Negerinden og musikken

Kontorplads og en længsel efter at være velforberedt

2011-09-01T11:50:00.000+02:00

Indtil nu har jeg søgt husly hos nogle kemikere, et stort og lyst kontor hvor vi sad fem inkl. mig. I dag fik jeg bare nok af ikke at få lavet noget og så mig sur på den snak der kørte på kontoret, så nu er jeg alligevel flyttet over i mit officielle kontor i musikbygningen. Her sidder jeg så, mutters alene på mit mørke kontor. Der roder ekstremt, så en af de største udfordringer bliver ikke at lade sig friste til at rydde op, når jeg skal forberede mig.Men det er dejligt, at der er ro, indtil videre.
Jeg ser frem til at prøve af i næste uge, om jeg kan få noget fra hånden her trods mangelen på kontorfællesskab.

Spilleglæden og teknikken

2011-08-31T20:29:00.003+02:00

Åhja, mine 2mus'er er ih og åh så dygtige. Det er de faktisk! De havde forberedt et Tim C nummer der sad lige i skabet til generalprøven.

Efter forældremødet for de nye 1g'ere så gik igang fandt de ud af en særlig kunstnerisk måde at starte på - planen var, at trommeslageren skulle gemme sig på bagscenen bag lærredet vi bruger til fællessang (hvad vi også gjorde i dette tilfælde). Efter fællessangen var det så meningen at trommeslageren skulle begynde at spille skjult bag lærredet. Så skulle de andre musikere indfinde sig på forscenen og lærredet skulle køre op og deres nummer skulle opstå af trommesoloen. Funky shit, godt tænkt.

På en eller anden måde endte det så med at pedellen kørte lærredet op.. og så kørte det ellers ned af sig selv igen og bandet så det ikke før det dunkede guitaristen i hovedet. Han og bassisten trådte resolut frem mens de spillede videre. Sangerinden kunne næsten ikke få luft af grin, publikum grinede og trommeslageren var nu igen gemt på bagscenen. Jeg løb op igennem salen og råbte på pedellen som styrede lærredet ude bag de bagerste publikumsrækker. Så kunne jeg pludselig høre bassens fravær i mixet og det viste sig da jeg så løb ned til mixeren at bassen var mutet ud, så jeg prøvede at mixe den ind midt i 2. vers.

Sikke en forestilling!
Og de stakkels elever har slæbt instrumenter i ca. 1t for at få lov at spille ét nummer.
Jeg må se at få styr på den teatersal med mixer, lys, lærred og scene, så jeg ikke er afhængig af pedellerne... suk.

Introfest og bytur med elever

2011-08-26T09:42:00.008+02:00

Det har været en fed dag og nat i udkantsdanmark, hvor hovedretten har været afvikling af livemusik til festen.
Dagen startede med at jeg hører, at en af 3g'erne er blevet kaldt på arbejde, så jeg må gå ind som bassist i deres gruppe til introfest... bum bum.. Heldigvis har jeg valgt et let nummer, nemlig denne her.

Så viser det sig, at der i dag er en eller anden deadline der har med at gøre, at skolen skal til Sønderborg om en måned. Det er vidst i dag man skal fortælle hvad man vil tilbyde eleverne for nogle aktiviteter.. aaarghh.. Det har jeg slet ikke fået kigget på.
Men tænker over om man kunne komme ind og se symfoniorkesteret, eller til Ribe og høre organisten fyre den af.

Det lykkedes at få musikinstrumenterne ud og hjem på en ordentlig måde, da jeg havde talt i store bogstaver til eleverne om, at de skulle køres over igen med det samme. Vi var faktisk næsten flere ved nedtagning end ved opstilling og det gik rigtig glat da pedellen var sød til at hjælpe os ved at koble alarmen fra i både afsnit 2 som vi måtte igennem og i musikbygningen. Der var også hjælp fra min musikkollega, som var kommet for at høre livemusikken. Det var godt at få prøvet, så behøver jeg ikke stresse over det en anden gang. Det kan sagtens lade sig gøre relativt hurtigt med 3-4 elever i hver ende.

Da vi havde smidt instrumenterne m.v. over i sammenspilslokalet kunne jeg endelig slutte mig til festen på dansegulvet. Jeg smed skoene og gloede ud over dansegulvet efter mine elever. Jeg fandt en fra mit 3mus hold og en af 3g'ernes alphahanner, som gerne ville danse pardans – han tog mine hænder og snurrede mig rundt til YMCA. Man bemærkede hans status på skolen da han skulle annoncere noget på talerstolen til morgensamling. Han hundsede med rektor om at tænde og slukke lyset under sit oplæg som om rektor var tjener for en bydreng!

Så fik jeg danset med en meget velopdraget fyr fra 2mus, han er fandema (også) cute. Han sagde forinden, at han var ”byens dårligste danser”, men han fyrede den af alligevel et par numre eller tre.

Så kom den seje trommeslager (læs: han er både selvudnævnt bad boy / alphahan og en dygtig musiker) fra 2mus over til mig i aftes og italesatte stemningen på hans hold, og han bemærkede, at han ikke prøvede at være negativ, men at han samtidig havde svært ved at begejstres ved ting som han kan i forvejen, f.eks. nodelæsning. Det var betænksomt af ham. Han mener tilsyneladende han kan det meste, og det er i princippet en tiltalende holdning, hvis han så bare kunne bære den på mere afdæmpet vis. Men fyren er 22 viser det sig og har undervist på produktionsskole m.v. i 4 år og spillet i 13 år. Så det forklarer hans utålmodighed.
Et eksempel på hans facon, der kommanderes til en af pigerne: ”Læg dig op på klaveret og spred benene, så spiller jeg noget romantisk!”. ...

En fed scene udspiller sig efter introfesten lukkede til et nachspiel hos nogle 4.g'ere: Først melder min mandlige kollega på ca. 50 år sin ankomst sammen med nogle 19årige. Snart herefter ankommer hans søn Rasmus, som går i 2.G på gymnasiet, og han ser til sin gru, at far mænger sig med de unge. Den ene ledige stol i kredsen er den ved farmands side, så der bliver Rasmus nødt til at sætte sig.

Efter nachspiel tog jeg på den af eleverne meget omtalte Goose Pub. Vi klemte os sammen på under et halvtag ude bagved. Det dryppede lidt og himlen oplystes ret ofte af flotte lyn (dog uden nævneværdig efterfølgende torden).

Kæft, nogle søde unger, de fleste fra mit 2mus hold plus det løse. Der var en lille gymnast (nordisk mester i fem-kamp, bensving og ringe) – han havde humor og nærvær. Der var en pige – ved ikke, om hun er elev, men hun havde i hvert fald nogle sjove, krøllede tanker. Så var der Lasse og hans beretning om hans spirende kærlighedsliv og om hvordan det går galt med alkohol. Søren er skidecharmerende, svært at sige hvordan.

Sara bed negle og røg samtidig, og jeg anbefalede boxning og terapi.. måske for personlig en anbefaling.. Hun snakkede en del om 1.G og om hvordan de havde fået lov til at spille i to dobbelttimer. Så sagde hun også at hun godt kunne lide mig. Vi snakkede om i gruppen at det var svært at udfylde den afgåede musiklærers sko. Hun spurgte på en eller anden bagvendt måde, om det ikke gik ok med hendes sangtalent. Det var svært at svare på på en ordentlig måde. Hun plagede også om at vi skulle lave vores body-perc-ting og om noget andet også, og hun ved sandelig hvordan hun skal vride sig for at få folk til at sige ja. Hun kører sådan en ultra-velspillet lillepige-ting med at bide sig i underlæben og lave hundeøjne. Sjældent har jeg set nogen der mestrede den som Sara.

Det vildeste var dog at komme på Flipper med en gruppe af elever. Jeg blev bedt om at vise ID for at købe en cocio i baren! Herefter blev vi råbt ad, thi det ikke var nogen varmestue, og kun jeg havde købt noget, og man kunne måske bemærke at hjertevarmen i al fald manglede hos personalet... og man blev da ikke specielt tørstig af at blive skældt ud. Så vi skred.

Her lidt random billeder.

Mit store sammenspilslokale

Vindmøllevinger spottet på en lille solskinscykeltur. Cykel stillet op ad for målestok.

P.s. alle navne er ændret.

Negerprinsessen - Nu i Nakskov

2011-08-25T17:02:00.002+02:00

Tja, så tænkte jeg lige, at jeg ville skrive en lidt længere "status update", da jeg vidst har lidt mere at fortælle end hvad der kan stå i en status update. :)

Dagen i dag har været lidt typisk for mine dage hernede indtil videre:
1. vågne til lyden af kirkeklokkerne kl 07
2. undervise som en vild kl 8-12
3. lang frokostpause
(4.) møde med rektor (min mentor), 239 dumme spørgsmål fyres af mens jeg krummer tæer under bordet
F.eks. Hvilket højttaler-anlæg skal vi bruge i morgen til start-festen?
Skal man notere i vores opgave-registreringssystemer når eleverne indleverer halvt og kvart færdige opgaver?
Hvordan aflønner jeg mine elev-slaver der har hjulpet med oprydningen i musik?
5. et par timers oprydning i musik hvor jeg er for træt til at fokusere på det jeg burde lave, nemlig undervisningsforberedelse
6. jeg kommer i tanke om at kaffe findes
7. kaffe
8. kontortid hos kemikerne - så bliver der lavet noget!
9. fyraften kl 17.30

Det er ikke usædvanligt at jeg arbejder efter aftensmaden også. Så på en måde er det heldigt at jeg ikke har fysikeren eller andre ligeledes fristende væsner med hernede, da jeg som forklaret ikke er sååå effektiv i min arbejdstid.

Men ja, ville da ikke kunne komme igennem den dag hvis ikke jeg fandt mit nye arbejde utroligt spændende og skægt! Det er kanon at være sammen med eleverne. De har megen humor og musikalitet.

Imorgen er der startfest, og jeg skal stå for at få musikinstrumentariet flyttet over i hovedbygningen og få det hele sat korrekt sammen. Derudover skal der heppes i stor stil på de 4-5 bands jeg har skaffet i dagens anledning. Jeg håber fandema gymnasieeleverne tager pænt imod livemusikken, og at de ikke står og råber på en plade med Medina eller Kato, Gud bedre det!

Hurra! Studiet er slut, KA-fest forude!

2010-09-07T10:32:00.006+02:00

Mit studie er afsluttet, da jeg har fået karakter for mit speciale (en god en!).
Jeg er så glad, så glad for at det er overstået! :) Dejligt at mine søde venner deler min glæde med mig på fb!

Et par glimt:
Jeg har sammen med min speciale-vurdering modtaget en blanket til bestilling af eksamensbevis. Mit fag er ikke auto-udfyldt, og jeg kan derfor i realiteten skrive hvilket som helst fag på - hvilken kandidatgrad skal jeg ønske mig?

Jeg skal til at planlægge madlavningen til min KA-fest, da jeg forventer 60+ til spisning. Har to madklubber i denne uge med mulighed for afprøvning af opskrifter.
Forret: laksetatar på ristet rugbrød

Indtil videre tænker jeg hovedretten således:
Tre slags salat: Bønnesalat, Den stærke agurkesalat og bulgursalat
Hummus og Artiskokcreme
Brød til

Ugens mormor-fortalelse:
"Det der... halsmorlivkræft"
Tidligere i samme serie: "Mozarella Firefox"

.. og nu skal jeg, som hver tirsdag, til at tage mig sammen til at (overveje at) forberede min undervisning.

Sporty spice med livlig afro

2010-09-03T14:28:00.004+02:00

Mere sporty spice.

DHL-trøje fra KU og Lyngby-Taarbæk kommune.

Ok, hvad så, Bob Marley? Der faldt lige et levende væsen ud af min afro... er der nogen der vil artsbestemme den?

Det har i øvrigt været en god og oplevelsesrig dag på skolen! :)

En række facebook updates:

2010-08-31T11:13:00.004+02:00

Jeg hører høj Jimmi Hendrix (electric ladyland og crosstown traffic)... nu udskiftet med Dizzie Rascal.

Nyder at solen skinner, selvom det er koldt udenfor.

NYDER at have fri fra skole og speciale. Skal dog tage mig sammen til at lave lærerforberedelser til i morgen (som sædvanlig). Og sangøvelser skubber jeg også lidt foran mig.

I dag starter indefodboldsæsonen, vi skal have Sven Silassen som træner - vi havde ham een gang som træner i sidste sæson - det var kanon, så jeg har høje forventninger.

Skønt at få løn - har fluks
1. meldt mig til usg (indebold)
2. købt flybilletter til sydfrankrig / Barcelona

Skal løbe DHL for anden gang i morgen, i går med Andreas og NBI, i morgen med Engelsborgskolen. Har haft hoste i en lille uges tid, men det er heldigvis ikke blevet værre af gårdagens løbetur. Kan ikke løbe rigtig hurtigt med følelsen af "små lunger", men kan godt gennemføre. Og det er godt at være tvunget til at lette r**** - har virkelig svært ved at tage mig sammen til at komme i form for tiden... Orker faktisk ikke ret meget ud over arbejde og kæresten. Håber der kommer lidt mere krudt i mig på et tidspunkt.

Som bekendt på FB / Status Quo med tegn-begrænsning

2009-12-10T22:17:00.002+01:00

Jeg har takket være et fornuftigt studienævn og utilstrækkelig vejledning i de nye specialeprøveformer alligevel FÅET LOV til at starte helt for-fuckin-fra på 1. kontrakt (6md) med fuld vejledning!(+!) YAAAAAAAAAAAHHHHHHH!!!

"Svaret er Nej!"
Sorry, venner. Det skal jeg sgu lære at fyre af noget oftere, hvis specialet skal komme til live.) På forhånd rundstyk, det må I mundskylle for alle de nej'er jeg kommer til at give (eller burde give! til Jeres dejlige forslag om hygge, dans, musik, kultur, liv og glade dage m.v. indtil RF 2010. Og vi Cs. ;D

Forskellige andre glimt ude af fb-æteren: Drikker for tiden kærnemælk som min pendant til mors og kærestens "godnatwhiskey". Mums! :)

Har skemalagt min tilværelse fra time til time for at få overblik over hvor meget (skråstreg hvor lidt) tid jeg har til specialet. Det drejer sig om 28 timer om ugen (med en ugentlig fridag). Dermed har jeg ikke ret meget råd til lige at tage en dag fri fra specialet.
Så nu skal jeg eddermanema blive god til at sige nej, uh, alle de tilbud der vælter ind konstant! Argh! Har startet med at sige nej til klima-demo, ellers noget jeg MEGET gerne vil bakke op om. Øv!! Tag afsted for mig!!

Fyren er stadig sød, og jeg er stadig inkonsistent med at kalde ham "min kæreste", men det sker!

Børnene er stadig en livsbekræftende og udfordrende sæk lopper! For tiden øver vi julesange så vi er gode til julemorgensang og juleafslutning i kirke for hele indskolingen (324 børn).

Jeg skal ha' forklaret min skole/arbejdsplads, at jeg ikke bliver færdig med specialet før sommerferien og dermed fortsat vil være ufleksibel mht. at tage ekstra timer. Det tager de nok ikke så tungt, men alligevel nok svært for udenforstående at forstå hvordan der kan gå så lang tid med IKKE at aflevere. Det er jo faktisk ikke fordi jeg ikke har siddet der, røv til bænk i et år... suuuk..

Godnat.

Ok, så. Så et lille bitte indlæg. Om ommeren, fyren, jobbet.

2009-11-21T23:38:00.006+01:00

Har længe ment at der ikke var noget at det berette når det STADIG gik dårligt med specialet. Selvom det ikke går meget bedre nu (kun lidt) så har jeg dog alligevel genvundet lidt lyst til at skrive blog (måske også lidt selvtillid). Kan ikke love, at det holder længere end dette indlæg.

Hvad booster da selvtilliden?
Er rigtig glad for mit arbejde som musiklærer, det kører, det er sjovt og ungerne er fantastiske!

Så er der noget om manden-i-metermål, lad os kalde ham Dre (så er han hverken anonymiseret eller totalt afsløret). En sød (og usædvanligt høj) fyr på kollegiet, der holder mig lidt ude af specialesumpen og også ude ad stress. Stress kommer af flere ting:

- jobbet. Kan sgu ikke rigtig lade det være, når jeg er kommet hjem efter endt undervisning. Der er altid flere interessante overvejelser at gøre, notater at tage, materiale at gennemse, forældre at skrive til, kollegaer at spørge til råds, møder at skrive ind i kalenderen, musiklokaler at rydde op og lave overblik i.

- fritiden. Har efter et godt forløb hos en socialrådgiver i studenterrådgivningen på KUA indarbejdet, at jeg kun arbejder på specialet 6 timer om dagen, hvilket efterlader en masse fritid. Denne fritid har jeg i første omgang udstoppet i bedste thanksgiving-kalkun-stil, men må sande (efter vink med vognstang fra Dre, mor m.fl.) at det bliver for meget. Kan sgu ikke arbejde på specialet hvis jeg styrter rundt i min fritid. Og een ting er at sande dette, en anden er at indrette kalendere efter erkendelsen... tsk tsk. Det er her Dre er behjælpelig med at få mig til at se skoven for bare træer.

- specialet. Ja, er sgu ikke blevet færdig efter et års ihærdige forsøg, så hvis ikke jeg var lidt stresset over det, så var der da noget galt... MEN der er sgu endelig også lidt grund til at være fortrøstningsfuld. Har jo besluttet mig for at starte helt fuckin' forfra for en måned siden nu. Skal nu skrive om solmisation (det er det der "do-re-mi") og dets anvendelighed som (transport)middel på rejsen mod nodekendskab i folkeskolens begynderundervisning i musik (og så kan den hurtige eller/og garvede negerfan måske regne ud hvorfor jeg lige interesserer mig for det).

