Perlemor med slag i

Lidt (for) små skridt i den rigtige retning

2009-02-03T20:59:00.003+01:00

Jeg læste i "Den Gode Opgave" (en god bog!) at en skriveblokering bl.a. kan skyldes følgende:

- skribentens manglende tolerance over for skrivningen som en proces, hvor man er tvunget til at gennemskrive samme tekststykke flere gange pga. erkendelsesprocessens uransagelige veje

(øøøøøh... CHECK!)

- for høje forventninger til niveauet i det nedskrevne

(Ja, check, det er et speciale, ikke en dansk stil i 8. klasse..)

Efter jeg fik hængt disse tanker op på væggen på kontoret så lykkedes det mig at undertrykke perfektionismen og modviljen til utallige gennemskrivninger. Fik klemt fire sider ud. Og de tæller, omend de blot er en blanding mellem afskrivning, referat og parafrase. Der er altså ikke skyggen af en selvstændig tanke derbag, men i det mindste en rimelig bevidst udvælgelse på baggrund af, hvilke teoretiske begreber jeg tror jeg skal bruge i min analyse. - Igen er analysen min bedste indgang til teorien, selvom jeg egentlig ikke har lavet den endnu.

Åh, hvor jeg dog længes efter analyse-fasen.

Heldigvis holder jeg (i dag) hovedet koldt og læser videre, selvom tastaturet ikke er rødglødende, når det burde være det. Jeg har skudt mit møde med vejlederen frem til torsdag, og jeg er spændt på, om han kan hjælpe mig med at lave en ordentlig problemformulering. Det ville bestemt være skrive-stimulerende.

Jeg læser p.t. en bog om Funk og funk-rytmer, og den er smækfuld af musikeksempler, den handler nærmest ikke om andet (med undtagelse af et par musik-kultur-historiske afsnit). Men følger der en plade med? Næ... Og det er sådan noget gammel funk, som ikke ligger på youtube. James Browns og the Parliaments gamle plader. Tsk tsk. Jeg ville jo fatte bogen meget nemmere, hvis jeg havde adgang til den musik der analyseres ned til mindste detalje. Musikanalyse er jo helt sort uden lyden.

Jeg ville tage fat, hvis jeg vidste hvor!

2009-01-29T15:32:00.003+01:00

Jeg sidder - stadig - med en deadline - der skal afleveres 15 siders teori og metode i næste uge, og jeg bruger ikke min tid på at skrive den brødtekst, for jeg ved sgu ikke, hvad der skal stå.
I stedet for læser jeg og tager notater - så er jeg tilbage ved hvad jeg konstaterede var tidsspilde for 10 dage siden. Jeg ved ikke, hvad fanden jeg ellers skal gøre for at komme i skrivehumør.

Hvor skal det komme fra?

Jeg skrev en panikslagen mail til min vejleder fra et tilsvarende fortvivlet sted i min proces i sidste uge, og fik hurtigt svar. Nu vil jeg prøve at se, om de der svar kan få mine øjne op for noget, som kan sætte gang i "fødslen" af brødteksten.

Specialeblog? .. overtrætte overvejelser

2009-01-28T00:07:00.004+01:00

Jeg skulle ellers lige til at erklære min blog død, eller råbe "hvad drikker møller" for at se, om der nogen der stædigt holder ved at vente på nye beretninger fra min side. Men så fik jeg forslaget at skrive en specialeblog.
Jeg kan godt lide idéen, men jeg ved ikke, om jeg får det gjort. Det eneste jeg vil sikre mig jeg får gjort er selve specialet.
Jeg har også virkelig svært ved at forestille mig hvem (ud over mor) der skulle ha' interesse i at læse, hvordan jeg brydes med disciplinen - omend processen bliver lærerig så garanterer jeg ikke med noget helstøbt slutprodukt... men ok, indblik i "processen" er vel netop der, hvor blogs appellerer på "reality"-måden.

Hm.

Nå, men jeg skriver om Björks rytmer, for at gøre en lang historie kort (og selvfølgelig undgå problemet med at forklare, hvad problemformuleringen er osv - den er endnu ikke klemt ud).
Skriver på side 1, og alt hvad jeg skriver ned ser bøvet ud, og kalder ikke på opfølgning eller uddybning. Men sådan er det vidst på side 1.

Ugens citat, om kærlighed

2008-11-10T13:06:00.005+01:00

"I kærligheden ved du, at hvis han har penge, så har du også. Hvis nogen generer dig, så generer de også ham, og han vil gøre gengæld. Det, der betyder noget, er, at man har levet sammen og kender hinanden. Jeg tror, det er Jakob Knudsen, der har sagt, at man går ud og ind af hinanden, åbner og lukker døre og vinduer ved hinanden. Det er som et hus, man bor i."

Der er af Jens Hougaard. Der var et rigtig fint interview med ham i Information i sidste uge i anledningen af at Hougaard udgiver en eller anden fem-binds sag(a) om kærlighed.

I øvrigt: sidder på specialekontor, og det går godt. Weekenden gik med kollegie-hygge og -generalforsamling. Det er et herrrligt sted. Håber at kunne flytte i kollektiv til næste år (efter speciale-aflevering).
Var i øvrigt i teateret og se "Bitterfissen", og det var kanon: egentlig et surt (men tiltrængt) opstød på ligestillingsfronten, men pakket effektivt ind i Ditte Hansens charme og lune. Se det!

Jeg må tilbage til arbejdet.

Tillykke, verden! Gooo O-B-A-M-A!

2008-11-05T10:48:00.005+01:00

Jeg har fulgt valgkampen tæt og kan nu udtrykke min gevaldige lettelse over, at det ikke blev McCain, men Obama!
Hurra!
Tænk sig, hvad det ikke kan gøre ved det amerikanske samfund og ved international politik at have en mand ved roret, som har noget mellem ørerne, og som tilmed har en række holdninger, som jeg kan tilslutte mig, heriblandt hans valgløfter. Tillad mig at citere Obama:

"We can't drive our SUVs and eat as much as we want and keep our homes on 72 degrees at all times... and then just expect that other countries are going to say OK. That's not leadership. That's not going to happen."

