Lidt (for) små skridt i den rigtige retning

Jeg læste i "Den Gode Opgave" (en god bog!) at en skriveblokering bl.a. kan skyldes følgende:

- skribentens manglende tolerance over for skrivningen som en proces, hvor man er tvunget til at gennemskrive samme tekststykke flere gange pga. erkendelsesprocessens uransagelige veje

(øøøøøh... CHECK!)

- for høje forventninger til niveauet i det nedskrevne

(Ja, check, det er et speciale, ikke en dansk stil i 8. klasse..)

Efter jeg fik hængt disse tanker op på væggen på kontoret så lykkedes det mig at undertrykke perfektionismen og modviljen til utallige gennemskrivninger. Fik klemt fire sider ud. Og de tæller, omend de blot er en blanding mellem afskrivning, referat og parafrase. Der er altså ikke skyggen af en selvstændig tanke derbag, men i det mindste en rimelig bevidst udvælgelse på baggrund af, hvilke teoretiske begreber jeg tror jeg skal bruge i min analyse. - Igen er analysen min bedste indgang til teorien, selvom jeg egentlig ikke har lavet den endnu.

Åh, hvor jeg dog længes efter analyse-fasen.

Heldigvis holder jeg (i dag) hovedet koldt og læser videre, selvom tastaturet ikke er rødglødende, når det burde være det. Jeg har skudt mit møde med vejlederen frem til torsdag, og jeg er spændt på, om han kan hjælpe mig med at lave en ordentlig problemformulering. Det ville bestemt være skrive-stimulerende.

Jeg læser p.t. en bog om Funk og funk-rytmer, og den er smækfuld af musikeksempler, den handler nærmest ikke om andet (med undtagelse af et par musik-kultur-historiske afsnit). Men følger der en plade med? Næ... Og det er sådan noget gammel funk, som ikke ligger på youtube. James Browns og the Parliaments gamle plader. Tsk tsk. Jeg ville jo fatte bogen meget nemmere, hvis jeg havde adgang til den musik der analyseres ned til mindste detalje. Musikanalyse er jo helt sort uden lyden.