Mit nye emne (og min ny start) er en grund til at glæde sig, min ny vejleder er en anden! Han virker meget konstruktiv og jordbunden, og han punker mig til at møde op til møde hver uge, så han går tilsyneladende slet ikke op i, at han kun får meget få vejledningstimer til at vejlede mig (og det først fra december / januar).

Nok om mig.

Har været til Pernilles begravelse i dag, hun har tabt kampen mod cystisk fibrose, lortesygdom. Jeg er nok alligevel ikke den eneste der også er lidt lettet over, at hun ikke skal æde flere piller eller hoste mere. Det var ikke et værdigt liv for sådan et smukt menneske!
Jeg var selv meget rørt men holdt heldigvis tårerne tilbage indtil efter jeg havde sunget denne sang. Jeg skælvede godt nok lidt i benene af samme trang til at græde. Efter min sang lod jeg mig opløse i gråd og snot og mere salmesang. En sanger fra det kgl. operakor var der som kirkesanger, og det var skønt at skråle salmerne med ham, og om kap med orglet. Har mødt denne sanger flere gange ved tidligere lejligheder og det var hyggeligt at det var netop ham der rakte mig køkkenrullen da jeg brød sammen.
Solen skinnede udenfor, en halv studentergaard var mødt op, kirken var fuld af kærlighed (for sorgen kommer deraf, som præsten sagde), det var smukt, pragtfuldt faktisk. En ordentlig afsked.

Lidt (for) små skridt i den rigtige retning

2009-02-03T20:59:00.003+01:00

Jeg læste i "Den Gode Opgave" (en god bog!) at en skriveblokering bl.a. kan skyldes følgende:

- skribentens manglende tolerance over for skrivningen som en proces, hvor man er tvunget til at gennemskrive samme tekststykke flere gange pga. erkendelsesprocessens uransagelige veje

(øøøøøh... CHECK!)

- for høje forventninger til niveauet i det nedskrevne

(Ja, check, det er et speciale, ikke en dansk stil i 8. klasse..)

Efter jeg fik hængt disse tanker op på væggen på kontoret så lykkedes det mig at undertrykke perfektionismen og modviljen til utallige gennemskrivninger. Fik klemt fire sider ud. Og de tæller, omend de blot er en blanding mellem afskrivning, referat og parafrase. Der er altså ikke skyggen af en selvstændig tanke derbag, men i det mindste en rimelig bevidst udvælgelse på baggrund af, hvilke teoretiske begreber jeg tror jeg skal bruge i min analyse. - Igen er analysen min bedste indgang til teorien, selvom jeg egentlig ikke har lavet den endnu.

Åh, hvor jeg dog længes efter analyse-fasen.

Heldigvis holder jeg (i dag) hovedet koldt og læser videre, selvom tastaturet ikke er rødglødende, når det burde være det. Jeg har skudt mit møde med vejlederen frem til torsdag, og jeg er spændt på, om han kan hjælpe mig med at lave en ordentlig problemformulering. Det ville bestemt være skrive-stimulerende.

Jeg læser p.t. en bog om Funk og funk-rytmer, og den er smækfuld af musikeksempler, den handler nærmest ikke om andet (med undtagelse af et par musik-kultur-historiske afsnit). Men følger der en plade med? Næ... Og det er sådan noget gammel funk, som ikke ligger på youtube. James Browns og the Parliaments gamle plader. Tsk tsk. Jeg ville jo fatte bogen meget nemmere, hvis jeg havde adgang til den musik der analyseres ned til mindste detalje. Musikanalyse er jo helt sort uden lyden.

Jeg ville tage fat, hvis jeg vidste hvor!

2009-01-29T15:32:00.003+01:00

Jeg sidder - stadig - med en deadline - der skal afleveres 15 siders teori og metode i næste uge, og jeg bruger ikke min tid på at skrive den brødtekst, for jeg ved sgu ikke, hvad der skal stå.
I stedet for læser jeg og tager notater - så er jeg tilbage ved hvad jeg konstaterede var tidsspilde for 10 dage siden. Jeg ved ikke, hvad fanden jeg ellers skal gøre for at komme i skrivehumør.

Hvor skal det komme fra?

Jeg skrev en panikslagen mail til min vejleder fra et tilsvarende fortvivlet sted i min proces i sidste uge, og fik hurtigt svar. Nu vil jeg prøve at se, om de der svar kan få mine øjne op for noget, som kan sætte gang i "fødslen" af brødteksten.

Specialeblog? .. overtrætte overvejelser

2009-01-28T00:07:00.004+01:00

Jeg skulle ellers lige til at erklære min blog død, eller råbe "hvad drikker møller" for at se, om der nogen der stædigt holder ved at vente på nye beretninger fra min side. Men så fik jeg forslaget at skrive en specialeblog.
Jeg kan godt lide idéen, men jeg ved ikke, om jeg får det gjort. Det eneste jeg vil sikre mig jeg får gjort er selve specialet.
Jeg har også virkelig svært ved at forestille mig hvem (ud over mor) der skulle ha' interesse i at læse, hvordan jeg brydes med disciplinen - omend processen bliver lærerig så garanterer jeg ikke med noget helstøbt slutprodukt... men ok, indblik i "processen" er vel netop der, hvor blogs appellerer på "reality"-måden.

Hm.

Nå, men jeg skriver om Björks rytmer, for at gøre en lang historie kort (og selvfølgelig undgå problemet med at forklare, hvad problemformuleringen er osv - den er endnu ikke klemt ud).
Skriver på side 1, og alt hvad jeg skriver ned ser bøvet ud, og kalder ikke på opfølgning eller uddybning. Men sådan er det vidst på side 1.

Ugens citat, om kærlighed

2008-11-10T13:06:00.005+01:00

"I kærligheden ved du, at hvis han har penge, så har du også. Hvis nogen generer dig, så generer de også ham, og han vil gøre gengæld. Det, der betyder noget, er, at man har levet sammen og kender hinanden. Jeg tror, det er Jakob Knudsen, der har sagt, at man går ud og ind af hinanden, åbner og lukker døre og vinduer ved hinanden. Det er som et hus, man bor i."

Der er af Jens Hougaard. Der var et rigtig fint interview med ham i Information i sidste uge i anledningen af at Hougaard udgiver en eller anden fem-binds sag(a) om kærlighed.

I øvrigt: sidder på specialekontor, og det går godt. Weekenden gik med kollegie-hygge og -generalforsamling. Det er et herrrligt sted. Håber at kunne flytte i kollektiv til næste år (efter speciale-aflevering).
Var i øvrigt i teateret og se "Bitterfissen", og det var kanon: egentlig et surt (men tiltrængt) opstød på ligestillingsfronten, men pakket effektivt ind i Ditte Hansens charme og lune. Se det!

Jeg må tilbage til arbejdet.

Tillykke, verden! Gooo O-B-A-M-A!

2008-11-05T10:48:00.005+01:00

Jeg har fulgt valgkampen tæt og kan nu udtrykke min gevaldige lettelse over, at det ikke blev McCain, men Obama!
Hurra!
Tænk sig, hvad det ikke kan gøre ved det amerikanske samfund og ved international politik at have en mand ved roret, som har noget mellem ørerne, og som tilmed har en række holdninger, som jeg kan tilslutte mig, heriblandt hans valgløfter. Tillad mig at citere Obama:

"We can't drive our SUVs and eat as much as we want and keep our homes on 72 degrees at all times... and then just expect that other countries are going to say OK. That's not leadership. That's not going to happen."

"We have an obligation and a responsibility to be investing in our students and our schools. We must make sure that people who have the grades, the desire and the will, but not the money, can still get the best education possible. "

Og sidst, men ikke mindst:

"Why can't I just eat my waffle?"

I øvrigt har jeg udvalgt min egen nyheds-buket på internettet (det er jo sådan, man gør nu om dage). Jeg er spændt på at se hvordan det går med denne profeti om, at Obama vil skuffe europæerne. Derudover har jeg været rigtig glad for Real Clear Politics, da de linker til gode artikler fra mange forskellige nyhedsudbydere, heriblandt Obamas sejrstale, som min yndlingsprofesson Christian Knæk allerede har rost på berlingske.dk. Vi, pøbelen, er blevet stillet et godt spørgsmål, om Obama får succes som præsident. Der kan svares og læses svar ved at klikke på linket.

Det er ikke noget nemt tidspunkt at blive præsident på, så jeg er spændt på, hvordan det går. Og så håber jeg, at han ikke bliver skudt eller noget.

Så mangler vi bare at få fyret Fogh...

Til slut vil jeg dedikere dette stykke hjemmelavede kunst til negerpræsidenten in spe, gjort af 150+ på flaske-fløjt. I må meget gerne rate, favorisere og kommentere!

Tilløb til den store finale

2008-10-21T10:50:00.004+02:00

Jeg skal til at skrive speciale, og jeg glæder mig egentlig, både fordi det er en unik chance for at fordybe mig i noget, som jeg synes er fedt (Björks musik), men også fordi det nu er til at se lys for enden af tunnellen mht. at blive færdig med sin videregående uddannelse efter 7 år. Hur-fuckin-ra for det!

Jeg har fået skaffet mig en vejleder, og det er fint! Det er Morten Michelsen.

Resten af tiden går for tiden med tango, kollegiehygge, svømning, joggeture og at stemme klaveret. Jeg er i øvrigt ved at komme på talefod med min ekskæreste igen, og det varmer i den grad mit hjerte.

Jeg er nu og da lidt mismodig med specialet, fordi jeg endnu ikke helt ved, hvordan jeg skal gribe det an, og denne følelse fik mig til at hænge med skuffen allerede inden jeg var nået ud af sengen i morges. Jeg skulle dog til svømning som det første, og så var jeg så heldig at få ros for flere af mine svømmestilarter (heriblandt min fly(!) ), og det hjalp betragteligt på kampgejsten i forhold til resten af dagen.

Vi bringer lige et par Björk-videoer til almen oplysning og fornøjelse:

Pagan Poetry

Army of Me

En storsludrende beretning (for hardcore fans)

2008-09-15T23:39:00.009+02:00

Alt er vel! Det er koldt på mit værelse, og varmen tændes først 1/10. Brrr! Skal jeg virkelig have uldundertøj på fra september til marts? Det er jo mere end et halvt år! Polarland (!).

Jeg har nydt to ugers ferie siden min eksamen. Tiden er fløjet i godt selskab på kollegiet, og jeg har også nået at se en del tv på køkkenet. Mine køkkenfæller er kommet ud med timers mellemrum og konstateret til deres overraskelse, at jeg stadig var der.
Det er godt nok herligt at bo på kollegiet, især når man er sådan en selskabsløve som mig. I dag har vi mødtes i forskellige anledninger: Først morgenfødselsdag kl 07, så madklub kl 19 (begge med undertegnede ved gryderne), så til et glas godnatvin kl 22, samt poolspil med den forkerte ende af køen og computerspil på udvalgte værelser ind imellem måltiderne.
Man kan helt glemme at ringe til sine gode, gamle venner, som ikke bor på kollegiet, når man får sit selskabsbehov stillet inden for hjemmets fire vægge... tsk tsk...
Det bliver en hård nyser at flytte en dag.

Gangens nye hobby: slå søm i om kap (alle får lige mange slag, hammeren går rundt efter tur)
I denne uge har vi vegetaruge på gangen (vi er et par stykker på gangen, som har fået dillen, ført an af en fyr, som ellers godt kunne kaldes bacon-elskeren). Så jeg diskede op med vegetarravioli, vegetarbønner (a la Mexico) og agurkesalat med jordnødder og chili. Til min lettelse var der nok mad (til alle 12), og folk blev mætte.
Vi havde i øvrigt besøg af en anden gang, da deres køkken er ved at blive renoveret. Vi skal have dem på besøg to dage om ugen i tre-fire måneder, og med de ekstra kokke og gæster så burde det være muligt at få udfyldt alle madklubbens dage. Men der er stadig huller, så jeg er igenigen trådt i karakter som Tante Skrap / Sure Julie i køkkenbogen, og har opfordret til aktiv deltagelse i madklubben.

Jeg har i øvrigt en interessant dialog igang med papmor om lillebror og hans forhold til vores døde søster. Han nævner hende åbenbart med jævne mellemrum og beklager sig over, at han ikke fik lært hende at kende (han var 2, da hun døde).
Det fik mig til at overveje, hvor meget vi egentlig taler om hende i hans selskab. Min papmor overraskede mig ved at konstatere, at vi egentlig ikke snakker ret meget om hende. Det er vel nok fordi traumet af hendes sygdom og selvmord stadig fylder så meget, at jeg ikke kan mindes hende uden at vække følelser som vrede, gru, afmagt, fortrydelse, forvirring, sorg. Tænk sig, at selv nu, 7 år og 1 dag efter, at det stadig gør en helt mærkelig i knolden og maven.

Så så jeg mor og mormor på dødsdagen i går, og vi snakkede slet ikke om søster. Lidt mærkeligt egentlig. Men jeg kan vist bare snakke om hende, hvis jeg vil.. Det plejer vist bare ikke at være mig, der tager det initiativ.
Det var dejligt at se min mormor. Også pudsigt, at mor nogle gange ikke helt kan tune sig ind på mig og mormors meget lige-ud-af-posen-dialog. Hun troede på et tidspunkt, at mormor fremturede, men der var i virkeligheden bare tale om en løs sludder (om tanken, at det kunne være hyggeligt for mor, hvis hun fik nogle børnebørn at gå op i efter hun - på et tidspunkt - ikke længere har mormor).
Jeg tror, at mor hørte dette, som et argument i en skarpslebet argumentrække. Og dette ville ikke være usædvanligt, men denne gang var det dog blot en lille strøtanke der blev delt, og det var mormor og jeg begge klar over.

Mormor konverserer
Hvor om alting er, så låner mor p.t. en diktafon af mig for at optage mormor, når hun fortæller fra sit lange liv. Det er sandelig en velsignelse, at mormor har oplevet så meget, og at hun (hendes hukommelse) har overlevet livet længe nok til at fortælle os mange historier. Mormor husker endda sin første skoledag!

Nok for nu.

Bonusbillede: Mor og far (taget for ganske nylig på fars jazztour gennem KBH)

Aldrig igen

2008-09-03T22:58:00.003+02:00

... skal jeg være så dårligt forberedt til noget som helst, overhovedet.

Jeg klarede mig igennem den sidste eksamen på mit sidefag i retorik her i fredags. Jeg påbegyndte - endnu engang - læsningen et par uger efter sidste øjeblik. Og når man så tilmed ikke rigtig kan koncentrere sig fra morgen til aften, og nogle gange hverken morgen eller aften (tidspres til trods), så er det, at der skal tænkes temmelig hurtigt , når jeg endelig får et gudsbenådet, koncentreret øjeblik på læsesalen.

Hvert vågne øjeblik de sidste uger op til eksamen bekymrede jeg mig over, om jeg overhovedet kunne bestå eksamen (til det punkt, hvor jeg blev helt fortvivlet). Jeg fik først noget der mindede om overblik i pensum den sidste uge inden eksamen. Sikke dog et pres jeg fik udsat mig selv for. Tsk tsk!!

Stadig nu, fem dage efter kraftpræstationens kulmination har jeg det dårligt:
Skyldfølelsen over ikke at have taget ved lære af de 475 andre gange, hvor jeg heller ikke gik i gang i god tid overstiger næsten min glæde og lettelse ved at være kommet ud på den anden side.

Jeg ønsker faktisk også, at traumet bliver siddende i kroppen lidt endnu, for da kan jeg måske komme igang med specialet i næst-sidste øjeblik.

Jeg hænger i en klokkestreng!

2008-08-04T12:44:00.004+02:00

Jeg er kommet gevaldigt bagefter med læsningen efter en uge i sommerhus med mor + mange gæster og familien (billeder og videoer følger). Nu bliver jeg simpelthen nødt til at få læst.
(Jeg skal til eksamen i Retorik og Praktisk Filosofi om tre-fire uger - datoen er mig endnu ukendt!)

Jeg har valgt at gøre tidspresset helt konkret: for at tvinge mig selv til at læse hurtigere, har jeg nu sat fire minutter af til hver side i den tekst af Habermas, som jeg sidder og gnaver mig igennem. På den måde har jeg pludselig læst 15 sider på 70 min, hvorimod jeg læste de samme tre sider igen og igen, da jeg forsøgte at fordøje teksten i sidste uge.

Succes!

Bittesmå, overskuelige mål er tydeligvis vejen frem. Jeg er faktisk også lidt overrasket over, at jeg rent faktisk får en del af tekstens mening med, på trods af, at jeg føler jeg kun skimmer den. Måske bliver det kun nødvendigt at læse den i alt to-tre gange, i stedet for fem-syv gange, som først frygtet. Der bliver under alle omstændigheder nok kun tid til den ene gennemlæsning, måske halvanden, såååå...

Vi bringer lige et uddrag af ham Habermas, og hans tanker om "Rationality".

"Whereas the openness of rational expressions to criticism and to grounding merely points to the possibility of argumentation, learning processes - through which we acquire theoretical knowledge and moral insight, extend and renew our evaluative language, and overcome self-deceptions and difficulties in comprehension - themselves rely on argumentation."

Teksten er i alt 35 sider... men med min nye stopursteknik, så burde det kunne overstås inden eftermiddagssnacken.

Det er godt, at være kommet op på studie-hesten igen.
Og desuden elsker jeg, når det blæser.

Åbent sommerhus

2008-08-03T12:55:00.003+02:00

Mor besluttede sig for at give alle vennerne en åben invitation til at komme i sommerhus i sidste uge. Vejret blev jo fremragende, og det førte til en strøm af gæster. Derudover brugte vi også noget tid med den engelske familie, der huserer på nabogrunden. Rigtig hyggeligt! Her er billederne.