"We have an obligation and a responsibility to be investing in our students and our schools. We must make sure that people who have the grades, the desire and the will, but not the money, can still get the best education possible. "

Og sidst, men ikke mindst:

"Why can't I just eat my waffle?"

I øvrigt har jeg udvalgt min egen nyheds-buket på internettet (det er jo sådan, man gør nu om dage). Jeg er spændt på at se hvordan det går med denne profeti om, at Obama vil skuffe europæerne. Derudover har jeg været rigtig glad for Real Clear Politics, da de linker til gode artikler fra mange forskellige nyhedsudbydere, heriblandt Obamas sejrstale, som min yndlingsprofesson Christian Knæk allerede har rost på berlingske.dk. Vi, pøbelen, er blevet stillet et godt spørgsmål, om Obama får succes som præsident. Der kan svares og læses svar ved at klikke på linket.

Det er ikke noget nemt tidspunkt at blive præsident på, så jeg er spændt på, hvordan det går. Og så håber jeg, at han ikke bliver skudt eller noget.

Så mangler vi bare at få fyret Fogh...

Til slut vil jeg dedikere dette stykke hjemmelavede kunst til negerpræsidenten in spe, gjort af 150+ på flaske-fløjt. I må meget gerne rate, favorisere og kommentere!

Tilløb til den store finale

2008-10-21T10:50:00.004+02:00

Jeg skal til at skrive speciale, og jeg glæder mig egentlig, både fordi det er en unik chance for at fordybe mig i noget, som jeg synes er fedt (Björks musik), men også fordi det nu er til at se lys for enden af tunnellen mht. at blive færdig med sin videregående uddannelse efter 7 år. Hur-fuckin-ra for det!

Jeg har fået skaffet mig en vejleder, og det er fint! Det er Morten Michelsen.

Resten af tiden går for tiden med tango, kollegiehygge, svømning, joggeture og at stemme klaveret. Jeg er i øvrigt ved at komme på talefod med min ekskæreste igen, og det varmer i den grad mit hjerte.

Jeg er nu og da lidt mismodig med specialet, fordi jeg endnu ikke helt ved, hvordan jeg skal gribe det an, og denne følelse fik mig til at hænge med skuffen allerede inden jeg var nået ud af sengen i morges. Jeg skulle dog til svømning som det første, og så var jeg så heldig at få ros for flere af mine svømmestilarter (heriblandt min fly(!) ), og det hjalp betragteligt på kampgejsten i forhold til resten af dagen.

Vi bringer lige et par Björk-videoer til almen oplysning og fornøjelse:

Pagan Poetry

Army of Me

En storsludrende beretning (for hardcore fans)

2008-09-15T23:39:00.009+02:00

Alt er vel! Det er koldt på mit værelse, og varmen tændes først 1/10. Brrr! Skal jeg virkelig have uldundertøj på fra september til marts? Det er jo mere end et halvt år! Polarland (!).

Jeg har nydt to ugers ferie siden min eksamen. Tiden er fløjet i godt selskab på kollegiet, og jeg har også nået at se en del tv på køkkenet. Mine køkkenfæller er kommet ud med timers mellemrum og konstateret til deres overraskelse, at jeg stadig var der.
Det er godt nok herligt at bo på kollegiet, især når man er sådan en selskabsløve som mig. I dag har vi mødtes i forskellige anledninger: Først morgenfødselsdag kl 07, så madklub kl 19 (begge med undertegnede ved gryderne), så til et glas godnatvin kl 22, samt poolspil med den forkerte ende af køen og computerspil på udvalgte værelser ind imellem måltiderne.
Man kan helt glemme at ringe til sine gode, gamle venner, som ikke bor på kollegiet, når man får sit selskabsbehov stillet inden for hjemmets fire vægge... tsk tsk...
Det bliver en hård nyser at flytte en dag.

Gangens nye hobby: slå søm i om kap (alle får lige mange slag, hammeren går rundt efter tur)
I denne uge har vi vegetaruge på gangen (vi er et par stykker på gangen, som har fået dillen, ført an af en fyr, som ellers godt kunne kaldes bacon-elskeren). Så jeg diskede op med vegetarravioli, vegetarbønner (a la Mexico) og agurkesalat med jordnødder og chili. Til min lettelse var der nok mad (til alle 12), og folk blev mætte.
Vi havde i øvrigt besøg af en anden gang, da deres køkken er ved at blive renoveret. Vi skal have dem på besøg to dage om ugen i tre-fire måneder, og med de ekstra kokke og gæster så burde det være muligt at få udfyldt alle madklubbens dage. Men der er stadig huller, så jeg er igenigen trådt i karakter som Tante Skrap / Sure Julie i køkkenbogen, og har opfordret til aktiv deltagelse i madklubben.

Jeg har i øvrigt en interessant dialog igang med papmor om lillebror og hans forhold til vores døde søster. Han nævner hende åbenbart med jævne mellemrum og beklager sig over, at han ikke fik lært hende at kende (han var 2, da hun døde).
Det fik mig til at overveje, hvor meget vi egentlig taler om hende i hans selskab. Min papmor overraskede mig ved at konstatere, at vi egentlig ikke snakker ret meget om hende. Det er vel nok fordi traumet af hendes sygdom og selvmord stadig fylder så meget, at jeg ikke kan mindes hende uden at vække følelser som vrede, gru, afmagt, fortrydelse, forvirring, sorg. Tænk sig, at selv nu, 7 år og 1 dag efter, at det stadig gør en helt mærkelig i knolden og maven.

