så vi kan holde pause, sidde lidt ned og få en sludder om kæresten og den irriterende arbejdsgiver. Så det er ikke fordi jeg får særlig mange af Guds ord med på vejen, lige pånær de korte faste remser, der typisk falder imellem salmerne. Det er jo ikke derfor jeg er der, og det er så en måde at gå i kirke på.

Min udsigt i min kirke

I tirsdags var vi så til begravelse for min mors veninde, og så betød salmerne pludselig noget, når vi sad der og skulle sige et farvel til en elsket veninde. Det var under følgende strofer fra "Op, al den ting, som Gud har gjort", at det blev mig umuligt at synge videre pga. snot og tårer og en hals der snørede sig sammen:

Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
hvor stjerneflokken blinker,
hvor mildt enhver imod mig ler
og op til himlen vinker?

Hvad skal jeg sige, når jeg op
til Gud i ånden farer
og ser den store kæmpetrop
af blide engleskarer?

Sjældent har jeg hørt mig selv med så meget gammelkonevibrato. Jeg håber ikke, at disse strofer i al fremtid vil fremkalde den samme reaktion. På den anden side er der ingen tvivl om, at det var rart at få stroferne og sig selv besjælet, til forandring fra mig i min vanlige, syngende opremsning.

I øvrigt var det en spøjs begravelse i går (i min egen kirke). Vi ventede ingen pårørende, da det ikke var lykkedes kirken at få fat i nogen. Derfor havde præsten ikke skrevet en tale, som hun plejer (efter samtale med afdødes efterladte). Så dukkede der 20(!) mennesker op ud af det blå, og præsten var nødsaget til at bede dem om hver især, at tænke på det de syntes, der skulle siges, på det tidspunkt hvor talen skulle have været.
Kirken, hvor mors veninde blev begravet

Tiden går med korarbejde

Mit kære hyltekor skal have tre fællessangsarrangementer her i foråret, og vi har netop søgt det lokale kulturudvalg om penge til disse. Det bliver spændende at se, om vi får de penge vi har søgt, for hvis vi gør kan vi lave nogle ret fede ting: vi kan putte et band på som ledsagelse af fællessangen, bl.a.

Jeg er blevet bedt om at sammensætte repertoirerne udfra temaerne børn, sport og schlagere. Det har været noget af en opgave for sådan en grøn dirigent som mig, men bestemt også lærerig - man vokser vist med opgaven. Jeg er spændt på at se, om vi også får bevilget penge for det arbejde, jeg allerede har lagt i projektet. Det tager jo noget tid fra studiet, desværre.

Nu har jeg fundet et rigtig fedt, men lidt svært arrangement af "Den lille frække Frederik", og et af "Ev'rybody wants to be a cat", og jeg er spændt på at se, om jeg kan få koret til at synge dem.

Studieblues II

Jeg har endnu en deadline i morgen, men også den må jeg lade passere, da jeg ikke har formået at piske mig selv tilstrækkeligt siden sidste uge, samt i løbet af semesteret. Rigtig ærgerligt, da jeg egentlig holdt meget af faget (og forstod meget i forhold til hvor lidt jeg havde læst, takket være min pædagogiske forelæser, Christian Knæk).

I det mindste giver det nu lidt ro til at vende tilbage til min opgave i skrivedidaktik. Jeg har jo skrevet 10 sider, så på den måde er jeg godt i gang. Jeg håber på at gøre den færdig inden vi skal på ski i uge 7.

Det har gået halvdårligt med studiet de sidste to år, og kuren er stadig den samme:
- gå på læsesal
- sørg for, at der ikke er internet
I dag gik det faktisk godt - jeg fik brugt otte timer på læsesalen, og det er en fin start. Jeg håber, at jeg kan skabe mig selv nogle gode vaner, ellers bliver det umuligt at blive færdig. Dumme mig. Og stakkels Anders (og Jer), der skal høre på min klagesang.

Mit kor!

Billederne er fra generalprøven inden vores julekoncert.

Her er den så: jernhesten over dem alle!

Den der kører godt, kører godt!

Åha. Studieblues.

Jeg klarede den ikke. Fik ikke engang nået side 15. Men i det mindste er jeg godt begyndt - nu da jeg ikke har afleveret opgaven så kan jeg arbejde videre på selvsamme indtil næste deadline (1/7).

Min kæreste har været sød til at muntre mig op når jeg hang gevaldigt med skuffen under opgaveskrivningen, samt til at piske mig, når jeg har mistet fokus, og det har været en uvurderlig hjælp.

Nu har jeg en deadline næste torsdag at se frem til, men her er det heldigvis blot fem sider jeg skal begå. Det burde kunne lasse-gisse!

Gode nyheder:
Jeg har fået førnævnte data tilbage fra højfjeldshotellet. Nu sidder jeg og falder totalt i staver over al den dejlige musik jeg pludselig har igen.

Samtidig morer jeg mig (og krummer tæer, skiftevis) over min dagbog. Jeg har skrevet over 100 sider siden 2004. Jeg kan virkelig anbefale at skrive dagbog - det giver anledning til en refleksion, som kan være meget lærerig (og underholdende!).

Over mig selv kan jeg kun undre mig - bliver jeg dog aldrig klogere?
Jeg klager jo stadig over manglende motivation til studiet (som siden 2005, mor har faktisk bedt mig holde kæft eller gøre noget ved det for et år siden). Kæresten har i øvrigt sagt noget klogt, som jeg desværre nok kommer til at give ham ret i:
"Studiet bliver kun så hårdt, som du beslutter dig til at gøre det."

Og jeg bruger stadig en væsentlig del af min tankevirksomhed på drenge, selv nu, hvor jeg har en pragtfuld kæreste, som ti vilde heste ikke kan få mig til at bytte, end ikke for en million milliard.

Og så kommer mormors replik: Tænk, hvis jeg brugte alt det krudt på mit studie! Så ville jeg ha' været cand mag i sommer!
...men en kløverost (skråstreg et studie) tager åbenbart den tid en kløverost skal tage. Jeg håber i al fald ikke, at det "tager den tid, der er". Så bliver jeg jo aldrig færdig! *gys*