Mor fyrer den af på hulahopring:

Besøg fra og til fortiden

2008-08-03T12:30:00.004+02:00

I går bankede en gammel mand på ruden. Han havde boet på mit værelse under 2. verdenskrig (fraflyttede i 1942), og han spurgte høfligt, om han måtte komme ind og kigge sig omkring. Selvfølgelig lukkede jeg den gamle ind, og hans søn, som var på min mors alder, fulgte efter. Så tøffede vi ned ad gangen til mit værelse, og jeg viste rundt og fik fortalt historie om manden, der lægger navn til mit værelse: Hans Andersen Krüger. Værelset har åbenbart tidligere været forbeholdt sønderjyder, siden det var opkaldt efter Krüger. Det var interessant også at høre om mørkelægningsgardiner og besættelsen på kollegiet.

Gad vide, om kollegiet stadig er her .. (regne regne) 66 år efter jeg flytter ud! I så fald vil jeg nok også finde det skægt at tage et kig indenfor. Der kan nok også stilles spørgsmålstegn om hvorvidt jeg selv er her til den tid, men jeg håber det.

...eh... dut!

2008-07-26T22:29:00.004+02:00

Jeg vil bare lige bekræfte, at jeg stadig er her, til trods for min lave opdateringsfrekvens.

Jeg er gået i gang med eksamenslæsningen til Retorik og Praktisk Filosofi - det går, som det plejer - alt, alt for langsomt. Men det, at studiet lakker mod enden, er virkelig en god gulerod. Desuden er mine venner også blevet rigtig gode til at tale strengt til mig, når jeg glemmer, at jeg har et lille "møde" med professor og censor om en måned. Det er rart, at de har fattet, at man gerne må tale til mig, som om jeg var et barn, når det gælder studiedisciplinen. Det er virkelig det, der skal til.

Mor må selvfølgelig overhovedet ikke kommentere på nogen måde, at der stadig ikke er nogen sammenhæng mellem mine ytrede ønsker om at blive færdig og den indsats jeg lægger for dagen.

Jeg har haft en god veninde boende på kollegiet i to måneder, og jeg skal hjælpe hende med at flytte ud i morgen. Vi har kendt hinanden i over ti år, og kontakten mellem os er løbet ud i sandet et par gange hovedsageligt pga. diverse kæreste-projekter. Men det har været så cool at få to måneders comeback, hvor vi har set hinanden flere gange om ugen op til flere gange om dagen. Vi interessérer os stadig meget for de samme ting som dengang: mænd, musik, mennesker, livet.

Jeg er ved at finde melodien igen efter at have brudt med biodieselsheiken. Det tager vist noget tid at ryste et forhold på et par år af sig, også selvom det er mig, der er blevet enig.

I morgen skal jeg i sommerhus med moar - det bliver forhåbentlig dejligt. Det bliver dog spændende (læs: "spændende", som i den nye gymnasiereform er "spændende") at se, hvor meget hun skal blande sig i min læsning... *suk*

Vi slutter med månedens video:

.... og nu på orgel!

2008-07-13T21:48:00.007+02:00

I dag kørte vi en dejlig tur ud til Orgues de Ille Sur Tét, hvor vi så flotte klipper formet som orgelpiber. Området er opstået som resultat af en repetitiv sekvens af erosioner og pålejringer af sandarter igennem århundreder.
*fnis*
Se billederne, det er virkelig et flot landskab! Vi bringer her et enkelt eksempel. De nyeste billeder kan findes i det gamle galleri ved at trykke "tilbage" på det første billede - derved kommer man til de sidst tilføjede i samlingen.
Dernæst kørte vi en dejlig tur ud til en sø, der lå i nærheden, for at bade. Til sidst kørte vi en dejlig tur ud til Claira (moderskibet).

Gårdagens søløve: Rejen for fabelagtig dykketur.
Dagens joke: at køre fra Julie i det øjeblik hun skal til at stige ind i bilen, som den sidste (gentages i det uendelige)
Dagens citat:
"Det er noget svineri! En mand er blevet smidt i seng, blot for at have været i fængsel med nogle mindreårige piger!" - undertegnede....
"Kører man længere på literen, hvis man kører i rabatten?"
Dagens sang: Love and Marriage ved Frank Sinatra
Dagens ret: Pitabrød med bl.a. champignoner, auberginer.
Dagens brøler: at løfte et telefonrør og i samme bevægelse hive kablet ud af røret , efterfulgt af en masse "HALLO"er (undertegnede)
Dagens drama: Vi løb næsten tør for benzin da vi var nået ud til Ille Sur Tét. Først kørte vi lidt rundt for at finde en benzinstation, og til sidst tog vi os sammen til at spørge nogen (på fransk). Disse viste sig dog at være Spaniere. Da vi så langt om længe fandt tanken så virkede vores visakort ikke som betaling. Kontanter tog automaterne selvfølgelig ikke i mod, og så var vi på herrens mark. Vi siger ikke, hvordan vi kom hjem.

Dagens billede:

Yndefulde badenymfer i krokodillegang

Krokodillegang i kløften

2008-07-11T22:51:00.003+02:00

I dag har vi kørt en dejlig tur over et bjerg til en smuk kløft, igennem hvilken der flyder den skønneste klare flod. Frk. Gipsdyr og jeg fik den idé, at vi skulle op og se, hvor floden kom fra, så vi svømmede/gik krokodillegang til den helt store guldmedalje indtil vandet i kløften var 20 cm dybt. Efter et par hudafskrabninger måtte man sande, at det stedvis var klogest at rejse sig i flodlejet. Dunkende smerter i de ydre ekstremiteter fulgte, men det afholdt os ikke fra at jamre os 100 m op ad floden og tilbage. Smukt var det, nemlig!

Andre gode erfaringer
Kør mindre stærkt i hårnålesving, end ellers...
Gasovne tændes ved brug af tændstikker.... tsk tsk....
(det tager en krig at lave ovnmad i tre stegepander)
Afløbsrens hedder "Déboucheur"

Citater
"HÅNDBREMSEN!!"
"Nææææh, en hundemis!!"
"Ej, jeg sveder!"
"Hvis tur er det til at vaske op?"
"Reje! Tal Fransk!"

Dagens debat
Den nye karakterskala
I panelet: Gipsdyret og rejen VS læreren og negeren

For ihærdige fans er der nu et par ekstra billeder sidst i galleriet. Vi bringer et eksempel:

Akklimatisering: Vores første døgn i Claira og Perpignan

2008-07-10T23:01:00.005+02:00

Vi fire tøser har nu brugt det første døgn i Claira på at falde til, sige "puh, her er varmt", sove længe (10 timer), gå tur, se kirken og spise is i Perpignan, køre til stranden og til Carrefour (deres Bilka) og handle ind.

Det er dejligt at have tid til at genopfriske glemte dele af hinandens livshistorier, og dertil er der ikke så lidt at bearbejde af indtryk fra vores individuelle tilværelsers seneste år. Nogle har fået en kæreste, andre har mistet en, og en har endda fået sig en datter på gule plader. Vi er to, der stadig har maven fuld af indtryk fra udenlandsophold, og (mindst) to andre, som gør sig de første års erfaringer i et pulserende (fuldtids)arbejdsliv.

Det er ikke nogen dårlig kulisse i denne tøse-ferie at have en romantisk fransk landsby omkring sig og middelhavet i nærheden. Jeg tror lige akkurat, at vi kan holde det ud. Godt vi snart skal hjem!

For ekstra ivrige fans henviser vi hermed til resten af billederne.

En tur på den lokale kirkegård

Ved ikke, om jeg skal høre blues eller samba!

2008-07-09T00:45:00.005+02:00

Jeg har slået op med min kæreste for en uges tid siden, og det trækker godt nok tænder ud på os begge. Trist og hårdt efter to kolbøtte-lykkelige år. Får helt tics over at skulle kalde ham min eks. Men beslutningen, som jeg har taget, er for det bedste i det lange løb.

Min mormor er blevet indlagt, da de har fundet en tumor i hendes mave. Heldigvis viste CT-scanningen, at det ikke har bredt sig, så hun bliver bare nogle cm tarm fattigere en af dagene. Vi bliver ikke en mormor fattigere, lige foreløbig! Hurra for det

Så har jeg endelig fået min karakter for skrivedidaktik, og jeg fik sgu 4!(!+!!)
Alt over 2 er jo blær! Det skal lige nævnes, at opgaven var 5 sider for kort, så jeg er rimelig overrasket over at have fået over 2 (grænsen for den acceptable præstation).

Tangocamp Tylösand

2008-06-28T12:19:00.004+02:00

I sidste weekend var jeg i Sverige (nærmere bestemt Tylösand) for at danse tango i fire dage. Sikke en tur! Jeg camperede i skoven i regn, sol og blæst, mens de andre sov på hotel. De andre købte "den store pakke" bestående af både tangoundervisning og natlige fester med optræden fra de tilstedeværende argentinske (og tyrkiske) lærere. Jeg nøjedes dog med milongaerne(tangosaloner), og det var mere end rigeligt. Jeg så at de, der tog undervisning om dagen havde svært ved at få tid til at sove, for der skulle jo også danses om natten.

Jeg var glad for at have mit lille telt-hjem på en klippe omkranset af lidt skov. Der kunne jeg slappe af alene og beglo græsset vaje i vinden, altimens jeg hvilede mine ømme fødder. Det var pragtfuldt. Så det var bestemt også en naturoplevelse for mig, hvilket billederne også bærer præg af.

Vi var omkring 200 dansere til bal hver aften, så det var stort, og der var god mulighed for at finde nye venner. Vi dansede i et af hotellets største lokaler, og når solen stod op tidligt om morgenen kunne man danse alt imens man kiggede ud over det skummende Øresund. Smukt.
Stemningen var dog bedre ved eftermidagsmilongaerne, der fik man nemmere nye venner end om aftenen.
En af aftenerne var der kostumebal, og vinderne af kostumekonkurrencen blev sendt til grækenland på tangocamp - blæret! Jeg skulle ha' været klædt ud som bedstemor ulv, men jeg kunne hverken passe den medbragte natkjole eller få mine ulveører til at sidde fast, så jeg endte med at hoppe i et prinsesse a lá 1001 nats eventyr-kostume. Kedeligt. Der var i hvert fald 10 af samme slags, en af de andre eksotiske prinsesser havde endda så mange prismer og mønter i tøjet at der lød en liflig bjældeklang, når hun dansede!
Alle aftner så man to eller tre par af tangolærerne optræde, og de var saftsusema gode! Det er så utrolig fascinerende at se de dygtige dansere optræde, ikke mindst fordi de får det til at se så uendelig let ud.

Jeg kom hjem i mandags, øm i fødderne, men helt eksalteret og forelsket-i-hele-verden. Det var lidt som at lande fra mars. Nu, hvor jeg har været ude og danse i København igen så kan jeg mærke, at min danse-selvtillid er steget betragteligt. I går fik jeg i al fald budt mindst en fyr op, som jeg ikke helt har kunne tage mig sammen til at byde op før. Og det gik godt! Er begyndt at have overskud nok til at lave sjove ornamenter - f.eks. stå og tegne små cirkler med fødderne eller sparke dramatisk med benet. En dansepartner fik mig også til at danse med ryggen til ham i går uden problemer. Meget moderne!

Sidste nyt på eksamensfronten: jeg skal op i Retorik og Praktisk Filosofi sidst i august, og det vil sige, at jeg skal læse hele sommeren, skrive synopsis i starten af august og aflevere den midt i august.

Samkørsel: det nye sort! (Bompenge kan også blive ok)

2008-06-17T10:42:00.007+02:00

Ifølge denne artikel på Politiken.dk ønsker flere kommuner at indføre bompenge i København og omegn (25 kr for at køre ind i byen).
Motivet bag forslaget (at begrænse biler i byen) fejler efter min mening ikke noget. Forslaget er dog helt galt, hvis ikke de, der bor inden for bommene tilbydes 90% rabat på bompengene, som i Londons bompenge-model (læs mere om deres "congestion charge" her).
Det ville i sidst ende blive en dårlig forretning for København hvis bompengene bevirkede, at Københavnere og deres arbejdspladser rykkede uden for byen.

I øvrigt synes jeg, at staten burde lave en massiv kampagne for www.gomore.dk. Dette er et site for koordinering af samkørsel (med deling af benzinpenge). Hvis flere bilister kendte til denne mulighed, så ville det nok begrænse transportudgifter for den enkelte, samt trafik og forurening for os alle.
Politikerne kunne da bakke op om samkørsel ved at indføre carpool-kørebanen, således at de biler, der indeholder mere end en person, får eneret til yderste (hurtige) bane, som det foregår nogle steder i USA.

Pudsigt, egentlig, jeg har længe gået og tænkt over at samkørsel var en fed idé, men jeg vidste ikke, at gomore fandtes. Ærgerligt, at konceptet ikke er mere kendt, end det er nu. Men det kan det jo blive!
Hvis du har en bil, som du kører alene i (eller hvis du kender en, som kender en, hvis mors hunds fætters ejers kæreste har en bil), så klik ind på www.gomore.dk for at finde passagerer. Man kan ligeledes også søge om et lift, hvis man f.eks. vil spare penge på en tur til Jylland eller Sverige. I forhold til DSB-priser er der penge at spare! Der koordineres også kørsel til Roskilde Festival fra forskellige europæiske destinationer.

Spred ordet!

HURRA! saltomortale

2008-06-03T06:20:00.008+02:00

Tænk sig, at jeg skulle komme igennem gentagne skriveblokader, fagligt mindreværd, manglende motivation, dårlig samvittighed, total nedtur, dovenskab og arbejdsrelaterede afbrydelser!

Men jeg gjorde det, sgu!

Jeg afleverede 22 sider (ud af 25-30) der tilnærmelsesvis havde noget med hinanden og faget skrivedidaktik at gøre. Jeg skal sgu nok få mit 2-tal (her er der noget mere om 7-trinsskalaen. Jeg var slet ikke færdig, da jeg afleverede, så ambitionerne rækker ikke højere. Der var masser af stikordsagtige passager og løse ender, og korreturlæsning er for stræbere, så det lægger vist niveauet. Stakkels censor.

Det er ærgerligt, at det ikke er knofedtet man får karakteren for...

For hardcore-Julie-fans bringer vi her en reprise af opgave-øjeblikke:
Fra september 2007: Yes, det kører!
Oktober: Hu hej, vilde dyr (om hvad opgaven gik ud på)
og lidt reportage fra undervisningspraktikken
En lille succes-oplevelse i December: Jeg sagde noget klogt
og mere medvind og opgaveskrivning i juleferien
Min betydelige nedtur i Januar
Første visit hos socialrådgiveren i Marts
De sidste krampetrækninger i Maj: Kort status og slutspurten

Hold da op, man skulle da tro, at det var et speciale, jeg havde klemt ud. Det skal nok blive kønt til den tid. Det nærmer sig: har en eksamen tilbage før specialet. Den afvikles måske allerede i denne måned, men jeg skal lige aftale det med professor Knæk, da jeg er den eneste der skal op.

Nå, hurra! Jeg kan næsten ikke fatte, at det er overstået.

I øvrigt har det været en kæmpe opmuntring at min kollegie-gang har skubbet lidt til mig i mine perioder med manglende motivation og spurgt til mig og heppet her i slutspurten. Min nye gode veninde fra gangen (se billedet for neden) var også så flink at læse min opgave igennem et par gange, og det var GULD værd. Hold da op, hvor kan man se sig blind på sin tekst! Så det var en stor hjælp.

Hvilket får mig til at tænke på, at jeg bliver nødt til at skrive speciale sammen med nogen. Jeg har sat opslag op på instituttet, men kun en har svaret, og vi har vist mistet kontakten igen. Jeg må lige få fat på hende.

..fik lige taget mig sammen til at skimme min opgave igennem. Ok. Den er måske ok, lige bortset fra, at der er flere ubegrundede afsnit, lidt hulter til bulter blandt de andre. Men måske skulle man ligefrem håbe på et 4-tal? Eller er alt over 2 blær?

Sidst men ikke mindst skal der lyde en kærlig tanke til eksamenssekretæren på Retorik, Jesper Nielsen. Han hjalp mig og var virkelig tålmodig og forstående:
Jeg ankom til gamle KUA 13.30 en time før jeg skulle aflevere og jeg spurgte da Jesper om den nærmeste computer med printeradgang. Så blev jeg henvist til nye KUA, og så var det op på cyklen, og over til it-brugerrummet (13.40), som selvfølgelig var fuldt af studerende der også skulle aflevere. Minutviseren flyttede sig bastant og ubarmhjertigt. Heldigvis rejste en smuk mulatpige sig for mig, og jeg kunne overtage hendes computer. Så loggede jeg ind (13.48), og det viste sig, at jeg kun havde 1,46 kr at printe mine 3*22 sider for.. tsk tsk.
Da måtte jeg ind til printpengeoptankerinden, men hun var gået til frokost, og hendes kontorkammerat, som var riiiiiimelig træt af at fortælle folk, at hun var til frokost, kunne ikke oplyse hvornår, hun ville komme tilbage. Så besluttede jeg mig for at tage tilbage til gamle KUA og køre showet på charmen.

Jeg var tilbage hos Jesper 14.25 uden indholdsfortegnelse (!), og han sagde så heldigvis (da jeg havde sunget min printer-klagesang), at jeg bare skulle tage det helt roligt, da han først regnede med at gå ved 15-tiden, men om jeg ikke lige kunne lade være med først at komme kl 14.58. Så skrev jeg indholdsfortegnelse og var tilbage hos Jesper kl 14.58, og han tog det helt roligt, hjalp mig med at printe og kopiere min opgave, udfylde forsider og lyttede venligt til min konstante superovertrætte svada om hvor stor en lettelse det var at aflever, og hvordan opgaven bare var noget pak osv. Vi var der faktisk næsten til 15.15. Sikke dog en venlig og tålmodig mand!

Vejen til himlen er brolagt med folk ... som .. eh..
Flink fyr!

Her er veninden!
Her er gang-veninden. Hun fik den idé, at vi skulle fotografere tulipan-træerne ovre ved læsesalen KUB Nord imens de blomstrede, så det gjorde vi så
I øvrigt er hende her for neden lige flyttet ind på kollegiet, for et par måneder. Drønhyggeligt!