Så så jeg mor og mormor på dødsdagen i går, og vi snakkede slet ikke om søster. Lidt mærkeligt egentlig. Men jeg kan vist bare snakke om hende, hvis jeg vil.. Det plejer vist bare ikke at være mig, der tager det initiativ.
Det var dejligt at se min mormor. Også pudsigt, at mor nogle gange ikke helt kan tune sig ind på mig og mormors meget lige-ud-af-posen-dialog. Hun troede på et tidspunkt, at mormor fremturede, men der var i virkeligheden bare tale om en løs sludder (om tanken, at det kunne være hyggeligt for mor, hvis hun fik nogle børnebørn at gå op i efter hun - på et tidspunkt - ikke længere har mormor).
Jeg tror, at mor hørte dette, som et argument i en skarpslebet argumentrække. Og dette ville ikke være usædvanligt, men denne gang var det dog blot en lille strøtanke der blev delt, og det var mormor og jeg begge klar over.

Mormor konverserer
Hvor om alting er, så låner mor p.t. en diktafon af mig for at optage mormor, når hun fortæller fra sit lange liv. Det er sandelig en velsignelse, at mormor har oplevet så meget, og at hun (hendes hukommelse) har overlevet livet længe nok til at fortælle os mange historier. Mormor husker endda sin første skoledag!

Nok for nu.

Bonusbillede: Mor og far (taget for ganske nylig på fars jazztour gennem KBH)

Aldrig igen

2008-09-03T22:58:00.003+02:00

... skal jeg være så dårligt forberedt til noget som helst, overhovedet.

Jeg klarede mig igennem den sidste eksamen på mit sidefag i retorik her i fredags. Jeg påbegyndte - endnu engang - læsningen et par uger efter sidste øjeblik. Og når man så tilmed ikke rigtig kan koncentrere sig fra morgen til aften, og nogle gange hverken morgen eller aften (tidspres til trods), så er det, at der skal tænkes temmelig hurtigt , når jeg endelig får et gudsbenådet, koncentreret øjeblik på læsesalen.

Hvert vågne øjeblik de sidste uger op til eksamen bekymrede jeg mig over, om jeg overhovedet kunne bestå eksamen (til det punkt, hvor jeg blev helt fortvivlet). Jeg fik først noget der mindede om overblik i pensum den sidste uge inden eksamen. Sikke dog et pres jeg fik udsat mig selv for. Tsk tsk!!

Stadig nu, fem dage efter kraftpræstationens kulmination har jeg det dårligt:
Skyldfølelsen over ikke at have taget ved lære af de 475 andre gange, hvor jeg heller ikke gik i gang i god tid overstiger næsten min glæde og lettelse ved at være kommet ud på den anden side.

Jeg ønsker faktisk også, at traumet bliver siddende i kroppen lidt endnu, for da kan jeg måske komme igang med specialet i næst-sidste øjeblik.

Jeg hænger i en klokkestreng!

2008-08-04T12:44:00.004+02:00

Jeg er kommet gevaldigt bagefter med læsningen efter en uge i sommerhus med mor + mange gæster og familien (billeder og videoer følger). Nu bliver jeg simpelthen nødt til at få læst.
(Jeg skal til eksamen i Retorik og Praktisk Filosofi om tre-fire uger - datoen er mig endnu ukendt!)

Jeg har valgt at gøre tidspresset helt konkret: for at tvinge mig selv til at læse hurtigere, har jeg nu sat fire minutter af til hver side i den tekst af Habermas, som jeg sidder og gnaver mig igennem. På den måde har jeg pludselig læst 15 sider på 70 min, hvorimod jeg læste de samme tre sider igen og igen, da jeg forsøgte at fordøje teksten i sidste uge.

Succes!

Bittesmå, overskuelige mål er tydeligvis vejen frem. Jeg er faktisk også lidt overrasket over, at jeg rent faktisk får en del af tekstens mening med, på trods af, at jeg føler jeg kun skimmer den. Måske bliver det kun nødvendigt at læse den i alt to-tre gange, i stedet for fem-syv gange, som først frygtet. Der bliver under alle omstændigheder nok kun tid til den ene gennemlæsning, måske halvanden, såååå...

Vi bringer lige et uddrag af ham Habermas, og hans tanker om "Rationality".

"Whereas the openness of rational expressions to criticism and to grounding merely points to the possibility of argumentation, learning processes - through which we acquire theoretical knowledge and moral insight, extend and renew our evaluative language, and overcome self-deceptions and difficulties in comprehension - themselves rely on argumentation."

Teksten er i alt 35 sider... men med min nye stopursteknik, så burde det kunne overstås inden eftermiddagssnacken.

Det er godt, at være kommet op på studie-hesten igen.
Og desuden elsker jeg, når det blæser.

Åbent sommerhus

2008-08-03T12:55:00.003+02:00

Mor besluttede sig for at give alle vennerne en åben invitation til at komme i sommerhus i sidste uge. Vejret blev jo fremragende, og det førte til en strøm af gæster. Derudover brugte vi også noget tid med den engelske familie, der huserer på nabogrunden. Rigtig hyggeligt! Her er billederne.

Mor fyrer den af på hulahopring:

Besøg fra og til fortiden

2008-08-03T12:30:00.004+02:00

I går bankede en gammel mand på ruden. Han havde boet på mit værelse under 2. verdenskrig (fraflyttede i 1942), og han spurgte høfligt, om han måtte komme ind og kigge sig omkring. Selvfølgelig lukkede jeg den gamle ind, og hans søn, som var på min mors alder, fulgte efter. Så tøffede vi ned ad gangen til mit værelse, og jeg viste rundt og fik fortalt historie om manden, der lægger navn til mit værelse: Hans Andersen Krüger. Værelset har åbenbart tidligere været forbeholdt sønderjyder, siden det var opkaldt efter Krüger. Det var interessant også at høre om mørkelægningsgardiner og besættelsen på kollegiet.

Gad vide, om kollegiet stadig er her .. (regne regne) 66 år efter jeg flytter ud! I så fald vil jeg nok også finde det skægt at tage et kig indenfor. Der kan nok også stilles spørgsmålstegn om hvorvidt jeg selv er her til den tid, men jeg håber det.

...eh... dut!

2008-07-26T22:29:00.004+02:00

Jeg vil bare lige bekræfte, at jeg stadig er her, til trods for min lave opdateringsfrekvens.

Jeg er gået i gang med eksamenslæsningen til Retorik og Praktisk Filosofi - det går, som det plejer - alt, alt for langsomt. Men det, at studiet lakker mod enden, er virkelig en god gulerod. Desuden er mine venner også blevet rigtig gode til at tale strengt til mig, når jeg glemmer, at jeg har et lille "møde" med professor og censor om en måned. Det er rart, at de har fattet, at man gerne må tale til mig, som om jeg var et barn, når det gælder studiedisciplinen. Det er virkelig det, der skal til.

Mor må selvfølgelig overhovedet ikke kommentere på nogen måde, at der stadig ikke er nogen sammenhæng mellem mine ytrede ønsker om at blive færdig og den indsats jeg lægger for dagen.

Jeg har haft en god veninde boende på kollegiet i to måneder, og jeg skal hjælpe hende med at flytte ud i morgen. Vi har kendt hinanden i over ti år, og kontakten mellem os er løbet ud i sandet et par gange hovedsageligt pga. diverse kæreste-projekter. Men det har været så cool at få to måneders comeback, hvor vi har set hinanden flere gange om ugen op til flere gange om dagen. Vi interessérer os stadig meget for de samme ting som dengang: mænd, musik, mennesker, livet.

Jeg er ved at finde melodien igen efter at have brudt med biodieselsheiken. Det tager vist noget tid at ryste et forhold på et par år af sig, også selvom det er mig, der er blevet enig.

I morgen skal jeg i sommerhus med moar - det bliver forhåbentlig dejligt. Det bliver dog spændende (læs: "spændende", som i den nye gymnasiereform er "spændende") at se, hvor meget hun skal blande sig i min læsning... *suk*

Vi slutter med månedens video:

.... og nu på orgel!

2008-07-13T21:48:00.007+02:00

I dag kørte vi en dejlig tur ud til Orgues de Ille Sur Tét, hvor vi så flotte klipper formet som orgelpiber. Området er opstået som resultat af en repetitiv sekvens af erosioner og pålejringer af sandarter igennem århundreder.
*fnis*
Se billederne, det er virkelig et flot landskab! Vi bringer her et enkelt eksempel. De nyeste billeder kan findes i det gamle galleri ved at trykke "tilbage" på det første billede - derved kommer man til de sidst tilføjede i samlingen.
Dernæst kørte vi en dejlig tur ud til en sø, der lå i nærheden, for at bade. Til sidst kørte vi en dejlig tur ud til Claira (moderskibet).

Gårdagens søløve: Rejen for fabelagtig dykketur.
Dagens joke: at køre fra Julie i det øjeblik hun skal til at stige ind i bilen, som den sidste (gentages i det uendelige)
Dagens citat:
"Det er noget svineri! En mand er blevet smidt i seng, blot for at have været i fængsel med nogle mindreårige piger!" - undertegnede....
"Kører man længere på literen, hvis man kører i rabatten?"
Dagens sang: Love and Marriage ved Frank Sinatra
Dagens ret: Pitabrød med bl.a. champignoner, auberginer.
Dagens brøler: at løfte et telefonrør og i samme bevægelse hive kablet ud af røret , efterfulgt af en masse "HALLO"er (undertegnede)
Dagens drama: Vi løb næsten tør for benzin da vi var nået ud til Ille Sur Tét. Først kørte vi lidt rundt for at finde en benzinstation, og til sidst tog vi os sammen til at spørge nogen (på fransk). Disse viste sig dog at være Spaniere. Da vi så langt om længe fandt tanken så virkede vores visakort ikke som betaling. Kontanter tog automaterne selvfølgelig ikke i mod, og så var vi på herrens mark. Vi siger ikke, hvordan vi kom hjem.

Dagens billede:

Yndefulde badenymfer i krokodillegang

Krokodillegang i kløften

2008-07-11T22:51:00.003+02:00

I dag har vi kørt en dejlig tur over et bjerg til en smuk kløft, igennem hvilken der flyder den skønneste klare flod. Frk. Gipsdyr og jeg fik den idé, at vi skulle op og se, hvor floden kom fra, så vi svømmede/gik krokodillegang til den helt store guldmedalje indtil vandet i kløften var 20 cm dybt. Efter et par hudafskrabninger måtte man sande, at det stedvis var klogest at rejse sig i flodlejet. Dunkende smerter i de ydre ekstremiteter fulgte, men det afholdt os ikke fra at jamre os 100 m op ad floden og tilbage. Smukt var det, nemlig!

Andre gode erfaringer
Kør mindre stærkt i hårnålesving, end ellers...
Gasovne tændes ved brug af tændstikker.... tsk tsk....
(det tager en krig at lave ovnmad i tre stegepander)
Afløbsrens hedder "Déboucheur"

Citater
"HÅNDBREMSEN!!"
"Nææææh, en hundemis!!"
"Ej, jeg sveder!"
"Hvis tur er det til at vaske op?"
"Reje! Tal Fransk!"

Dagens debat
Den nye karakterskala
I panelet: Gipsdyret og rejen VS læreren og negeren

For ihærdige fans er der nu et par ekstra billeder sidst i galleriet. Vi bringer et eksempel:

Akklimatisering: Vores første døgn i Claira og Perpignan

2008-07-10T23:01:00.005+02:00

Vi fire tøser har nu brugt det første døgn i Claira på at falde til, sige "puh, her er varmt", sove længe (10 timer), gå tur, se kirken og spise is i Perpignan, køre til stranden og til Carrefour (deres Bilka) og handle ind.