Så var jeg i øvrigt lige ude i går aftes og dirigere i tre timer (koncert og generalprøve) med to minutters pause (tiden løb fra mig under generalprøven). Det gik godt! Det var min sidste koncert med Hyltekoret, da jeg har sagt op. Næste mandag skal vi mødes til druk og .. mad! Bliver hyggeligt.

Hejhej, Sølvbryllup! (og vejrtrækning+sollys+tissepauser)

2008-05-29T16:08:00.003+02:00

Det går stadig op og ned med opgaven: i går: NED! (og humøret blev derefter: var lige ved at tude og slå hovedet ind i væggen, for pludselig gav ingenting mening. Uden kollegievenner, pandekager til aftensmad og en sød kæreste havde jeg uden tvivl gjort det.)

I dag: oooooop igen!
:)
Det er dejligt at være godt igang igen. Desværre er tid overlevelse, og jeg får bestemt ikke skrevet de resterende 15 sider inden lørdag, nu da jeg ikke fik skrevet noget som helst i går.
Derfor må jeg i weekenden melde afbud til ham hers sølvbryllup, og min egen kirkegang har jeg betalt mig fra. Så nu holder vi vejret til mandag, og håber på, at jeg når helt op på 25 sider. Den gode nyhed er, at jeg får stadig stærkere fornemmelse for, hvad de næste 15 sider skal udfyldes med. Og når først jeg når til det punkt plejer jeg at kunne skrive op til 10 sider om dagen (!).

Mandag aften er der i øvrigt fællessangsarrangement for tredje og sidste gang med Hyltekoret, nu i Hyltebjerg kirke kl 19.30. Jeg har sagt mit job som dirigent op for at få mere tid til mit kommende specialeræs, så det bliver min sidste koncert med dem, desværre. Søde mennesker!

Nu har jeg også kørt mit værelse i stilling til når biblioteket er lukket i weekenden: Bordet er blevet til et old-elevationsbord ved hjælp af masser af sangbøger under benene, så nu er det oppe i en højde, hvor jeg rent faktisk kan læse, hvad der ligger på bordet uden at bøje mig vind og skæv. Kærestens hvide lagen er blevet til et glimrende gardin i vinduet med eftermiddagssol - og hvor er det dog rart ikke at blive stegt til en rosin!

Jeg sidder her faktisk allerede, får sgu ondt i ryggen af stole og borde på biblioteket, desværre!

Nå, tilbage til arbejdet!

I ventetiden: anbefalet avis-læsning

2008-05-22T12:16:00.002+02:00

Dagens kronik i Politiken af en dommer om tørklæde-forbuddet. Han gør godt grin med regeringen, og det er hylemorsomt!

Status opdatering: Skriver opgave om at skrive opgave. 25 sider!

2008-05-22T11:13:00.003+02:00

Det går sådan set ok med det. Kommer tidligt op og afsted. Humøret svinger dog meget, alt efter om jeg er kørt fast eller kørt derudaf med opgaven. Sheiken er dog sød til at heppe. Mor er bare ond... men trusler virker også, på sin helt upædagogiske måde.

Har desværre ondt i ryggen, jeg må ha' siddet åndssvagt i går. I dag har jeg taget en af de der ergo-stole på bib, og jeg pisker mig selv til at sidde fuldstændig rank selvom det gør ondt.

*Auu....*

Deadline: næste fredag.

Vagt i gevær: slap journalistik!

2008-05-09T14:23:00.006+02:00

Der er tale om Politikens artikel om risici ved laseroperationer for synsfejl. Det er da temmelig misvisende at lade overskriften være "laseroperationer ødelægger synet", da det kan let forstås som "Alle laseroperationer ødelægger synet". N.B. - det gør de ikke...

Artikelen handler om, at der er en risiko på 1% for komplikationer, og at laserklinikkerne ikke fortæller om disse risici. Det kan jeg nu ikke helt få til at passe. Se f.eks. denne tekst på en øjenkliniks hjemmeside.

Risikoen er i virkeligheden ikke 1% (80 ud af 8.000). De 8.000 mennesker formodes at have cirka to øjne, og det er usandsynligt, at man vælger at få det andet øje opereret efter det er gået galt med det første. Så vi formoder, at en operation går galt ud af 16.000 øjne, eller 0,5% pr øje.

Sjovt nok skelnes der heller ikke mellem forskellige metoder af synskorrektion med laser, om nogle er sikrere/farligere end andre. Der nævnes heller ikke meget om hvilke komplikationer man risikerer, eller at patienten har indflydelse på nogle af komplikationerne, alt efter hvor godt de passer på deres øje i den første tid efter operationen.

SLAPT!

Man kan læse om mine rigtig positive erfaringer med synskorrigerende operationer med laser her.

Ugens gode nyhed: efter et køkkenmøde på gangen i aftes ser det ud til, at det lykkedes mig at vende stemningen imod Politiken, så vi opsiger nok vores avisabonnement til fordel for et hos Information eller Berlingske.

Endnu en dejlig tur på landet

2008-05-05T08:12:00.002+02:00

Her er resten af de dødkedelige, men smukke billeder.

Musikken fylder lidt (for en gangs skyld)

2008-04-30T21:26:00.009+02:00

Jeg synes jeg begynder at ha' lyst til at skrive lidt igen. Jeg kan ikke love, at det gentager sig.

Jeg har lige lavet et par koncerter med min far (+kirkekor, jazzmusikere og organist), og det har været rigtig underholdende, og god træning i at optræde. Folk har rost mig for min stemme, og jeg har også følt mig mere sikker i repertoiret, end hvad jeg har været tidligere. Jeg dristede mig endda til at synge nogle af mine små solo-passager uden noder, hvilket jo hjælper gevaldigt på udstrålingen.

Pudsigt, når man slipper noden af syne og kigger ud over publikum, mens man synger solo, så undgår de fletse faktisk ens blik, da det vist er ubehageligt i en eller anden grad at blive sunget til. Det ville jeg vel nok også selv gøre, hvis det var mig der sad derude og blev spiddet af solistens øjne. Uden tvivl skæggest at være solisten, skal jeg hilse at sige.

Her for tiden bruger jeg også en del tid på mit kor, vi har netop afviklet en fællessangs-aften med temaet sport, og i næste uge er det børne-temaet. Det foregår på tirsdag kl 19 på Katrinedal Skole i Vanløse, hvis der er nogen, der er friske på lidt fællessang. Hyltekoret synger sportssange

Min kæreste er stadig sød, men han har urimelig travlt for tiden, da han barsler med sin første artikel på PhD'en. Den har skulle været færdig i et par uger nu, og jeg tror ikke, at det er rart for ham sådan at skulle løbe på nåle og føle sig bagefter hele tiden.

Derfor glæder jeg mig over, at jeg i morgen kan tage med ham og mor på landet, det skal nok blive sundt for dem begge. Mor har vist også nok at se til, efter den der gymnasiereform.

Da far havde taget familien med til København så fik jeg set brormand og papmor igen, også, og det var super hyggeligt.
Jeg medvirkede også ved papmors jazzklaverkoncert ude på Christianshavn Beboerhus. Det var rigtig hyggeligt, da der kun var beboerhusets personale som publikum, samt min mor, far, lillebror, fars ven, fars tandlæge og dennes kone. Og så fik jeg lejlighed til at synge i mikrofon igen, for første gang siden ... 2004, tror jeg. Det var vist meget sundt. Det kræver vist nosser ikke at holde den for langt væk fra munden, man får jo pip i papkassen af at kunne høre sin stemme komme ud af en højttaler - som om den ikke var kraftig nok i forvejen!

Undervejs i koncerten fortalte papmor om den komponist, som var aftenens tema. Det var rigtig interessant både at høre musikken og så høre lidt om komponisten samtidig. Det er jo også det, som jeg så godt kan lide ved at synge under Morten Schuldt-Jensens ledelse - man får noget at vide undervejs, som gør det mere vedkommende at synge værkerne (og det på en bestemt måde).
Papmor spiller og fortæller om Mary-Lou Williams

Resten af billederne kan findes her.

Jeg har mere mod på studiet nu, end jeg har haft i vinter, og det er godt. Jeg skal til at give den en alvorlig skalle (= business as usual). Mor har for nylig bedt mig om at "få det overstået", da hun nu tilsyneladende er træt af at se mig trække tingene i langdrag. Skal lige minde om, at mor var otte år om at blive kandidat. Jeg er altså kun på sjette år (ud af fem normerede), tsk tsk!

Ydermere har jeg haft glæde af at møde diverse søde og gode musikere i den forgangne weekend. Fredag aften spiste far og jeg pizza med den dygtige og søde Stefan Pasborg, med hvilken papa forinden havde opført en jazz-suite komponeret af hans saxofon-spillende tandlæge.
Tandlægen står i midten med saxofon
Jeg har mødt Stefan før, men tidligere har jeg været så helt og aldeles blæst bagover af hans tæsken trommer (manden ka' spille, lad os bare sige det, for at underdrive vildt). Pga. denne idolisering af ham har jeg haft lidt svært ved at være cool i hans selskab. Men i fredags gik det fint, for en gangs skyld. Vi pjattede som to gamle koner, smadder hyggeligt.Stefan rører i gryderne

Lørdag var jeg så heldig at skaffe en rigtig god pianistvikar til mit kor med ganske kort varsel, Martin Valsted. Flink og professionel, og med hans hjælp gik prøven glat.

Søndag var jeg ude at øve med et band, som spiller til Hyltekorets arrangementer. De er hammergode og også vildt søde, så det var en fryd. Jeg fik lov at træde i korets sted, og så tog jeg glad mikrofonen og skrålede mig igennem sportsrepertoiret, bl.a.
- We are the champions
- Re-Sepp-Ten (Vi er røde, Vi er hvide)
- Stjerneskud (af familien Koppel)
Det var herligt, og i et anfald af kådhed nåede vi frem til, at der skulle være "bassolo" i en af sangene.

Sports-fællessangsarrangementet gik i øvrigt rigtig godt. Vi skulle ha' spillet på nogle badmintonbaner i Grøndal Centeret, men jeg fik heldigvis rykket os ind i en lille café, som passede bedre til vores arrangement. Det gav mig bare lidt grå hår i hovedet at skulle bruge vores generalprøve på at ommøblere caféen, men vi endte med at nå det hele. Jeg var træt som et helt alderdomshjem, da jeg kom hjem.

Måske er det her indlæg langt nok nu. Ikke for at gøre mormor rundtosset, men i weekenden blev der ud over fars kct, korprøve og bandprøve også tid til kirkesang, fest, bytur, forårsrengøring på kollegiet og til at se en disneyfilm med min gamle gang, mellemgulvet. Som der står på sheikens kaffekop, you can sleep when you're dead.

Kan i øvrigt bringe årets solstrålehistorie: Mormor (som brækkede lårbenet i februar) er begyndt at gå til fitness, og hun er i bedre form end før lårbensbruddet (!).
Ja, hvorfor ikke begynde til fitness, når man er 93 år?
Jeg vil være ligesom min mormor, når jeg bliver gammel. Jeg håber blot, at jeg dyrker sport fra nu til jeg dør, men der skal sgu nok komme nogle børn eller et job i vejen.

Reklame: jeg musicerer!

2008-04-21T10:33:00.005+02:00

I denne uge vil man kunne opleve mig som solist i

- min fars Pinsemesse onsdag kl 19.30 i Skt Jørgensbjerg Kirke i Roskilde, samt torsdag kl ? i Enghave Kirke i KBH. Her er hvad Skt Jørgensbjerg kirke skriver om Pinsemessen.

- min stedmors klaverkoncert på tirsdag i Christianshavns Beboerhus kl 20.30 (jeg synger fire sange). Her er få oplysninger om stedmor Margriets koncert tirsdag.

Jeg anbefaler: interessant video

2008-04-21T10:28:00.003+02:00

Det handler om at få en hjerneblødning. Taleren er hjerneforsker, der fortæller, hvordan hun oplevede at få en hjerneblødning. Det varer næsten 20 minutter, men er hvert et minut værd.

Hvis videoen ikke virker så se den her.

Mors surpriseparty - check!

2008-04-02T09:26:00.002+02:00

Det var fedt at gå og pønse i al hemmelighed og rotte sig sammen med mormor - og der kom en fed fest ud af det. Desværre gik gæsterne lidt halvtidligt, men på den anden side var det rart at kunne når at rydde op og komme hjem i seng ved midnatstid. Jeg skulle i kirke morgenen efter.

Her er videoerne fra mors surprise

Vi synger lidt

Påskebio: mine videoer (gamle og nye)

2008-03-20T16:25:00.002+01:00

Jeg synes lige, at jeg ville vise nogle forskellige videoer, to fra den seneste måned, og to, som er tre år gamle.

Mig, der udfører to skihop. Bonus info: var ved at styrte, da jeg skulle bremse efter hop nr to...

Fra en fest med asiatisk tema i den forgangne weekend

En rundvisning på mit tidligere værelse på Grækenlandsvej, Amager

Snevejr set fra førnævnte værelse, her på "det perfekte tidspunkt", nemlig juleaftensdag (det var i 2004). Det er min kammerat Yngve, der sidder i sengen og leger karate med kameraet (læs: morer sig over forsinkelsen på hans bevægelser fra virkelighed til gengivelsen af virkeligheden på computerskærmen)

Kæresten er taget afsted på et par dages påskeferie, først en aften med gangen, og siden et par dage med familien. Jeg indhenter ham lørdag, afhængig af vejrforholdene. Der er jo tidliger på ugen blevet varslet så meget sne, at man måtte forvente, at lokalbanerne ikke ville kunne følge med, men det ser ud til, at DMI har ændret prognosen til noget lidt mildere.

I mellemtiden skal jeg synge i kirke, og det bliver rigtig hyggeligt.

På tirsdag har jeg mulighed for at få feedback på min opgave igen, så det ville være rart, om jeg kunne vinde noget land med den... Så er det meget godt, at kæresten er væk, kollegiet er tomt osv.

Tid til en gang navlepilleri / "Hvordan jeg haaarh det"

2008-03-13T12:28:00.000+01:00

Jeg har jo været nede over mit studie, men det har hjulpet at snakke med en socialrådgiver og få øjnene op for, at den perfektionisme man lagde for dagen i folkeskolen ikke har sluppet sit væmmelige tag i ens tænkning, til trods for, at målet for success nu om dage ikke er et 11-tal, men "bare at bestå". Lorteperfektionisme. Lige nu er det dog lykkedes mig at slippe tøjlerne lidt og lade være med at piske mig selv (i perfektionismens navn).

Lige nu har jeg ikke rigtig læst siden begyndelsen af Januar, og der er nogle ting (læs: eksamener) der skal indhentes inden specialeskriveriet, men jeg kan sagtens lave afledningsmanøvrer 40 timer om ugen.

En lidt svær sag er at afgøre, hvor meget arbejdet med mit kor skal fylde. De vil gerne have tre (!) koncerter her i foråret med band, andre kor og masser af publikum, og det kræver en del koordinering. Jeg bliver simpelthen nød(t?) til at skemalægge mit arbejde med det, for det løber over alle breder, når jeg ikke gør det.

Apropos afledninsmanøvrer så fik jeg i går

bagt 30 boller
vasket to maskiner tøj (inklusiv kærestens)
forberedt mig til et møde med musikere til kor-projektet
købt ind (stort)

Det ses, at der går totalt husmor i den, og når man konsekvent starter dagen med afledningsmanøvrerne så når man jo ALDRIG frem til studiet...

Alt i alt:

Kæresten er sød (men også lidt dum, fordi han tror han kan holde til at arbejde så meget, som han gør).
Jeg holder min indre perfektionist i skak.

Så alt vel, egentlig.

Video: Synskorrektion med laser

2008-03-09T01:55:00.005+01:00

Her er en video der viser en laseroperation som den, jeg selv har fået i onsdags (PRK med Zyoptix):
1. hornhindens dæklag løsnes med sprit (den klare væske der hældes ned i en cylinder, der trykkes ned på iris)
2. hornhindens dæklag fjernes manuelt
3. laseren gør sit arbejde
4. blød kontaktlinse ilægges for beskyttelse af hornhinden i de første dage, hvor dæklaget vokser sammen.

Viola!

Siden dæklaget vokser sammen og siden glatter sig ud er det helt normalt, at man ikke ser det endelige resultat før efter nogle uger op til nogle måneder. Det svarer fint til min oplevelse: I torsdags, da dæklaget endnu ikke var vokset nogen steder så jeg knivskarpt. Nu ser jeg dobbelt, da det er vokset ujænvt sammen lige foran min pupil.

Videoen er ikke for sarte sjæle (jeg måtte også lige synke en ekstra gang, da jeg så den).

Zapzapzapzapzap! (og der blev lys... og skarphed!)

2008-03-06T23:17:00.005+01:00

Laserdyret

Mig med bandage (av, den var stram!)
Ja, så har jeg fået synskorrektion med laser på højre øje, nu med Zyoptix-metoden. Det var første gang min øjenlæge skulle lave den, så han havde indbudt en anden øjenlæge til at vejlede sig igennem brugen af laseren. Så kom der også en tredje øjenlæge forbi, og det var en lille smule foruroligende at høre dem diskutere, om der skulle trykkes på F2 eller F6 først osv.

Når man skal behandles med laser går det meste af tiden med at blive bedøvet og afsprittet. Når man endelig når til laser-delen så går det simpelthen så stærkt, at man næsten bliver skuffet. Det siger bare zapzapzapzapzap (imens den sabler et meget præcist antal mikrometer af ens hornhinde), og det var så de 10.000 kr...
Sådan havde jeg det også lidt med mine visdomstænder - de var væk på under 25 minutter, men jeg fik da lov at betale 5.000 kr.

Nå, men øjenoperationen gik fint - det lader til, at jeg har fået MEGET skarpt syn, men det vil gradvist vise sig i løbet af nogle måneder, når hornhinden dækker sig til og glatter sig ud efter overgrebet (min øjenlæge bruger en metode, der ikke er ret invasiv, men som til gengæld kræver et par måneders tålmodighed bagefter).