Det er dejligt at have tid til at genopfriske glemte dele af hinandens livshistorier, og dertil er der ikke så lidt at bearbejde af indtryk fra vores individuelle tilværelsers seneste år. Nogle har fået en kæreste, andre har mistet en, og en har endda fået sig en datter på gule plader. Vi er to, der stadig har maven fuld af indtryk fra udenlandsophold, og (mindst) to andre, som gør sig de første års erfaringer i et pulserende (fuldtids)arbejdsliv.

Det er ikke nogen dårlig kulisse i denne tøse-ferie at have en romantisk fransk landsby omkring sig og middelhavet i nærheden. Jeg tror lige akkurat, at vi kan holde det ud. Godt vi snart skal hjem!

For ekstra ivrige fans henviser vi hermed til resten af billederne.

En tur på den lokale kirkegård

Ved ikke, om jeg skal høre blues eller samba!

2008-07-09T00:45:00.005+02:00

Jeg har slået op med min kæreste for en uges tid siden, og det trækker godt nok tænder ud på os begge. Trist og hårdt efter to kolbøtte-lykkelige år. Får helt tics over at skulle kalde ham min eks. Men beslutningen, som jeg har taget, er for det bedste i det lange løb.

Min mormor er blevet indlagt, da de har fundet en tumor i hendes mave. Heldigvis viste CT-scanningen, at det ikke har bredt sig, så hun bliver bare nogle cm tarm fattigere en af dagene. Vi bliver ikke en mormor fattigere, lige foreløbig! Hurra for det

Så har jeg endelig fået min karakter for skrivedidaktik, og jeg fik sgu 4!(!+!!)
Alt over 2 er jo blær! Det skal lige nævnes, at opgaven var 5 sider for kort, så jeg er rimelig overrasket over at have fået over 2 (grænsen for den acceptable præstation).

Tangocamp Tylösand

2008-06-28T12:19:00.004+02:00

I sidste weekend var jeg i Sverige (nærmere bestemt Tylösand) for at danse tango i fire dage. Sikke en tur! Jeg camperede i skoven i regn, sol og blæst, mens de andre sov på hotel. De andre købte "den store pakke" bestående af både tangoundervisning og natlige fester med optræden fra de tilstedeværende argentinske (og tyrkiske) lærere. Jeg nøjedes dog med milongaerne(tangosaloner), og det var mere end rigeligt. Jeg så at de, der tog undervisning om dagen havde svært ved at få tid til at sove, for der skulle jo også danses om natten.

Jeg var glad for at have mit lille telt-hjem på en klippe omkranset af lidt skov. Der kunne jeg slappe af alene og beglo græsset vaje i vinden, altimens jeg hvilede mine ømme fødder. Det var pragtfuldt. Så det var bestemt også en naturoplevelse for mig, hvilket billederne også bærer præg af.

Vi var omkring 200 dansere til bal hver aften, så det var stort, og der var god mulighed for at finde nye venner. Vi dansede i et af hotellets største lokaler, og når solen stod op tidligt om morgenen kunne man danse alt imens man kiggede ud over det skummende Øresund. Smukt.
Stemningen var dog bedre ved eftermidagsmilongaerne, der fik man nemmere nye venner end om aftenen.
En af aftenerne var der kostumebal, og vinderne af kostumekonkurrencen blev sendt til grækenland på tangocamp - blæret! Jeg skulle ha' været klædt ud som bedstemor ulv, men jeg kunne hverken passe den medbragte natkjole eller få mine ulveører til at sidde fast, så jeg endte med at hoppe i et prinsesse a lá 1001 nats eventyr-kostume. Kedeligt. Der var i hvert fald 10 af samme slags, en af de andre eksotiske prinsesser havde endda så mange prismer og mønter i tøjet at der lød en liflig bjældeklang, når hun dansede!
Alle aftner så man to eller tre par af tangolærerne optræde, og de var saftsusema gode! Det er så utrolig fascinerende at se de dygtige dansere optræde, ikke mindst fordi de får det til at se så uendelig let ud.

Jeg kom hjem i mandags, øm i fødderne, men helt eksalteret og forelsket-i-hele-verden. Det var lidt som at lande fra mars. Nu, hvor jeg har været ude og danse i København igen så kan jeg mærke, at min danse-selvtillid er steget betragteligt. I går fik jeg i al fald budt mindst en fyr op, som jeg ikke helt har kunne tage mig sammen til at byde op før. Og det gik godt! Er begyndt at have overskud nok til at lave sjove ornamenter - f.eks. stå og tegne små cirkler med fødderne eller sparke dramatisk med benet. En dansepartner fik mig også til at danse med ryggen til ham i går uden problemer. Meget moderne!

Sidste nyt på eksamensfronten: jeg skal op i Retorik og Praktisk Filosofi sidst i august, og det vil sige, at jeg skal læse hele sommeren, skrive synopsis i starten af august og aflevere den midt i august.

Samkørsel: det nye sort! (Bompenge kan også blive ok)

2008-06-17T10:42:00.007+02:00

Ifølge denne artikel på Politiken.dk ønsker flere kommuner at indføre bompenge i København og omegn (25 kr for at køre ind i byen).
Motivet bag forslaget (at begrænse biler i byen) fejler efter min mening ikke noget. Forslaget er dog helt galt, hvis ikke de, der bor inden for bommene tilbydes 90% rabat på bompengene, som i Londons bompenge-model (læs mere om deres "congestion charge" her).
Det ville i sidst ende blive en dårlig forretning for København hvis bompengene bevirkede, at Københavnere og deres arbejdspladser rykkede uden for byen.