Øjenlægen og jeg

Det burde ikke være nødvendigt at minde om dette, men

2008-03-05T14:42:00.001+01:00

Spørg de prostiterede, hvad de mener om deres erhverv og lovgivningen herom.

Der kan findes mere end en håndfuld på Sexarbejde.dk.

Om tillid

2008-03-05T12:47:00.004+01:00

Medierne (heriblandt Politiken) sætter nu fokus på prostitutionsdebatten i anledningen af kvindernes kommende internationale kampdag. I den forbindelse vil jeg lige repetere mine argumenter imod en kriminalisering af erhvervet:

- en kriminalisering er den hurtige løsning, men man behøver ikke at kigge længere end til Sverige for at konstatere, at den ikke virker

- Mit bud på hvordan vi redder ofrene for menneskehandel:
Vi skal sikre ofrenes tillid til politiet og det offentlige, så de ved, at hjælpen er nær, hvis de skulle være så heldige at undslippe deres bagmænd.

For tiden må udenlandske, ufrivilligt prostitueredes tillid til myndighederne være meget lille. Politiet anholder nemlig de prostituerede i deres aktioner imod bagmændene, og hernæst får de prostituerede valget mellem at tage imod et frihedsberøvende "beskyttelsestilbud", eller at blive "sat fri" for herefter at blive sigtet for manglende opholdstilladelse e.l. efter udlændingelovens paragraffer.

Politiet kører altså hetz på de udenlandske prostituerede, under påskyndelse af, at de vil fange bagmændene. Altså må de udenlandske prostituerede (frivillige som tvungne) frygte politiet, og de ser nok også det fordelagtige i at blive gemt væk, hvor politiet ikke kan finde dem. Det er status quo.

Hvis vi nu forestiller os, at sexkunden bliver kriminaliseret, som det er foreslået, får ofrene for menneskehandel så pludselig tillid til, at politiet vil deres bedste?
Det tror jeg ikke!
Hvis man ikke taler dansk (eller engelsk) tror jeg ærlig talt det kan være vanskeligt for de prostituerede at gennemskue, hvem det er, der er kriminel, og hvem det er politiet er ude efter. Hermed vil det blive endnu mere oplagt for bagmændene at gemme disse kvinder væk, hvor politiet eller myndighederne måske aldrig finder dem.

Opsummerende: sexkøb skal ikke kriminaliseres, da det vil gøre redningsarbejdet for de handlede kvinder endnu vanskeligere.

Tværtimod skal erhvervet gennemlegaliseres, hvis det står til mig, og de prostituerede skal organiseres som i New Zealand, hvor organisationen NZPC hjælper de prostiterede med sundhed og arbejdsforhold m.m. Fandtes der en sådan organisation på dansk jord så ville det også være nemmere at tage de prostituerede med på råd, når der lovgives om deres erhverv, uden at kræve, at disse skal give afkald på deres anonymitet, som nogle kriminaliseringstilhængere jo finder nødvendigt.

Læs evt. mere på
En luders blog

En prostitutionskundes blog

Seksualpolitisk Forum, som har en dejlig saglig tilgang og rolig tone

P.s. Jeg overvejer kraftigt at starte en ny blog til disse politiske svadaer (så mor, mormor og andre uinteresserede slipper for dem, og nøjes med mit personlige navlepilleri), men da jeg har så småt et publikum, på ca. 3 personer så er det svært at tage sig sammen til at dele vandene.
Kommentarer modtages med kyshånd!

Transportkiks

2008-03-03T15:30:00.002+01:00

Da jeg skulle ud til lufthavnen med toget var der nogen, der kastede sig ud foran toget forinden. Saa blev vi omdirigeret og til sidst hentet i bus ud til lufthavnen. Jeg ankom 10 minutter efter flyet lettede.

Saa nu sidder jeg her - har faaet billet til i morgen (om 22 timer)...
Aev! Ville ellers gerne ha' vaeret til kor.

Men i det mindste naar jeg hjem inden min synskorrektion onsdag.

P.s. natlig bustur - det sure med det soede

2008-02-27T16:13:00.003+01:00

I en af natbusserne kom der en hoejt syngende, raabende toes ind (tydeligvis paa stoffer), og hun vaekkede mig med sin stoej, saa jeg sendte hende et par oejne der kunne draebe. Det tog hun sig desvaerre ikke af. Jeg lukkede oejnene, til trods for, at jeg ikke kunne sove videre i larmen, hun skulle da ikke ha' min opmaerksomhed, selv om hun gjorde hvad hun kunne for at faa den.

Saa gik hun frisk i gang med aabenlyst at fundere over koennet paa en af passagererne, og jeg var sikker paa at det var mig (bliver taget for en mand flere gange om aaret), men jeg raevesov videre, og hun holdt efter et par minutter op med at raabe om det.

Til sidst fik jeg nok af skrigebarnet, og besluttede mig til, at jeg ville faa en behageligere rejse, hvis jeg skiftede til en anden bus. Jeg stod af paa en straekning hvor jeg vidste, at der kommer busser hvert minut doegnet rundt. Samtidig havnede jeg uden for min favorit-natmads-butik: et lille sted der laver friske, varme vafler med chokoladesovs i de smaa timer (det er bare godt naar man er traet og man fryser lidt). Vaffelmanden og jeg er paa fornavn, og det var et glaedeligt gensyn. Jeg sprang dog vaflen over og tog den naeste bus efter at have hilst paa.

Her er London

2008-02-27T15:58:00.005+01:00

Ja, saa er jeg tilbage for en uges tid. Jeg kom igaar og var lige hjemme hos Julie M. og smide baggagen. Dernaest til tango uptown, og herunder et glaedeligt gensyn med Martine.

Saa havde man i oevrigt lykkeligt glemt at man skal gange transporttiden med to efter tuben holder op med at koere. Det tog mig to timer at komme hjem i nat med langsomme natbusser (til dels ogsaa fordi jeg var saa snedig at fare lidt vild). Nu har Julie heldigvis laant mig et kort over byen.

Min intellektuelle rastloeshed er ved at naa kogepunktet (har ikke studeret i to md) (saa det er ikke ligefrem ferie jeg traenger til) og jeg glaeder mig i DEN grad til at komme i gang med at studere, efter jeg faar zappet synet igen i naeste uge. Det er godt, at jeg har en bog med at laese i.

Ting jeg skal i London:
- besoege faetter!
- haenge ud med Martine og Julie
- tango tango tango
- i banken (snork)
- se noget (Tate Modern igen igen igen?)
- hilse paa gamle judovenner

Mormor er ikke til styre!

2008-02-22T13:32:00.003+01:00

I går var jeg på sygehuset for at besøge mormor, og med søm i lårbenet kan man åbenbart fluks tage fat på genoptræningen. Vi var i hvert fald ude og gå med rollator, og det gik strygende! Hun havde lige haft gæster forinden, og jeg foreslog hende at hvile sig, inden vi skulle prøve at trippe lidt rundt, men hun var ikke til at holde under dynen. Jeg er så stolt af min mormor. Jeg vil også være ikke-til-at-bide-skeer-med som 93-årig!

Politik - ugens galde

2008-02-22T09:51:00.002+01:00

Først og fremmest vil jeg slå et (lille) slag imod den der terrorlov, i hvis navn de to tunesere er blevet udvist, uden at være stillet for en dommer. Hvis du er enig med mig, så er der en underskriftsindsamling her.

Dernæst vil jeg anbefalen dagens Politiken for nogle gode debatindlæg:
- der er dagens kronik, om hvordan Humboldts idealer for universitetet er gået fløjten under den nye regering, med bl.a. overprioritering af forskning der leder mere eller mindre direkte til patenter og profit for virksomheder.
(Humboldt var mere til uafhængige universiteter.)

- der er et lille indklip om HPV-vaccinen: forhandlingerne, om hvor pengene til vaccinen skal komme fra, er brudt sammen.
(Det lykkedes ikke en konservativ at få opbakning til, at pengene skulle tages fra det generelle medicintilskud)

- så er der en beretning fra en læge om manglende ansvarsfordeling mellem kommunens instanser og om de nye kontanthjælpsregler, og om hvilke konsekvenser disse forhold har for en familie med to syge voksne og tre børn (heraf et handicappet barn)

(Familien bliver skubbet frem og tilbage mellem jobcenter og socialcenter, for ingen tager ansvar eller lytter til lægens meddelelse om manglende arbejdsdygtighed. Imens ryger halvdelen af kontanthjælpen fordi de ikke arbejder de fornødne 150 timer årligt)

Alt i alt ser jeg mange gode grunde til, at vi skal af med den siddende regering, men det kan knibe med at få øje på alternativet. Det er måske fordi det mangler blandt de eksisterende folketingspartier, og at disse i store træk ikke skiller sig ud fra hinanden. *suk*

Jeg er dog spændt på at se hvordan det går Liberalisterne. Jeg kunne godt finde på at støtte dem i håb om, at de engang kunne dele sig i markedsliberalisterne (de onde) og højskoleliberalisterne (de gode).

Så kunne det være man kunne slippe for overvågning, og at lærerne fik lov til at passe sig selv uden at skulle reformeres hver ottende undervisningstime. Måske kunne der igen blive penge til forskning, skoler, sygehuse, supplerende dagpenge til folk som mig og kontanthjælp til de uarbejdsdygtige. Man har vel lov at håbe.

Noget at grine ad?

2008-02-17T21:20:00.002+01:00

Mormor har desværre brækket lårbenet og ligger på sygehuset. Heldigvis har vi læger i familien der kan tjekke, dobbelttjekke og tredobbelttjekke hendes behandling undervejs. En af disse læger siger, at de overmedicinerer mormor lidt. En anden af lægerne har prøvet en af de piller mormor får, og han fortæller at det, at tage en af dem svarer til at drikke ti guldøl og så lægge sig ud i solen ved frokosttid. Dem får hun fire af om dagen. Hun sidder dog stadig og snakker, og vil høre alt om skiferien og er nøjagtig så frisk som hun plejer. Man kan kun prise sig lykkelig for, at der skal mere til at slå mormor ud.

Jeg er spændt på, om sygehuset går med til at skære lidt ned i pillerne, og om mormor kan klare smerterne med mindre.

Og mens mormor med overvejende sandsynlighed IKKE får læst min blog så er det tid til en morsomhed med majestætsfornærmelse inkluderet:

Skiferiebilleder skal jo lige sorteres, så der går nok lidt med det ski-indlæg, alligevel. Men det var en god ferie, kan jeg afsløre. Ingen kom væsentligt til skade. Jeg har dog fået et flot blåt mærke i et lille styrt (fik også sne i lommerne og smadrede skibriller).

Kort opråb: prostitutionsdebat og -demo

2008-02-17T20:43:00.002+01:00

Som før nævnt er jeg modstander af en kriminalisering af prostitution (se også dette link for mine belæg).

Der bliver på kvindernes internationale kampdag 8. marts en demonstration FOR kriminaliseringen, men vi mangler en IMOD. Hvis du skulle være enig med mig i at prostitution IKKE skal kriminaliseres, så smut ind på denne side, og meld dig til. Damen på den side vil arrangere en demo, hvis der er over 100 tilmeldte.

Indlæg om skiferie i Østrig følger!

Tur til Samsø

2008-01-28T11:07:00.001+01:00

Sheiken og jeg var til 50års fødselsdag hos hans familie på Samsø. Det var en dejlig tur med (alt for) meget god mad, voldsom søgang på færgen derover og idyllisk solskin på færgen hjem. Da der var blæst og søgang oplevede jeg (for første gang, tror jeg) at færgen vippede bagover-forover, i stedet for fra side til side. Det gjorde at færgen nu og da kom lidt op at flyve med forenden, og det skabte et ordentligt drøn når færgen så maveplaskede ned i vandet igen. Et af disse drøn kan høres svagt på videoen, hvor der også kan ses skumsprøjt på vinduet. Ellers en temmelig kedelig video. Se resten af billederne her.

Søgang og skumsprøjt

Kirkegang og psalmesang

2008-01-24T17:25:00.001+01:00

Min kirke
I går var jeg i kirke, og der står man, som altid, og synger salmer som om det var ikea-kataloget. Vi kirkesangere går typisk ud under prædikenen eller begravelsestalen, så vi kan holde pause, sidde lidt ned og få en sludder om kæresten og den irriterende arbejdsgiver. Så det er ikke fordi jeg får særlig mange af Guds ord med på vejen, lige pånær de korte faste remser, der typisk falder imellem salmerne. Det er jo ikke derfor jeg er der, og det er så en måde at gå i kirke på.

Min udsigt i min kirke

I tirsdags var vi så til begravelse for min mors veninde, og så betød salmerne pludselig noget, når vi sad der og skulle sige et farvel til en elsket veninde. Det var under følgende strofer fra "Op, al den ting, som Gud har gjort", at det blev mig umuligt at synge videre pga. snot og tårer og en hals der snørede sig sammen:

Hvad skal jeg sige, når jeg ser,
hvor stjerneflokken blinker,
hvor mildt enhver imod mig ler
og op til himlen vinker?

Hvad skal jeg sige, når jeg op
til Gud i ånden farer
og ser den store kæmpetrop
af blide engleskarer?

Sjældent har jeg hørt mig selv med så meget gammelkonevibrato. Jeg håber ikke, at disse strofer i al fremtid vil fremkalde den samme reaktion. På den anden side er der ingen tvivl om, at det var rart at få stroferne og sig selv besjælet, til forandring fra mig i min vanlige, syngende opremsning.

I øvrigt var det en spøjs begravelse i går (i min egen kirke). Vi ventede ingen pårørende, da det ikke var lykkedes kirken at få fat i nogen. Derfor havde præsten ikke skrevet en tale, som hun plejer (efter samtale med afdødes efterladte). Så dukkede der 20(!) mennesker op ud af det blå, og præsten var nødsaget til at bede dem om hver især, at tænke på det de syntes, der skulle siges, på det tidspunkt hvor talen skulle have været.
Kirken, hvor mors veninde blev begravet

Tiden går med korarbejde

2008-01-21T13:12:00.001+01:00

Mit kære hyltekor skal have tre fællessangsarrangementer her i foråret, og vi har netop søgt det lokale kulturudvalg om penge til disse. Det bliver spændende at se, om vi får de penge vi har søgt, for hvis vi gør kan vi lave nogle ret fede ting: vi kan putte et band på som ledsagelse af fællessangen, bl.a.

Jeg er blevet bedt om at sammensætte repertoirerne udfra temaerne børn, sport og schlagere. Det har været noget af en opgave for sådan en grøn dirigent som mig, men bestemt også lærerig - man vokser vist med opgaven. Jeg er spændt på at se, om vi også får bevilget penge for det arbejde, jeg allerede har lagt i projektet. Det tager jo noget tid fra studiet, desværre.

Nu har jeg fundet et rigtig fedt, men lidt svært arrangement af "Den lille frække Frederik", og et af "Ev'rybody wants to be a cat", og jeg er spændt på at se, om jeg kan få koret til at synge dem.

Studieblues II

2008-01-09T21:33:00.001+01:00

Jeg har endnu en deadline i morgen, men også den må jeg lade passere, da jeg ikke har formået at piske mig selv tilstrækkeligt siden sidste uge, samt i løbet af semesteret. Rigtig ærgerligt, da jeg egentlig holdt meget af faget (og forstod meget i forhold til hvor lidt jeg havde læst, takket være min pædagogiske forelæser, Christian Knæk).

I det mindste giver det nu lidt ro til at vende tilbage til min opgave i skrivedidaktik. Jeg har jo skrevet 10 sider, så på den måde er jeg godt i gang. Jeg håber på at gøre den færdig inden vi skal på ski i uge 7.

Det har gået halvdårligt med studiet de sidste to år, og kuren er stadig den samme:
- gå på læsesal
- sørg for, at der ikke er internet
I dag gik det faktisk godt - jeg fik brugt otte timer på læsesalen, og det er en fin start. Jeg håber, at jeg kan skabe mig selv nogle gode vaner, ellers bliver det umuligt at blive færdig. Dumme mig. Og stakkels Anders (og Jer), der skal høre på min klagesang.

Mit kor!

2008-01-07T22:23:00.000+01:00

Billederne er fra generalprøven inden vores julekoncert.

Her er den så: jernhesten over dem alle!

2008-01-04T19:55:00.000+01:00

Den der kører godt, kører godt!

Åha. Studieblues.

2008-01-03T14:58:00.000+01:00

Jeg klarede den ikke. Fik ikke engang nået side 15. Men i det mindste er jeg godt begyndt - nu da jeg ikke har afleveret opgaven så kan jeg arbejde videre på selvsamme indtil næste deadline (1/7).

Min kæreste har været sød til at muntre mig op når jeg hang gevaldigt med skuffen under opgaveskrivningen, samt til at piske mig, når jeg har mistet fokus, og det har været en uvurderlig hjælp.

Nu har jeg en deadline næste torsdag at se frem til, men her er det heldigvis blot fem sider jeg skal begå. Det burde kunne lasse-gisse!

Gode nyheder:
Jeg har fået førnævnte data tilbage fra højfjeldshotellet. Nu sidder jeg og falder totalt i staver over al den dejlige musik jeg pludselig har igen.

Samtidig morer jeg mig (og krummer tæer, skiftevis) over min dagbog. Jeg har skrevet over 100 sider siden 2004. Jeg kan virkelig anbefale at skrive dagbog - det giver anledning til en refleksion, som kan være meget lærerig (og underholdende!).

Over mig selv kan jeg kun undre mig - bliver jeg dog aldrig klogere?
Jeg klager jo stadig over manglende motivation til studiet (som siden 2005, mor har faktisk bedt mig holde kæft eller gøre noget ved det for et år siden). Kæresten har i øvrigt sagt noget klogt, som jeg desværre nok kommer til at give ham ret i:
"Studiet bliver kun så hårdt, som du beslutter dig til at gøre det."