I øvrigt synes jeg, at staten burde lave en massiv kampagne for www.gomore.dk. Dette er et site for koordinering af samkørsel (med deling af benzinpenge). Hvis flere bilister kendte til denne mulighed, så ville det nok begrænse transportudgifter for den enkelte, samt trafik og forurening for os alle.
Politikerne kunne da bakke op om samkørsel ved at indføre carpool-kørebanen, således at de biler, der indeholder mere end en person, får eneret til yderste (hurtige) bane, som det foregår nogle steder i USA.

Pudsigt, egentlig, jeg har længe gået og tænkt over at samkørsel var en fed idé, men jeg vidste ikke, at gomore fandtes. Ærgerligt, at konceptet ikke er mere kendt, end det er nu. Men det kan det jo blive!
Hvis du har en bil, som du kører alene i (eller hvis du kender en, som kender en, hvis mors hunds fætters ejers kæreste har en bil), så klik ind på www.gomore.dk for at finde passagerer. Man kan ligeledes også søge om et lift, hvis man f.eks. vil spare penge på en tur til Jylland eller Sverige. I forhold til DSB-priser er der penge at spare! Der koordineres også kørsel til Roskilde Festival fra forskellige europæiske destinationer.

Spred ordet!

HURRA! saltomortale

2008-06-03T06:20:00.008+02:00

Tænk sig, at jeg skulle komme igennem gentagne skriveblokader, fagligt mindreværd, manglende motivation, dårlig samvittighed, total nedtur, dovenskab og arbejdsrelaterede afbrydelser!

Men jeg gjorde det, sgu!

Jeg afleverede 22 sider (ud af 25-30) der tilnærmelsesvis havde noget med hinanden og faget skrivedidaktik at gøre. Jeg skal sgu nok få mit 2-tal (her er der noget mere om 7-trinsskalaen. Jeg var slet ikke færdig, da jeg afleverede, så ambitionerne rækker ikke højere. Der var masser af stikordsagtige passager og løse ender, og korreturlæsning er for stræbere, så det lægger vist niveauet. Stakkels censor.

Det er ærgerligt, at det ikke er knofedtet man får karakteren for...

For hardcore-Julie-fans bringer vi her en reprise af opgave-øjeblikke:
Fra september 2007: Yes, det kører!
Oktober: Hu hej, vilde dyr (om hvad opgaven gik ud på)
og lidt reportage fra undervisningspraktikken
En lille succes-oplevelse i December: Jeg sagde noget klogt
og mere medvind og opgaveskrivning i juleferien
Min betydelige nedtur i Januar
Første visit hos socialrådgiveren i Marts
De sidste krampetrækninger i Maj: Kort status og slutspurten

Hold da op, man skulle da tro, at det var et speciale, jeg havde klemt ud. Det skal nok blive kønt til den tid. Det nærmer sig: har en eksamen tilbage før specialet. Den afvikles måske allerede i denne måned, men jeg skal lige aftale det med professor Knæk, da jeg er den eneste der skal op.

Nå, hurra! Jeg kan næsten ikke fatte, at det er overstået.

I øvrigt har det været en kæmpe opmuntring at min kollegie-gang har skubbet lidt til mig i mine perioder med manglende motivation og spurgt til mig og heppet her i slutspurten. Min nye gode veninde fra gangen (se billedet for neden) var også så flink at læse min opgave igennem et par gange, og det var GULD værd. Hold da op, hvor kan man se sig blind på sin tekst! Så det var en stor hjælp.

Hvilket får mig til at tænke på, at jeg bliver nødt til at skrive speciale sammen med nogen. Jeg har sat opslag op på instituttet, men kun en har svaret, og vi har vist mistet kontakten igen. Jeg må lige få fat på hende.

..fik lige taget mig sammen til at skimme min opgave igennem. Ok. Den er måske ok, lige bortset fra, at der er flere ubegrundede afsnit, lidt hulter til bulter blandt de andre. Men måske skulle man ligefrem håbe på et 4-tal? Eller er alt over 2 blær?

Sidst men ikke mindst skal der lyde en kærlig tanke til eksamenssekretæren på Retorik, Jesper Nielsen. Han hjalp mig og var virkelig tålmodig og forstående:
Jeg ankom til gamle KUA 13.30 en time før jeg skulle aflevere og jeg spurgte da Jesper om den nærmeste computer med printeradgang. Så blev jeg henvist til nye KUA, og så var det op på cyklen, og over til it-brugerrummet (13.40), som selvfølgelig var fuldt af studerende der også skulle aflevere. Minutviseren flyttede sig bastant og ubarmhjertigt. Heldigvis rejste en smuk mulatpige sig for mig, og jeg kunne overtage hendes computer. Så loggede jeg ind (13.48), og det viste sig, at jeg kun havde 1,46 kr at printe mine 3*22 sider for.. tsk tsk.
Da måtte jeg ind til printpengeoptankerinden, men hun var gået til frokost, og hendes kontorkammerat, som var riiiiiimelig træt af at fortælle folk, at hun var til frokost, kunne ikke oplyse hvornår, hun ville komme tilbage. Så besluttede jeg mig for at tage tilbage til gamle KUA og køre showet på charmen.

Jeg var tilbage hos Jesper 14.25 uden indholdsfortegnelse (!), og han sagde så heldigvis (da jeg havde sunget min printer-klagesang), at jeg bare skulle tage det helt roligt, da han først regnede med at gå ved 15-tiden, men om jeg ikke lige kunne lade være med først at komme kl 14.58. Så skrev jeg indholdsfortegnelse og var tilbage hos Jesper kl 14.58, og han tog det helt roligt, hjalp mig med at printe og kopiere min opgave, udfylde forsider og lyttede venligt til min konstante superovertrætte svada om hvor stor en lettelse det var at aflever, og hvordan opgaven bare var noget pak osv. Vi var der faktisk næsten til 15.15. Sikke dog en venlig og tålmodig mand!

Vejen til himlen er brolagt med folk ... som .. eh..
Flink fyr!

Her er veninden!
Her er gang-veninden. Hun fik den idé, at vi skulle fotografere tulipan-træerne ovre ved læsesalen KUB Nord imens de blomstrede, så det gjorde vi så
I øvrigt er hende her for neden lige flyttet ind på kollegiet, for et par måneder. Drønhyggeligt!

Så var jeg i øvrigt lige ude i går aftes og dirigere i tre timer (koncert og generalprøve) med to minutters pause (tiden løb fra mig under generalprøven). Det gik godt! Det var min sidste koncert med Hyltekoret, da jeg har sagt op. Næste mandag skal vi mødes til druk og .. mad! Bliver hyggeligt.

Hejhej, Sølvbryllup! (og vejrtrækning+sollys+tissepauser)

2008-05-29T16:08:00.003+02:00

Det går stadig op og ned med opgaven: i går: NED! (og humøret blev derefter: var lige ved at tude og slå hovedet ind i væggen, for pludselig gav ingenting mening. Uden kollegievenner, pandekager til aftensmad og en sød kæreste havde jeg uden tvivl gjort det.)

I dag: oooooop igen!
:)
Det er dejligt at være godt igang igen. Desværre er tid overlevelse, og jeg får bestemt ikke skrevet de resterende 15 sider inden lørdag, nu da jeg ikke fik skrevet noget som helst i går.
Derfor må jeg i weekenden melde afbud til ham hers sølvbryllup, og min egen kirkegang har jeg betalt mig fra. Så nu holder vi vejret til mandag, og håber på, at jeg når helt op på 25 sider. Den gode nyhed er, at jeg får stadig stærkere fornemmelse for, hvad de næste 15 sider skal udfyldes med. Og når først jeg når til det punkt plejer jeg at kunne skrive op til 10 sider om dagen (!).

Mandag aften er der i øvrigt fællessangsarrangement for tredje og sidste gang med Hyltekoret, nu i Hyltebjerg kirke kl 19.30. Jeg har sagt mit job som dirigent op for at få mere tid til mit kommende specialeræs, så det bliver min sidste koncert med dem, desværre. Søde mennesker!

Nu har jeg også kørt mit værelse i stilling til når biblioteket er lukket i weekenden: Bordet er blevet til et old-elevationsbord ved hjælp af masser af sangbøger under benene, så nu er det oppe i en højde, hvor jeg rent faktisk kan læse, hvad der ligger på bordet uden at bøje mig vind og skæv. Kærestens hvide lagen er blevet til et glimrende gardin i vinduet med eftermiddagssol - og hvor er det dog rart ikke at blive stegt til en rosin!

Jeg sidder her faktisk allerede, får sgu ondt i ryggen af stole og borde på biblioteket, desværre!

Nå, tilbage til arbejdet!

I ventetiden: anbefalet avis-læsning

2008-05-22T12:16:00.002+02:00

Dagens kronik i Politiken af en dommer om tørklæde-forbuddet. Han gør godt grin med regeringen, og det er hylemorsomt!

Status opdatering: Skriver opgave om at skrive opgave. 25 sider!

2008-05-22T11:13:00.003+02:00

Det går sådan set ok med det. Kommer tidligt op og afsted. Humøret svinger dog meget, alt efter om jeg er kørt fast eller kørt derudaf med opgaven. Sheiken er dog sød til at heppe. Mor er bare ond... men trusler virker også, på sin helt upædagogiske måde.

Har desværre ondt i ryggen, jeg må ha' siddet åndssvagt i går. I dag har jeg taget en af de der ergo-stole på bib, og jeg pisker mig selv til at sidde fuldstændig rank selvom det gør ondt.

*Auu....*

Deadline: næste fredag.

Vagt i gevær: slap journalistik!

2008-05-09T14:23:00.006+02:00

Der er tale om Politikens artikel om risici ved laseroperationer for synsfejl. Det er da temmelig misvisende at lade overskriften være "laseroperationer ødelægger synet", da det kan let forstås som "Alle laseroperationer ødelægger synet". N.B. - det gør de ikke...

Artikelen handler om, at der er en risiko på 1% for komplikationer, og at laserklinikkerne ikke fortæller om disse risici. Det kan jeg nu ikke helt få til at passe. Se f.eks. denne tekst på en øjenkliniks hjemmeside.

Risikoen er i virkeligheden ikke 1% (80 ud af 8.000). De 8.000 mennesker formodes at have cirka to øjne, og det er usandsynligt, at man vælger at få det andet øje opereret efter det er gået galt med det første. Så vi formoder, at en operation går galt ud af 16.000 øjne, eller 0,5% pr øje.

Sjovt nok skelnes der heller ikke mellem forskellige metoder af synskorrektion med laser, om nogle er sikrere/farligere end andre. Der nævnes heller ikke meget om hvilke komplikationer man risikerer, eller at patienten har indflydelse på nogle af komplikationerne, alt efter hvor godt de passer på deres øje i den første tid efter operationen.

SLAPT!

Man kan læse om mine rigtig positive erfaringer med synskorrigerende operationer med laser her.

Ugens gode nyhed: efter et køkkenmøde på gangen i aftes ser det ud til, at det lykkedes mig at vende stemningen imod Politiken, så vi opsiger nok vores avisabonnement til fordel for et hos Information eller Berlingske.

Endnu en dejlig tur på landet

2008-05-05T08:12:00.002+02:00

Her er resten af de dødkedelige, men smukke billeder.

Musikken fylder lidt (for en gangs skyld)

2008-04-30T21:26:00.009+02:00

Jeg synes jeg begynder at ha' lyst til at skrive lidt igen. Jeg kan ikke love, at det gentager sig.