Og jeg bruger stadig en væsentlig del af min tankevirksomhed på drenge, selv nu, hvor jeg har en pragtfuld kæreste, som ti vilde heste ikke kan få mig til at bytte, end ikke for en million milliard.

Og så kommer mormors replik: Tænk, hvis jeg brugte alt det krudt på mit studie! Så ville jeg ha' været cand mag i sommer!
...men en kløverost (skråstreg et studie) tager åbenbart den tid en kløverost skal tage. Jeg håber i al fald ikke, at det "tager den tid, der er". Så bliver jeg jo aldrig færdig! *gys*

ARGH! Lortedeadline!

2007-12-31T16:55:00.000+01:00

Jeg sidder desværre stadig og koger over min opgave. Til trods for, at den virkelig har fået en skalle i den sidste uge har jeg ikke produceret tekst nok endnu, kun 10 sider ud af 25. Jeg er begyndt at komme i tvivl om jeg skal trække i kjolen om en time og styrte til nytårsselskab (som jeg har betalt for), eller om jeg bare skal blive siddende.

ÆV!

¤#@$€%#/!!

Godt nytår.. shh!

2007-12-29T17:12:00.000+01:00

Så er jeg nået til de sidste og afgørende dage af min opgaveskrivning. Det går, men det går alt, alt for langtsomt. Jeg er i tvivl om jeg har tid til at fejre nytårsaften.

*suk*

I det mindste har jeg et glimrende kontor i Mejdal hos svigermekanikken, med ild i pejsen, læselys, internet, fuld kost og gratis printer lige på skrivebordet. Jeg bliver idiot af at sidde og glo på min skærm hele dagen, men jeg ligger som jeg har redt. Heldigvis er der ikke langt til onsdag, hvor jeg sikkert får afleveret noget værre rod.

For de fagligt interesserede: jeg skriver en retorisk opgave i faget "skrivedidaktik", om videnstransformerende tilgang til skrivning, som for meningmand er næsten det samme som skrivning med den retoriske cirkel i mente - her går man hele tiden fra dele til hele og tilbage igen for at tilpasse indholdet sin overordnede intention og omvendt. Jeg skriver om hvordan man kan prøve at undervise i denne form for tænkning (i forbindelse med skrivning).

"Er det ikke ærgerligt, at have fødselsdag d. 23 December?!"

2007-12-24T00:00:00.000+01:00

Dette spørgsmål bliver jeg stilt ca. hver gang nogen finder ud af hvornår min fødselsdag er. Og nej, det er faktisk ikke spor ærgerligt. Ok, der er næsten et år fra jul til min fødselsdag, men jeg overlever!

Måske ville det være passende samtidig at tilstå, at jeg er snotforkælet - det er ikke svært for mig at få økonomisk eller menneskelig støtte resten af året. Heldigvis, da. Hvis jeg kun følte mig støttet og værdsat til jul og på min fødselsdag, så ville jeg da have en trist familie og vennekreds ... skal jeg til at blive bekymret, for de kammerater der stiller dette lidt pudsige spørgsmål? Skal jeg spørge:

"Vansmægter du mellem højtiderne?"

Apropos fordelingen af omsorg mellem højtider og resten af året bringer vi her en interessant snak om Valentine's Day".

Som om jeg ikke var heldig nok i forvejen, så har jeg haft en pragtfuld dag. Jeg stod op og tog i kirke, lavede fin musik med koret og fik ros, serverede lagkage og fik ros.

Så havde jeg veninderne på besøg. De fleste af dem kan godt gå for karaktermæssig eller holdningsmæssig "stærk tobak" når man har dem på enmandshånd (m/k!), men vores samling var, endnu engang, ikke en anstrengt kamp om rampelyset. De kom ikke bare med gaver, men med smil og åbenhed. På den måde kan en flok tøser (+ kærestemanden, kastet for løvinderne på et afbud) nyde hinandens venlige og muntre selskab i et par timer, til trods for, at de kun stuves sammen en gang om året. De er virkelig seje og skønne, de tøser.

Ved aftenstid fik jeg kysset et hastigt farvel til kæresten, som skulle med Jyllandsekspressen (God tur hjeee-eem!).

Dernæst kom moderen. Vi var begge temmelig fra den af træthed, men alligevel lykkedes det os at lave lidt mad og hygge, helt uden at bide af hinanden (som jo ellers kan ligge lige til højrekæben, når man er træt).
Dejligt. Tak, mor.

Altså. Nu drikker jeg mig jo ikke stiv, men jeg forbeholder mig retten til sentimentale udbrud: Når jeg har sådan en god dag (midt i et ellers totalt lækkert liv) så får jeg lyst til at sige tak.

Hvis du kan undvære sentimentalitetsudbruddet så stop bare her.

Dolph! Stop så!

Tak! Til "ham deroppe ovenpå", eller hvad jeg nu skal kalde det.

Tak til Jer, der forsøder andres liv, f.eks.
- dig, der smilede til den, der ikke havde noget at smile over
- dig, der talte til kassedamen i netto (til dennes befippelse)
- dig, der ryddede op efter andre uden at tænke det som "en streg i regningen"
- dig, der lyttede til og anerkendte din modstanders synspunkt
- dig, der hjalp nogen med at samle noget op
- dig, der hjalp nogen til at se noget klarere
- dig, der kørte med et stopfuldt tog uden at sprede en dårlig stemning blandt dine medpassagerer
- dig, der fløjtede eller sang højt på cyklen

Tak til min familie og mine venner for en pragtfuld dag, og pragtfulde 25 år, indtil videre!

Eureka (endelig)

2007-12-11T23:59:00.000+01:00

I dag har jeg fulgt sidste forelæsning i skrivedidaktik. Næste semester er forberedt opgaveskrivning og -vejledning, men siden jeg allerede har fulgt faget skal jeg aflevere min opgave om tre uger. Jeg må da klare mig uden den almindelige vejledning. Jeg skal nu nok kunne få nogle til at kommentere i familien eller kollegie"familien".

Generelt har det været næsten overvældende positivt at følge kurset i skrivedidaktik denne gang. Da jeg fulgte det i 2005 følte jeg et konstant fagligt mindreværd, da mine holdkammerater alle havde mange års retorik i baggagen (især sammenlignet med mit det ene). Desuden fik jeg ikke læst nok, og den smule jeg læste fattede jeg ikke et klap af, så det hjalp jo ikke synderlig.

Denne gang har det været en anden historie. Hver gang jeg er mødt op til undervisning har jeg (ringe forberedelse til trods) følt mig opløftet og inspireret, og næsten fortrøstningsfuld over for min opgaveskrivning. Jeg har fået læst lidt flere af teksterne, så jeg nu alt i alt er nået det meste af pensum igennem. Efter et år i England er det noget nemmere at få overblik i de engelske tekster, så der har jeg også fået bedre overblik.

I dag faldt der så en ti-øre, hvis fald jeg har afventet en måneds tid. Pludselig ser jeg for mig konkret hvordan jeg kan få begyndt på min opgave (og det er på tide, eftersom deadline er 2. januar). I morgen er der kun tilbage at gøre det, og jeg glæder mig til at komme igang. Skrive kan jeg sagtens, når først jeg bare ved hvor jeg skal tage fat.

Heldigt at det lige akkurat skulle være i dag og ikke senere at jeg fik overblik i mine tanker om opgaven. Herligt.

Her er der lige en video på "ugens instrument", jeg tror det hedder en "hang". Jeg har aldrig set det før, men godt lyder det!

... og så i December!

2007-12-07T08:38:00.001+01:00

Endelig finder jeg mig i min seng på det ideelle tidspunkt for afslutning af dagen: 22.30. Se så, om der ikke er en myg (!) der kommer og stikker mig lige på knoen, efter jeg havde lagt mig godt til rette?!

HÆVN! tænkte jeg, men den var jo ikke sådan at fange, den myg. Og så skulle den absolut sætte sig i mit gule gardin. Så skulle jeg jo lige pille resten ud (efter henrettelsen) og skrubbe efter med sulfo, og så kom jeg først i seng 23.15...

*****myg.

Gæt selv, hvilken kno der var offeret.

P.s. alligevel en god nyhed om studiet

2007-12-03T16:05:00.000+01:00

Det lykkedes mig at sige noget klogt til skrivedidaktik i tirsdags, og læreren fremhævede min pointe for holdet. Det skal jeg sent få armene ned over.

Nyt: intet nyt

2007-12-03T10:42:00.000+01:00

Jeg er på vej på læsesal. Vil bare lige fortælle, at jeg har haft endnu en god weekend. Jeg har set en gammel veninde, og vi fik os et godt måltid mad (min første hjemmelavede tærte) og en swingom på Copenhagen Jazzhouse.
Ydermere nød jeg godt af, at min kæreste var hjemme og ikke på spejderlejr (jatak). Han var så elskværdig at hjælpe mig med at gøre rent på mit køkken, og så tog det jo kun den halve tid. I øvrigt fik vi både æbleskiver og pandekager i går. Jo, (kollegie)livet er sødt!

I sidste uge havde vi køkkenmøde, og der var lidt skår i kollegieglæden. Jeg vil desperat gerne ha' madklubben til at køre, og det gør den kun hvis folk tager to maddage månedligt. Desværre er det kun 2/3 af gangen der er med, og når disse hoveder så ikke tager deres maddage så kører madklubben ikke. Jeg har trang til at dele nogle håndmadder ud, men der er desværre indtil flere på gangen, der får røde knopper, hvis de får at vide, at de har en "pligt", eller at der er noget de "skal". De kalder det "et fleksibelt system". Jeg kalder det en madklub der ikke kører.

Så er det godt, at man kan komme til pandekager oppe hos ingeniøren!

Her er der lidt trommeri:

Jeg sysler med tjanser

2007-11-28T08:25:00.000+01:00

Jeg har sagt mit lærervikarjob op for at få mere tid til studiet, og det var trist.

Alligevel går tiden med nogle andre småting - i dag skal jeg på posthuset for kæresten, og så skal jeg til Helsingør med min nedbrudte HD for at sende den videre til Norge (!) på en luksusferie / datarekonstruktionsophold for 7000 kr. Så skal jeg i kirke kl 12. Senere skal jeg lave madklub, og så er der køkkenmøde. Dermed er studie-arbejdstiden reduceret til 13-16. *suk* I det mindste bør jeg kunne læse lidt i toget til Helsingør.

Kæresten er stadig ubegribeligt sød og dejlig. Vi var ovre i det mørke for at besøge hans familie i weekenden, og det var virkelig hyggeligt. De har også i den familie en god tradition for at gå tur sammen, og der er gang i klaver og computer når vi er hjemme, så jeg passer fint ind. Det er også sjovt at have (en slags) brødre, når man kommer fra en pige-familie.

I går hørte vi i øvrigt "Mogens Dahl Kammerkor" for første gang, og de var sublime. Vi sad som spiddet til kirkebænken under hele forestillingen, da de sang så himmelsk præcist og elegant, at man ikke turde røre sig.

Lidt transportpolitik for de mindre læsestærke

2007-11-26T18:03:00.001+01:00

Den samme gruppe mennesker transporteret på tre måder

(har i øvrigt lige transporteret mig selv parken rundt og op til 16. sal to gange, i løb, forstås!)

Hvem var Jesus? (ugens humørpille)

2007-11-25T17:25:00.001+01:00

Der findes tre beviser for, at Jesus var Mexicaner:
- Han hed Jesus
- Han var tosproget
- Han blev altid generet af myndighederne

Men der findes også belæg for, at han var Irsk:
- Han giftede sig aldrig
- Han fortalte altid historier
- Han elskede at være ude i naturen

Samtidig findes der tydelige indikationer af at Jesus var sort:
- Han kaldte alle for 'broder'
- Han kunne lide gospelmusik
- Han kunne ikke få en retfærdig rettergang

Tre stærke fakta taler for at Jesus var Italiener:
- Han gestikulerede når han talte
- Han drak vin til alle måltider
- Han var sikker på at hans mor var jomfru, og moren var sikker på at han var
Gud.

Men yderligere fakta tyder på at Jesus kan have været fra Californien:
- Han klippede aldrig håret
- Han gik barfodet
- Han grundlagde en ny religion

Og nogle beviser taler for at Jesus var kvinde:
- Han blev nødt til at bespise en mængde mennesker med kort varsel, selv om der
ikke var noget mad.
- Han forsøgte at blive hørt blandt en mængde mænd som ikke hørte efter

Ofre

2007-11-23T15:49:00.001+01:00

Jeg har sat mig for at sige mit lærervikarjob op, til trods for hvor megen glæde det giver mig. Jeg skal en tur til eksamensland en 6-8 ugers tid. *suk*
Heldigvis har jeg været glædeligt overrasket over at finde ud af, at jeg alligevel gerne vil ofre lidt på det sk*** studie. Uden ofre går det vist ikke.

El sheik og jeg er på vej til Jydeland for et døgn i svigerforældrenes favn, det bliver drønhyggeligt!

Jeg ved ikke, om jeg har fået nævnt det, men jeg er ved at blive hidsig debattør i emnet "for eller imod en kriminalisering af prostitution". Jeg er imod, og de, der er for, lugter alle langt væk af troen på, at prostitution går væk, bare man forbyder det (dream on)!

Nå. Det var sikkert rarere for mig at "få det ud" end det var for dig at læse det.

De fleste fortalere for kriminaliseringen er ude på at redde ofrene for kvindehandel, og det kan man ikke betænke dem i. Vi er dog nogle, der tror på andre måder at hjælpe disse kvinder på.

Der er i øvrigt lige blevet anholdt en gruppe udenlandske prostituerede, så disse kunne lede politiet nærmere bagmændene, som de i virkeligheden er ude efter. Man kan så spørge sig selv, hvor snaksagelig og tillidsfuld man selv ville blive, hvis panserne kom og lagde en i håndjern. Tsk tsk.
Til gengæld er det mit indtryk, at politiet for det meste har fat i den lange ende med deres arbejde. Det ville ikke være nemmere for politiet at optrævle bagmænd hvis prostitution var kriminelt og skulle foregå under mere lyssky omstændigheder.

Nå, nok om det for nu. Rigtig god weekend!

P.s.

2007-11-14T21:08:00.001+01:00

Jeg kan oplyse, at O.A tilsammen har tabt 19 mælketænder siden skolestart!

Tømmermænd

2007-11-14T20:46:00.000+01:00

Øv, så fik vi ikke en ny regering alligevel. Og dog er der meget at glædes over:
til trods for mediernes usaglige valg af fokus på meningsmålinger og skandalesager med mudderkastende politikere og politiske kommentatorer, så virker folk (mig selv inklusiv) mere interesserede i politik end ved sidste valg. Faktum er, at der er 1% flere der har stemt. Men jeg synes også, at jeg har kunne mærke folks ansvarsfølelse for at sætte sig bare lidt ind i tingene.

På en måde har vi NA at takke for det, til dels: deres udbrud har jo åbnet op for tankeeksperimentet, at politik kan gøres på andre måder, end der gøres i dag, og visioner er vigtige i politik.

Desværre er der ikke ret meget vision over hverken skattelettelser eller velfærd, synes jeg. Vi har hørt det før. Vi snakker om hvor pebernødder (læs: bananer, penge) skal flyttes hen, i stedet for at snakke om, hvilket samfund vi gerne vil forære vores efterkommere. Måske er jeg også tilbøjelig til denne sentimentale påskønnelse af ideologi og visioner, eftersom jeg tilhører et parti, som ikke kommer i regering lige foreløbig. Vi har egentlig ikke haft brug for at forholde os alt for jordnært til noget som helst...

Nå, i dag var jeg ude i 0. 4. 8. og 9. klasse. Til min overraskelse fik jeg faktisk 8. til at lave noget! Jeg gav dem simple gangestykker, for det fandt vi ud af i sidste uge, at de ikke kunne. Tsk tsk.
Rygtet siger i øvrigt, at de søger en ny fast matematiklærer...

I øvrigt var de store klasser meget ivrige for at høre, hvad jeg havde stemt, men det lykkedes mig at holde det inde. Jeg bliver gradvist bedre til at være gnaven, selvom det ikke huer mig at skulle have sådan et alter ego. Det er også lidt frustrerende igen og igen at blive kastet ind i diverse klasser med 0-10 minutters forberedelse (og ingen pause forinden). Jeg mødte op, og troede jeg skulle have børnehaveklassen hele dagen, men så blev det som før nævnt blandede bolsjer, da jeg mødte op, til trods for at jeg havde kigget efter sent aftenen før.

Det er dog stadig meget mere vedkommende at have med nogle (krævende, uopdragne) børn at gøre, i stedet for at sidde herhjemme og rådne op af dovenskab og dårlig samvittighed.

0.A

2007-11-13T10:24:00.000+01:00

Børnehaveklassen fortæller hvorfor deres skole er så god. Jeg kan især godt li' "fordi der står på tavlen, hvor mange tænder vi har tabt".

Jeg skal have dem i morgen, det bliver godt og interessant.

Valg

2007-11-13T09:51:00.000+01:00

Jeg er spændt.

Rigtig spændt.

Vi har været nede at stemme sammen, 10 stykker fra kollegiet. Det var en god udflugt.

Mere politik, skolebørn, tænder

2007-11-06T11:41:00.000+01:00

Der afholdes på fredag en debat hvor toppolitikere besvarer spørgsmål til de, der på forhånd har uploadet deres spørgsmål som video til youtube. Videoerne kan ses her. Vi bringer her et eksempel, et spørgsmål om ministeriernes energiforbrug, stillet til Per Stig Møller af min kollegiebuddy Adam:

I morgen er der i øvrigt debat her på kollegiet kl 21, vi får en politiker på besøg fra Y, Ø, C og B til at debattere klima og uddannelse. Det er jo bekvemt at debatten kommer til os, så jeg håber, at hele kollegiet kommer.

Jeg har i øvrigt været til tandlæge (igenigenigen), og for en gangs skyld var tandlægen ikke ved at tude, da hun nåede ned til bunden af det hul, der skulle laves i dag. Der var faktisk en del tand tilbage rundt om. Hurra!

... skulle man fejre det med en honningmad?

I øvrigt synes jeg dette spørgsmål er temmelig skarpt:

I går var jeg ude i 2.c og 7.a, og sidstnævnte gav mig virkelig grå hår i hovedet. Det var en geografitime, og jeg havde fundet en glimrende idé: de skulle have lov at tegne Estland, Letland og Litauen i "forkert" målestok efter størrelsen på deres eksporttal. Hermed kunne de altså lave materiale der kunne bruges af andre, til grafisk at få et overblik i eksporten i de tre lande.

Efter 45 minutter havde jeg med vold og magt fået dem til at lave et navneskilt, og halvdelen af disse var med forkert navn. To mennesker havde divideret to landes eksporttal, og et par havde pligtskyldigt rakt hånden op, mens nogle andre råbte svaret på mit spørgsmål i munden på hinanden.

Det er godt nok utroligt, som de skal prøve grænser af. *suuuk*

I det mindste kan det kun gå fremad herfra.

Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle komme hertil, men jeg drømmer mig næsten tilbage til en tid før min fødsel, hvor lyden af lærerens meterlineal mod bordet frembragte nøjagtig den samme association i alle børnene... Men jeg må messe for mig selv (især i de store klasser) at det, at ty til vold er = at erklære sig afmægtig. Det har været mit mantra indtil nu.

Om at rense luften

2007-11-02T10:27:00.000+01:00

Lidt navlepilleri:
Jeg er på benene efter en heftig omgang diarre-og-opkast-cirkus i onsdags. Jeg var godt nok ikke mange sure sild værd i går. Ydermere døjer jeg lidt med skiftevis så dårlig studiesamvittighed at jeg ikke kan læse, og så lidt jordforbindelse, at jeg glemmer, at det er nu jeg faktisk skal læse. *suuuk*

I mellemtiden glæder jeg mig lidt over valgkampen - jeg har et håb om, at valget rent faktisk vil rense luften, som Helle og Anders mere eller mindre åbenlyst konkurrerer om at sige flest gange om dagen. I hvert fald renser det luften at vi tvinges til at sætte ord på hvad vi mener og hvorfor. Mine mærkesager:

- afskaf 24-årsregelen
- mere miljø og klima på dagsordenen
- bompenge til bilister i byen
- billigere offentlig transport

- ud med tests, evalueringer og elevplaner i folkeskolen og gymnasieskolen (det kræver ikke ret mange lærervenner at afgøre, at dette papirnusseri tager tiden og kræfterne væk fra lærernes faglige forberedelse og nærvær hos eleverne)

- mere fleksibilitet på arbejdsmarkedet herunder
* mange flere deltidsstillinger, for nemmere ind- og udslusning på arbejdsmarkedet i karrierens start og slut (min mors hjertesuk)
* bedre efteruddannelse og omskoling af arbejdskraften (det er ærgerligt at læger fra de varme lande må sælge grøntsager i stedet for at læse et par år på dansk medicin)

- afakademisering af diverse uddannelser (især de tekniske fag) (Jeg tror ikke det har gavnet det store at putte enkelte, nyfine fag ind, og så give uddannelserne nye navne, det lugter for meget af kongens nye klæder. Hører det desuden ikke med til den faglige stolthed at kunne kalde sig mekaniker, frem for et eller andet højpandet med fem ord?)

Af læsestof kan jeg i øvrigt for en gangs skyld anbefale Politiken, de har en fin daglig artikel under valgkampen om "dagens påstand", hvor der bliver sat nogle kolde hårde tal op mod politikernes evigt modstridende påstande. Ja, det renser da også luften.

Ydermere: Sebastian Zinglersens kronik i selvsamme avis d. 27/10 kan bestemt også anbefales. Han skrev om, hvordan det er, ofte at blive afvist til jobsamtaler, fordi man er overkvalificeret. En arbejdsgiver havde endda sagt ham, at "han vidste hvem han skulle ringe til, hvis han fik brug for at tale med et begavet menneske over en flaske rødvin". Som svar på en jobansøgning og -samtale, hvor han også blev afvist, vel at mærke. Så giver Sebastian Zinglersen også hug til Human Ressouce Management-konceptet, og de underlige kriterier, efter hvilke man hverver ansatte nutildags. Det var godt (og hidtil uhørt) at læse, eftersom at en i min familie også er blevet offer for vanviddet.

Vi slutter af med en hårdtslående pointe fra mine røde bonkammerater:

Og den næste person der siger noget om at rense luften... tsk tsk!

Artige børn og et kompliment fra en klar himmel

2007-10-26T10:03:00.001+02:00

Først var jeg i zoologisk have med 1.c, og de var bare pragtfulde. Sådan nogle små børn er åbenbart stadig forholdsvis autoritetstro, og man kan få dem til at gå og stå på rækker, hvis de da ikke dagdrømmer for meget (sidst på dagen blev flere af dem dog lidt fjerne i blikket). Jeg var overrasket over, hvor stille de var i bussen, det var ikke ikke spor anstrengende for os lærere og de andre passagerer at have dem med.

Der var nogle (sikket sædvanlige) venindekriser, f.eks. hvor fire piger skulle på toilettet: to gik ind sammen, den tredje turde ikke alene og den fjerde mente bestemt, at det var noget man gjorde alene. Så blev den tredje dybt ulykkelig og nægtede at gå på toilettet overhovedet.

Så blev der fældet nogle tårer, når veninden var blevet parret med en anden i opstillingen på to rækker. Det blev jo tolket som et bevidst fravalg når veninden pludselig havde en anden i hånden, uhada.

Heldigvis tager det dem næsten lige så kort tid at blive glade igen, som det tager dem at blive kede af det. Det skal man lige vænne sig til, som voksen med temmelig langt til tårer. Ærgerligt, at en lille snakke om mors madpakke ikke har den samme trøstende mirakeleffekt på mit alderstrin. Men så er det godt man holder sig glad, mestendels.

I går aftes var jeg så til aftengudstjeneste i min nye kirke, og det var dejligt. Den anden korsanger, en fyr, viste sig at have en rigtig lækker klang, og det har jeg savnet lidt fra de andre sangere. Så vi croonede igennem sammen. Og så fik man tilmed ros for sin stemme, helt uden at have varmet op eller lavet en ærlig sangøvelse i en rum tid. Det var rigtig opløftende. Det ser i øvrigt ud til at ham smørtenoren er fast mand på den torsdagstjans, så det bliver hyggeligt.

Jeg synes næsten det er overflødigt at nævne det (you should all know by now), men jeg glæder mig afsindigt til at blive færdig med mit studie, så jeg kan komme til at gå til sang igen.

Mine valgpåbud

2007-10-24T14:19:00.000+02:00

Lad nu ikke massemedierne styre cirkuset. Opsøg selv informationer som partiprogrammer og politikerprofiler på internet og vælgermøder, og del guldkornene med vennerne (på forhånd tak!). Læs forskellige aviser. Skift kanal på radioen eller tv'et.

Ellers bliver det jo bare endnu en gang "Fogh vs. Helle" igen, og det er jo ikke et præsidentvalg der er udskrevet... tsk tsk!

I forhold til andre lande som vi på andre punkter efterligner har vi en imponerende høj valgdeltagelse. Lad os holde denne fine standard ved lige!

En uge i opladeren

2007-10-21T21:39:00.000+02:00

Så er jeg glad vendt hjem fra seks dage i Serbien med lille Muko. Det var fedt at få sunget igen. Turen var også godt arrangeret, så der var tid til både fest, afslapning, sludren, sangøvelser og sightseeing.
Her er billederne.
Det første album (50 billeder).
Det andet album (20 billeder).

Jeg har jo lidt studieræs der skal indhentes, og jeg føler mig faktisk iklædt nyt gåpåmod efter Serbien. Det er jo herligt (og nødvendigt).

Dagens pointe, en af mine favoritter:

"Studerende bliver konsekvent afkrævet skriftlige opgaver, men kun sjældent givet undervisning i hvordan man skriver"
- Christian Knæk

Jeg er ved at hjælpe en gruppe musikstuderende med at skrive en lille opgave, og det er rigtig fedt. Jeg tror faktisk det lykkes mig at gøre nytte for dem. Desværre er forløbet endnu en gang for dårligt forberedt til at jeg kan skrive min kommende opgave i skrivedidaktik om det. Men til gengæld har jeg næsten så godt fat på skrivedidaktikken (her i anden omgang) at jeg begynder at forestille mig at skrive opgaven om et imaginært undervisningsforløb, hvilket også er tilladt inden for opgavekravene.

Gruppens opgaveoplæg lugter lidt af det jeg i den sidste tid har fået færten af inde på instituttet, at der faktisk ikke rigtig er nogen der med sikkerhed ved hverken hvordan man laver en god problemformulering eller skriver en opgave ud fra samme.

Min gruppe skal skrive om "hvordan musikteknologiens udvikling har påvirket musikken som kunstart". De gør det ud fra hver deres tekst (og dertilhørende musikteknologier), men skal alligevel skrive en fælles konklusion (på baggrund af førnævnte problemstilling). Samtidig skal de holde sig til fem sider pr mand, hvilket jeg ser som det vanskeligste i opgaven.

*suk*

Godt jeg kun har en musikvidenskabelig hurdle tilbage...

Ugens optur: Er blevet invitere på skiferie i Østrig af svigermekanikken!

Et grin og små dejligheder

2007-10-10T12:07:00.001+02:00

Jeg ved godt man ikke bør træde på folk der allerede ligger ned, men hvis du nu ikke har nogen skam i livet så er der her en liste over ting man kan udsætte telemarketingmedarbejdere for. Meget grinagtig.

Om mig: intet nyt er godt nyt! Der sker mere for vennerne: nogle er blevet skilt, andre har købt hus sammen i Ringsted.

Jeg fik i går to plader chokolade hos tandlægen + rabat for tandtorturen.... jeg kan godt li' min tandlæge!

Desuden begik jeg i går min første æblekage, og den blev god!

Dagens mavesure samfundskommentar

2007-10-05T13:01:00.000+02:00

Dansk Kvindesamfund og Pornofrit Miljø pisker en stemning op om JBS nye reklamefremstød. Jeg synes faktisk det er nogle meget befriende billeder, og ikke spor nedværdigende. At skildre kvinder der nyder at dufte til ... noget rart anerkender da vores status som ligeværdige, aktive sexuelle væsner, og ikke bare som nogle passive deltagere, der bare tager imod.

Nå, døm selv!

Hu hej, vilde dyr!

2007-10-05T09:22:00.001+02:00

Jeg skal igen forsøge at begå en opgave i skrivedidaktik på 25-30 sider. Som en del af denne skal jeg lave en undervisningspraktik, hvor jeg ud fra nogle teoretiske overvejelser tilrettelægger et forløb, udfører det og evaluerer det. Det ser ud til at jeg får rigtig travlt, for nu har jeg pludselig mulighed for at komme i undervisningspraktik ved at vejlede nogle førsteårs musikstuderende i deres opgaveskrivning. Men det er meget godt at få et spark. Det trænger jeg til, som sagt.

Så var jeg i øvrigt til morgengymnastik i går, siden til forelæsning med min favourite dr. Knæk, så til kor og siden til tango. Alligevel blev der tid til at spilde tiden, og der burde jeg også ha' læst, men jeg skal nok få styr på det. Især hvis jeg afleverer mit netkabel til kæresten...

Det var helt vildt fedt at danse tango igen, det har jeg fået gjort alt, alt for lidt på det sidste (to gange på to måneder). Og de som kendte mig bød mig varmt velkommen tilbage, og jeg kan stadig flytte fødderne! Det var alle tiders!

Næste fredag er der kulturnat i København og der har jeg tilbudt at undervise i tango på mit kollegie, og der er også åbent for offentligheden! Det er kl 21.

I øvrigt, min kæreste er stadig sød (som den slags jo bør være). Nogle har bemærket, at jeg ikke nævner ham så meget på bloggen, men han er der endnu, og jeg er stadig næsten pinligt meget forelsket i ham (og det er gengældt). Han går på arbejde nu som PhD, der bearbejdes svinefedt til biodiesel, og så går han også en del til spejder. Vi har nu fået en fælles kalender, så vi kan koordinere fritiden. Det er anbefalelsesværdigt!

Opdatering: intet nyt under solen (næsten, da)

2007-09-30T14:57:00.000+02:00

Ugerne går, mest med ikke at få læst, fordi jeg spilder tiden på internettet, eller fordi jeg falder i søvn på læsesalen. Men jeg kommer da tidligt op til gymnastik og svømning, det er da en start (og nu er jeg også næsten ved at lære at komme tilsvarende tidligt i seng). Egentlig går det glimrende, jeg skal bare lige ha' bugt med min dovenskab.

I mellemtiden får man socialiseret sig på kollegiet. Min gang fungerer meget bedre, end jeg havde frygtet. Der er kommet nye folk til, og de er ivrige for at få madklubben til at fungere, og det er fedt. Jeg har dog svært ved at få gangen til at komme til min madklub hver anden søndag (i dag inklusiv, 1 tilmeldt, igen). Er folk ikke sultne om søndagen? Jeg forstår det ikke. Man skulle tro at netop søndag var den dag, hvor man ikke orkede at koge et æg og en skål pasta til sig selv, og derfor tyede til madklubben.

Gangen ved siden af min er også rigtig hyggelig. Vi sad og så en rigtig god film sammen i går, Smoking Aces: Der sættes en alt for høj pris på en mands hovede, en lang og kulørt række galninge/lejemordere sætter næsen op efter dusøren. Så er fanden jo løs i laksegade, mange af de professionelle banemænd ender selvfølgelig med at dræbe hinanden i farten. Et ret underholdende kaos, og bestemt ikke til de, der ikke kan lide knudrede historier.

Så var jeg i øvrigt på hotelbar i nat for at høre min veninde vende en plade eller to. Skægt at se professionelle bartendere, sådan nogle skjorteklædte, velfriserede typer, som kaster med shakere, løber rundt for at hente alting og tæller bærrene minutiøst før de kommes i drinks (til 85 kr).

Nå, nu skal jeg ned og købe ind til den madklub... det pisser ned, og solen skinner samtidig. Måske burde jeg lede efter regnbuen. Kan man se den, når man sidder lige midt i den?

Jeg vil i øvrigt ikke holde mig tilbage for at anbefale Jer at spilde tiden
- på førnævnte konferencesite
- på en humorside og
- en anden humorside

At finde melodien igen

2007-09-21T09:26:00.000+02:00

Jeg var til kor for første gang i 1½ år i år, det var super! Jeg er nemlig blevet rekrutteret af dem her til at tage til Serbien i efterårsferien og synge. Det bliver alle tiders.

Jeg forlod koret sidste forår i tvivlsom stil, fordi deres koncert lå samtidig med en koncert i et andet kor som jeg hellere ville synge i. Alligevel blev jeg budt varmt velkommen, og det var dejligt. Jeg har fået en stor stak noder med hjem som jeg lige skal ha' banket ind i knolden på de næste tre uger. Men at æde noder som slik er jo det jeg kan, så det skal nok gå. Jeg skal bare lige i kor-form igen.

Uh, det var fedt at synge igen!

Nå. Samtidig skal jeg også lige finde melodien med kæresten. Jeg er lidt en skidt kæreste for tiden, fordi jeg har fundet det selvfølgeligt, at vi skal ses hver dag, også selvom det først bliver kl 23.
Efterhånden er jeg ved at indse, at det er en dårlig idé. Faktisk er det også lidt dovent. Hvis vi ikke allerede boede sammen så ville vi jo vente med at ses indtil en stund, hvor vi havde lidt mere tid sammen end 20 minutter før sengetid.
Tsk tsk. Nå, til gengæld får vi nu nok fundet melodien før vi flytter "rigtigt" sammen en skønne dag.

Fra en dejlig tur på Laxen (en spejderbåd) til (h)Ven

Et lille opstød i kaffepausen

2007-09-19T16:26:00.000+02:00

Journalisten Thomas Falbe har skrevet en kronik gennemsyret af personlig holdning. Det var chefen på DRs nyhedsredaktion, Ulrik Haagerup ikke ret glad for.
Læs mere her.

Jeg synes, at bliver ris til egen røv, at Nyhedsredaktionschefen antyder, at et poleret image af nyhedsredaktionen (som en samling "upartiske" journalister) er det mest troværdighedsskabende.

Skønt jeg kun er 24 år kan jeg huske historier om en tid, hvor journalistisk troværdighed grundede i "journalistisk etik" og "god presseskik". Ulrik Haagerup får det til at lyde, som om disse begreber er forhistoriske.

Kan journalister da ikke længere skelne privaten fra fagligheden? Og kan seerne ikke længere kende saglighed fra usaglighed?

Jeg føler mig tvangsfordummet, når det modsatte bliver antydet.

Journalister som Thomas Fable skal som privatpersoner have lov til at udtrykke deres holdninger, også på fagområder de forventes at dække sagligt som en del af nyhedsformidling. Seerne kan da selv afgøre, om de finder de pågældende journalisters arbejde sagligt eller usagligt.

Alt andet ville minde mig om Rusland.

Yes, det kører!

2007-09-12T13:21:00.001+02:00

I dag var jeg til kursus i "specialeskrivning på et halvt år", og det var rigtig godt! Undervisningen kom fra Akademisk Skrivecenter, som hjælper os humanister med alt fra kommafejl til specialeskrivning. AS har bl.a. startet en specialeblog, hvor alle specialeskrivende kan beklage deres nød i kor eller inspirere hinanden med tips til processen. Det er jo en super måde at udnytte blogmediet på. Jeg er spændt på at se, hvordan den blog kommer til at spænde af. Jeg bringer linket så snart den går i luften.

Jeg fik selv så godt gang i idéerne, at jeg næsten ikke kunne koncentrere mig om hvad der blev sagt, og det var en fed, opmuntrende oplevelse.