Jeg har lige lavet et par koncerter med min far (+kirkekor, jazzmusikere og organist), og det har været rigtig underholdende, og god træning i at optræde. Folk har rost mig for min stemme, og jeg har også følt mig mere sikker i repertoiret, end hvad jeg har været tidligere. Jeg dristede mig endda til at synge nogle af mine små solo-passager uden noder, hvilket jo hjælper gevaldigt på udstrålingen.

Pudsigt, når man slipper noden af syne og kigger ud over publikum, mens man synger solo, så undgår de fletse faktisk ens blik, da det vist er ubehageligt i en eller anden grad at blive sunget til. Det ville jeg vel nok også selv gøre, hvis det var mig der sad derude og blev spiddet af solistens øjne. Uden tvivl skæggest at være solisten, skal jeg hilse at sige.

Her for tiden bruger jeg også en del tid på mit kor, vi har netop afviklet en fællessangs-aften med temaet sport, og i næste uge er det børne-temaet. Det foregår på tirsdag kl 19 på Katrinedal Skole i Vanløse, hvis der er nogen, der er friske på lidt fællessang. Hyltekoret synger sportssange

Min kæreste er stadig sød, men han har urimelig travlt for tiden, da han barsler med sin første artikel på PhD'en. Den har skulle været færdig i et par uger nu, og jeg tror ikke, at det er rart for ham sådan at skulle løbe på nåle og føle sig bagefter hele tiden.

Derfor glæder jeg mig over, at jeg i morgen kan tage med ham og mor på landet, det skal nok blive sundt for dem begge. Mor har vist også nok at se til, efter den der gymnasiereform.

Da far havde taget familien med til København så fik jeg set brormand og papmor igen, også, og det var super hyggeligt.
Jeg medvirkede også ved papmors jazzklaverkoncert ude på Christianshavn Beboerhus. Det var rigtig hyggeligt, da der kun var beboerhusets personale som publikum, samt min mor, far, lillebror, fars ven, fars tandlæge og dennes kone. Og så fik jeg lejlighed til at synge i mikrofon igen, for første gang siden ... 2004, tror jeg. Det var vist meget sundt. Det kræver vist nosser ikke at holde den for langt væk fra munden, man får jo pip i papkassen af at kunne høre sin stemme komme ud af en højttaler - som om den ikke var kraftig nok i forvejen!

Undervejs i koncerten fortalte papmor om den komponist, som var aftenens tema. Det var rigtig interessant både at høre musikken og så høre lidt om komponisten samtidig. Det er jo også det, som jeg så godt kan lide ved at synge under Morten Schuldt-Jensens ledelse - man får noget at vide undervejs, som gør det mere vedkommende at synge værkerne (og det på en bestemt måde).
Papmor spiller og fortæller om Mary-Lou Williams

Resten af billederne kan findes her.

Jeg har mere mod på studiet nu, end jeg har haft i vinter, og det er godt. Jeg skal til at give den en alvorlig skalle (= business as usual). Mor har for nylig bedt mig om at "få det overstået", da hun nu tilsyneladende er træt af at se mig trække tingene i langdrag. Skal lige minde om, at mor var otte år om at blive kandidat. Jeg er altså kun på sjette år (ud af fem normerede), tsk tsk!

Ydermere har jeg haft glæde af at møde diverse søde og gode musikere i den forgangne weekend. Fredag aften spiste far og jeg pizza med den dygtige og søde Stefan Pasborg, med hvilken papa forinden havde opført en jazz-suite komponeret af hans saxofon-spillende tandlæge.
Tandlægen står i midten med saxofon
Jeg har mødt Stefan før, men tidligere har jeg været så helt og aldeles blæst bagover af hans tæsken trommer (manden ka' spille, lad os bare sige det, for at underdrive vildt). Pga. denne idolisering af ham har jeg haft lidt svært ved at være cool i hans selskab. Men i fredags gik det fint, for en gangs skyld. Vi pjattede som to gamle koner, smadder hyggeligt.Stefan rører i gryderne

Lørdag var jeg så heldig at skaffe en rigtig god pianistvikar til mit kor med ganske kort varsel, Martin Valsted. Flink og professionel, og med hans hjælp gik prøven glat.

Søndag var jeg ude at øve med et band, som spiller til Hyltekorets arrangementer. De er hammergode og også vildt søde, så det var en fryd. Jeg fik lov at træde i korets sted, og så tog jeg glad mikrofonen og skrålede mig igennem sportsrepertoiret, bl.a.
- We are the champions
- Re-Sepp-Ten (Vi er røde, Vi er hvide)
- Stjerneskud (af familien Koppel)
Det var herligt, og i et anfald af kådhed nåede vi frem til, at der skulle være "bassolo" i en af sangene.

Sports-fællessangsarrangementet gik i øvrigt rigtig godt. Vi skulle ha' spillet på nogle badmintonbaner i Grøndal Centeret, men jeg fik heldigvis rykket os ind i en lille café, som passede bedre til vores arrangement. Det gav mig bare lidt grå hår i hovedet at skulle bruge vores generalprøve på at ommøblere caféen, men vi endte med at nå det hele. Jeg var træt som et helt alderdomshjem, da jeg kom hjem.

Måske er det her indlæg langt nok nu. Ikke for at gøre mormor rundtosset, men i weekenden blev der ud over fars kct, korprøve og bandprøve også tid til kirkesang, fest, bytur, forårsrengøring på kollegiet og til at se en disneyfilm med min gamle gang, mellemgulvet. Som der står på sheikens kaffekop, you can sleep when you're dead.

Kan i øvrigt bringe årets solstrålehistorie: Mormor (som brækkede lårbenet i februar) er begyndt at gå til fitness, og hun er i bedre form end før lårbensbruddet (!).
Ja, hvorfor ikke begynde til fitness, når man er 93 år?
Jeg vil være ligesom min mormor, når jeg bliver gammel. Jeg håber blot, at jeg dyrker sport fra nu til jeg dør, men der skal sgu nok komme nogle børn eller et job i vejen.