I går var der også vind i sejlene: Jeg var til forelæsning i Skrivedidaktik (igen), og denne gang forstod jeg hvert et ord der foregik, og jeg fik et par små idéer til den opgave jeg skal afslutte faget med. Ud over det gik det op for mig, at der muligvis sidder et par stykker på holdet, som også gerne vil til eksamen til jul, selvom faget officielt går over to semestre. Så kan der måske blive oprettet en skrivegruppe, og så kan jeg få vejledning igen. Jeg har virkelig brug for den motivation at mødes med nogen der er i samme båd, så det er bare super!

Weekenden brugte jeg på at sidde ude på landet og kigge ud over vandet med kæresten. Det var superfedt, men hjalp selvfølgelig ikke afgørende på min alvorlige forelskelse i knægten (den blev værre, om muligt).
Heldigvis ringede han mandag aften og bebudede, at han altså "ikke lige kommer hjem fra arbejde før onsdag", så nu er jeg på en kold mikrotyrker, og det er jo uden tvivl sundt.

Sheiken er i øvrigt på road trip med sin yndlingsprofessor, en tur i bil til Jylland, hvor der skal hentes svinefedt og slam, AKA forsøgsmateriale til biodieselproduktion.

Heldige ham. Jeg gad godt springe en dag over på læsesalen for at køre en tur med min yndlingsprofessor Christian Knæk (ja, han er altså blevet omdøbt marginalt, da min mobilordbog ikke kunne stave til "Kock").

Det kunne ske på din vej!

2007-09-06T09:32:00.000+02:00

Jeg er så træt af at se medierne piske en stemning op om terror på den måde de gør det nu. Man skal ikke kunne lægge ret mange brikker sammen for at kunne se, at den frygt medierne præker, når avisen indhenter naboernes reaktioner på anholdelserne, ender med at gå terrorens ærinde.

Er terrorens magt ikke netop at holde kunne folk fast gennem frygt?

Nu er tiltalen i øvrigt frafaldet mod seks ud af otte anholdte, og disse er blevet løsladt. Hvad kan vi så bruge til, at hele gader er blevet oprørt til et hysterisk niveau af frygt, fordi de har set deres nabo beklage sig i avisen, at de nu også har fået terroren "ind på livet"?

Leif gås orn(e)

2007-09-03T22:46:00.000+02:00

Jeg er så småt ved at vende mig til tanken om, at 8000,- måske ikke er ret meget at give for førnævnte tabte data, og tanken om, at jeg måske ikke vil savne dataene så meget som jeg har frygtet, da de jo går i glemmebogen i takt med skabelsen af nye data. Jeg ved ikke hvilken tanke der skal blive til virkelighed endnu.

Jeg har været ude og dirigere mit nye kor for anden gang nu. Det gik ret godt, ville jeg selv sige, bedre end første gang. Nu er koret også nået ned på en rimelig størrelse, måske fyrre styks, så vi kan være der uden at være som sild i en tønde.

Jeg måtte fyre pianisten (heldigvis med hans velsignelse), da han ikke levede op til hvad vi har brug for. Nu skal der lige findes en til på mandag... jeg har en pige oppe i ærmet, men koret vil jo gerne ha' en mand, så der er en mand til mænderne når vi laver kønsopdelt korprøve.
Jeg håber ikke denne agenda drukner i studiestarten og sportssæsonsstarten:

Jeg skal fra nu af gå til morgengymnastik tirsdag og torsdag kl 07 og svømning fredag kl 07. Dertil kommer der forelæsninger tirsdag eftermiddag og torsdag morgen. Jeg glæder mig usigeligt til at komme igang (især med sporten).

I øvrigt har vi netop holdt rabalder med middag i anledningen af sheikens ingeniørgrad, og det blev præcis så fint som det skulle være. Først masser af gangfæller til at dele arbejdsopgaver, og siden glade mennesker i deres pæne tøj, gode taler med rørende ord og et levende dansegulv med god DJ (undertegnede). Oprydningen gik også som en leg, igen fordi vi var mange om det.

Ja altså, lige bortset fra, at jeg måtte wrestle et par timer med bonemaskinen, indtil den endeligt gik til grunde. Heldigvis manglede jeg kun 10 m2 af det benyttede festlokale. Men så har jeg prøvet det med. Jeg håber jeg har smadret maskinen nok til, at vi kan få en ny for det, at forsøge at styre den i målrettede baner, er lidt som at skulle holde fast i hornene på en ungtyr der netop har fået stød bagi.

Tilbage til månedens morale:
Tag backup, børn!
Jeg kan ikke sige det nok gange.
Gør det.

Rigtige mænd tager ikke backup

2007-08-25T11:15:00.000+02:00

Min harddisk er død. Den lyder lidt som en plade der er gået i hak når jeg prøver at starte computeren. Jeg har talt med de lokale nørder, og det lader til at være ret håbløst.

Jeg kan nu vælge at betale flere tusinde kroner for måske at få reddet mine data, eller jeg kan vælge at vinke farvel til

5 års musikvidenskab og retorik (notater og eksamensopgaver)
4 års billeder (og det er ikke så lidt)
3 års dagbog (ca. 70 sider pr. år)
4 GB mp3er, som jeg havde glædet mig til at putte på min nye ipod
Diverse kærlighedserklæringer, strøtanker, jobansøgninger, huskelister, breve, noder til mit kor, emails, madopskrifter og pakkelister

*suuuuuuk*

Hvis det er muligt at hænge med ørerne rent fysisk, så er det sådan her det føles.

Apropos blog

2007-08-21T00:07:00.001+02:00

Så har jeg startet en blog på engelsk for nogle måneder siden, primært rettet mod min(e) engelske ven(ner). Der står nogle gange en oversættelse af hvad jeg skriver på dansk, og andre gange noget helt andet!

Hip Hurra, det min fødselsdag!

2007-08-20T23:30:00.000+02:00

Så er bloggen her 1 år gammel! Den havde engang et fokus(noget med London), men det ser vi stort på nu. Gense den spæde start her.

Et stort tak skal lyde til Jer, der bruger sekunder eller ligefrem minutter herinde. Jeg vil forsøge at holde Jer til med lækker skrivning om vedkommende emner. I Kunne dog til gengæld godt skrive 2% flere kommentarer..... eller snarere 200%.

Tak, hvor om alting er!

Apropos nynazister (dagens citat)

2007-08-19T14:08:00.000+02:00

Dette er taget af et interview med Jacob Holdt i Citadel, af Christina Majcher og Eske Troelstrup. Der spørges:

"Kan du give en praktisk anvisning på hvordan man så gør, når man skal elske en racist?"

Jacob Holdt:

"Du er bare normal overfor dem. Sød og normal, og så sidder du og drikker øl, og det er de bare ikke vant til. De er vant til, at bare fordi de kalder sig selv Ku Klux Klan, det er for at vi skal give dem opmærksomhed. Så klæder de sig ud i gammeldags kostumer, fordi så ved de at mediefolk som jer, de kommer flyvende ovre fra Danmark og udstiller dem og siger:
Det her er nogle mennesker der hader.
Nej, det er det ikke, det er nogle mennesker der har behov for at blive elsket. Der er ikke noget had i Ku Klux Klan, det er i hvert fald ikke værre end det jeg ser i ganske almindelige danskere i dag."

Wow! Familiereunion rocks!

2007-08-19T09:04:00.000+02:00

Jeg har ikke mødt disse smukke unge mulatter (fra min fjerne familie) før igår. Det var ret fedt. Har aldrig mødt nogen der lignede mig, næsten som min søster og mine fætre gør det.

Alt i alt har jeg det godt

2007-08-16T22:43:00.000+02:00

Jeg render i denne uge rundt ude på pløjemarken / Roskilde Festival og samler skrald. Det er fedt at have noget at stå op til, og fedt at have manuelt arbejde.

Jeg går så småt og vrisser ved tanken om mine sidste studieår, der venter: et halvt års retorik og et halvt års speciale (plus-minus 6 md).
(gad godt skrive speciale på 6md minus 6 md = ingen tid!)
Jeg har fået nok af at sidde og tyre svære bøger og være alene hele dagen. Det kommer til at trække tænder ud at få det her overstået.
*suuuuuuk*

Samtidig er jeg kanon forelsket, men i takt med, at jeg prøver at forklare kæresten hvor galt det er fat med mig, bliver jeg paranoid over, om jeg mon drukner ungersvenden i kærlighed. Man har jo hørt om den der bog: "kvinder der elsker for meget"... tsk tsk! Og det er svært for en "københavner" som mig, at underspille kærlighedserklæringerne helt ned hvor ham jyden kan være med.

Ud over det irriteres jeg over agurketide-nyhederne og -begivenhederne.

F.eks. er der Socialdemokraternes nye velfærdsudspil om, at der skal være flere penge til børn, skoler, ældre og socialt udsatte. Det er jo gode nyheder, set fra en kommende lærers synspunkt. Men det er egentlig også gammel venstrefløjsvin på halvnye flasker. Eksperterne siger, at det har været nødvendigt for S at profilere i forhold til Venstre, og at det er lykkedes med dette udspil.
Så tillykke, Socialdemokrater!

Men der er noget der skurrer lidt i mine øjne: det er når formuleringen "ret til" går igen og igen (og igen!) i udspillet. Vi danskere skal f.eks. ha' "ret til et årligt sundhedstjek". Kan vi da ikke allerede gå frit til læge?

Det at overøse os med "rettigheder" fører i mine øjne til krævementalitet i befolkningen, begrebet bliver hurtigt synonymt med "krav, der ikke kan afvises, koste hvad det koste vil". Vi bliver døve for de involverede mennesker og processer der må løbe hurtigere (eller anerledes) for at få hjulene til at dreje, når vi får nye rettigheder, eller garantier.

F.eks. var der Foghs løfte om behandlingsgaranti til kræftpatienter. Det lød hammergodt, men viste sig muligvis at komme til at koste endnu flere liv, i det der ikke var taget højde for underskuddet af passende udstyr og specialuddannet personale til disse behandlinger.

En anden side af samme historie:
Der er hele det her overvågnings-hysteri, der bl.a. går ud over folke- og gymnasieskoler (og menneskerne herunder, især). Det lyder skidegodt, at alle elever skal testes oftere nu end før, og at man kan følge alle elevers individuelle læringsplaner. Men har dette påduttede præstationsnavlepilleri ikke netop ført til, at der er blevet mindre tid til eleven?

En ting er, at Venstre længe har været kendt for at føre "signalpolitik", som ser hammergodt ud, men som ikke nødvendigvis batter i den virkelige verden. En anden ting er, når Socialdemokraterne gør præcis det samme (med rettigheds-blændværket), i et udspil hvor de har chancen for netop at skille sig ud.

*suuuuuuuuuk*
Og tsk tsk!

Foto Fra Glemmebogen

2007-08-14T16:09:00.001+02:00

Her ser vi min far, der fordriver ventetid ved at spille klaver i mit tidligere værelse på amager.

Brullyp og andre sysler

2007-08-14T15:51:00.000+02:00

Så har jeg været til førnævnte bryllup i Nordjylland. Det var en pragtfuld tur og et dejligt bryllup.

Gommen holdt en tårepersende tale med indlagt sang med surprisekor (i "forklædning" som bryllupsgæster). Maden var fantastisk, og selskabet muntert.

Dertil havde vi også en sjov tur derop, og en skæppeskæg aften på legepladsen dagen før brylluppet. Se billederne her.

Fedt var også, at jeg fik lejlighed til at bruge mit kørekort til noget, for en gangs skyld. Det var lækkert.

Nu er jeg tilbage i KBH, hvor gangens køkken skal males, og Roskilde Festivals campingområder skal ryddes op. Rart at have noget at tage sig til.

Jeg er faldet helt af på den mht. tango og judo, og jeg glæder mig til at komme i gang igen med noget sport. Her kan det nok glæde udvalgte individder at få at vide, at jeg nok ikke tager judoen op igen, lige med det samme. Jeg vil hellere gå til noget sport der foregår på Nørrebro, da jeg er for doven til at bruge syv lange og syv brede på transport. Der er bl.a. noget morgengymnastik på tegnebrættet.

Hvor ellers end fra Musikvidenskabeligt Institut...

2007-08-09T23:04:00.000+02:00

... kan man få en mail d. 9/8 med teksten:

"Eksamenssekretæren er på ferie indtil mandag d. 23/7."

?
(!)

Hephey II: Roskildebilletten er i hus, og jeg har fået en uges arbejde!

2007-08-09T22:26:00.000+02:00

Roskilde Festival skal bruge folk til at samle affald i 32 timer i næste uge, og man får billetten til næste års festival som tak. Jeg har meldt mig under fanerne.

Hvis du kender nogen der gerne vil være med så giv lyd.

Hephey! Jeg er blevet korleder!

2007-08-09T09:58:00.000+02:00

Jeg er blevet den lykkelige "indehaver" af et amatørkor!
Se selv!

Nu skal vi bare finde en pianist.

How to: Polterabend anno 2007

2007-08-04T13:08:00.000+02:00

Vi har netop gjort os følgende erfaringer:

Sådan gør man ikke:

- drikker brudgommen fra sans og samling med henblik på offentlig ydmygelse

- klæder brudgommen ud som en baby og trækker ham ned af strøget i barnevogn

- lader ti mennesker planlægge slagets gang via mail (flertalsdiktatur er noget upraktisk stads)
(det gjorde vi dog)

- venter med planlægningen til fem dage før festen
(det gjorde vi dog også)

Sådan gør man dog:

- spiller kajakpolo i Roskilde havn (140 kr pr mand - skideskægt og dobbelt så billigt som andre polterabendaktiviteter)

- holder middag hjemme på kollegiet (nej, mormor, bordet var ikke dækket og maden ikke lavet da gæsterne kom)

- laver eget ølsmagningsarrangement i "ølkælderen" til 9 kr pr. deltager (her er alternativet)

- danser les lanciers på fire m2 (med to damer og seks herrer)

Kajakpolo. Brudgommen i grøn kajak og selvsikkert smil.

Limbo!

Endelig

2007-08-01T17:03:00.000+02:00

Min kæreste er blevet ingeniør! Jeg kan næsten ikke sige hvor stolt jeg er. Jeg var med ude og være stolt sammen med forældre, søskende og professor, og det var ganske interessant at høre kærestens præsentation (af eksamensprojektet). Det var faktisk først da censor nåede til sine virkelige kritiske spørgsmål, at jeg ikke længere fattede en lyd, så min lille mand må ha' sat mig rimelig grundigt ind i projektet. Det har nok også været svært for ham at gøre andet, eftersom han har været totalt opslugt af projektet i lang, lang tid.

Flere af de første spørgsmål censor stillede, var vel at mærke forståelsesspørgsmål (snarere end klassiske, knivskarpe, kritiske spørgsmål), da det viste sig at han havde mindre forstand på organisk kemi end min sheik. Dog fik professoren lige slynget et par spørgsmål ud, som fik alle til at påbegynde en indadrettet mumlen (ham selv inklusiv):

"øøh.. tja.... måske... hmmm.."
(gentages/messes ad lib i et par minutter)

Proffessør kvitterede kækt med at bemærke, at der da ikke var noget ved at stille spørgsmål, som han selv kunne svare på. Det ville jo ikke være fair.

Kæresten sidder nu oppe på sin pind foran computeren og prøver at fatte hvad der er hændt. Det er vist noget af en lettelse at afslutte sådan et studie. I hvert fald virkede han omkring 15 år yngre af bar lettelse, da vi tog bussen hjem. Nu da der skal skrives til fagforeninger m.m. om hans nye status som civilingeniør, blev han så pludselig 25 år ældre på fem minutter.

Puha, godt der er mindst et år til jeg bliver færdig.

Mem, HURRA! Hvor har jeg glædet mig på hans vegne til denne dag. Det er sgu stort! Der skal festes, og vi skal have vildsvin til aftens.

Kulturkløft mellem generationer

2007-07-29T16:16:00.000+02:00

Den anden dag havde vi fætter-kusine-sammenkomst i sommerhuset, nu også med deres småbørn. Vi var i år fire under to år og otte mellem 24 og 40 år, med andre ord de to yngste generationer.

Vi havde ikke meget på programmet ud over at spise frokost og aftensmad sammen og få en sludder. Vejret var ikke til at gå tur, så vi trykkede os sammen i den lille stue.

Mormor kunne ikke overskue tanken om hvordan vi eventuelt selv kunne ha' løst de praktiske opgaver med borddækning og madlavning, så det tog hun sig endnu en gang af. Vi fik et ordentligt fad frikadeller og kartoffelsalat, det var vi glade for.

Vi kunne dog også selv ha' klaret det praktiske. Det er så her kløften optræder. Mormor kommer fra en generation hvor bordet er dækket når man ankommer som gæst. Jeg kommer fra en generation hvor man som gæst typisk bliver sat til at hakke et løg eller dække bord.
Den perfekte værtinde, der har de tre retter, et funklende rent hus og bordpynten klar på forhånd, er tilsyneladende gået af mode. Til dels tror jeg vi er for dovne, men til dels tror jeg heller ikke vi kan finde ud af at leve op til så fine kulisser. Det er som om vi som gæster skal præstere noget ekstra, som vi ikke ved hvad er, som tak for en gammeldags, herskabelig opstilling.

Næ, så vil vi hellere være med til at dække bord og snitte salaten. Så får vi også de praktiske opgaver at samles om, det er jo unægtelig en anden måde at være sammen, end blot at sidde "fint til bords".
Det håber jeg at få mormors øjne op for. Jeg nægter at give op fordi "ældre mennesker pr definition er nogle gammeldags og stædige bæster, der ikke vil vide af nutidens tendenser". Sådan en mormor er min mormor ikke. Hun skriver emails, og går til fransk, engelsk og litteraturkreds. Så helt tabt for ny indlæring kan hun vel næppe være.

(vel, mormor?)

Til gengæld håber jeg også at få min generations øjne op for netop charmen ved "det fine middagsselskab". P.t. går der nemlig lidt for meget folkeskole-drukkonkurrence i vores trerettersmenu-gilder.